Ny valgrunde 19. november i Argentina

2 runde argentina

Den ultraliberale Javier Milei fik næstmest støtte ved Argentinas præsidentvalg og skal nu møde økonominister Sergio Massa i anden runde den 19. november.

Med 98 procent af stemmerne optalt står Sergio Massa fra Peronistfløjen Ifølge Reuters til lidt over 36,6 procent af stemmerne og Javier Milei til 30 procent.

Tidligere sikkerhedsminister Patricia Bullrich fra Juntos por el Cambio-koalitionen fik 23,8 procent af stemmerne.

Det betyder, at der skal være en anden afstemningsrunde den 19. november. For at blive valgt til præsident i første runde krævede det 45 procent af stemmerne, eller 40 procent, og mindst 10 procentpoint flere end den næste.

Sergio Massa, 51, stillede op til præsidentvalget efter mere end et år som Argentinas økonomiminister. Han er blevet rost for succesfuldt at genforhandle tilbagebetalingen af et lån på 44 milliarder dollars fra Den Internationale Valutafond, IMF. Men han er også blevet beskyldt for ikke at have formået at dæmme op for den skyhøje inflation – i september blev den målt til 140 procent på årsbasis.

Javier Milei, 53, førte ellers i meningsmålingerne, da valgstederne åbnede søndag morgen.

Han er blevet sammenlignet med den tidligere amerikanske præsident, Donald Trump, og den tidligere brasilianske præsident, Jair Bolsonaro.

Han har ført sig frem med kritik af det politiske etablissement, som han har kaldt ”la casta”. Han mener blandt andet, at Argentinas centralbank bør afskaffes og at den argentiske pesos skulle erstattes af den amerikanske dollar.

Javier Milei, der er mødt op til vælgerarrangementer med en elektrisk motorsav, har lovet at nedskære de offentlige udgifter med 15 procent og droppe omkring ti af regeringens ministerier. Han er imod abort, og så tror han ikke på, at mennesker er ansvarlige for klimaforandringer.

Leave a comment