Præsidentvalget i Argentina

Argentinas nuværende præsident, Alberto Fernandez fra peronistpartiet Partido Justicialista, har formået at gøre sig umådelig upopulær i Argentina, og han genopstiller ikke.

Regeringspartiets præsidentkandidat er derfor den nuværende økonomiminister, Sergio Massa. Massa repræsenterer den centrum-venstreorienterede Peronist-koalition, der har siddet på magten i årtier. Koalitionen går ind for statslig indblanding og velfærdsprogrammer. De seneste år har Argentinas monumentale økonomiske problemer betydet, at koalitionens popularitet faldet.

Den anden kandidat i kapløbet om præsidentposten er den tidligere sikkerhedsminister – den 67-årige Patricia Bullrich. Hun ligger politisk på centrum-højreflanken og repræsenterer alliancen, Juntos por el Cambio – JxC (Together for Change), og hun har lovet vælgerne at nedbringe kriminalitet, inflation og korruption i landet.

Meningsmålingerne forud for valget

Ifølge meningsmålingerne – som i Argentina ikke er kendte for deres præcision! – er det imidlertid den 3. kandidat – den ultraliberale Javier Milei, der er favorit til at vinde valget. Meningsmålingerne bringer økonomiminister Sergio Massa ind på 2. pladsen, mens den konservative Patricia Bullrich er treer.

Favoritten Javier Milei

Javier Milei, præsidentkandidaten for den liberale og højreorienterede La Libertad Avanza-koalition, ses som en mulighed for at komme af med de to partier, der stort set uafbrudt har regeret landet siden genindførelsen af demokratiet i 1983.

Den 52-årige Javier Milei er tidligere underviser og rådgiver i økonomi samt kommentator i tv- og radioshows. I 2021 kom han i parlamentet. Han er ultraliberal og mener, at staten kun skal tage sig af helt basale ting som sikkerhed og retsvæsen. Han har tidligere spillet i et Rolling Stones cover-band.

Primærvalget

Det var primærvalget, der blev afholdt søndag den 13. august 2023, der afgjorde hvilke kandidater, der kunne stille op ved søndagens præsidentvalg.

Her fik Milei fik godt 30 pct. af stemmerne, mens den konservative opposition (med Patricia Bullrich) fik 28 procent af stemmerne. Den peronistiske – og regerende koalition (med Sergio Massa) – fik 27 procent.

Javier Mileis politik

Javier Milei, præsidentkandidat for La Libertad Avanza-koalitionen, har tiltrukket støtte, især fra unge, ved at opfordre til at Argentina erstattede pesoen med den amerikanske dollar og afskaffelse af Argentinas centralbank.

Han kræver forbuddet mod abort genindført, salg af organer sat frit, seksualundervisning sløjfet (han beskriver seksualundervisning som et trick for at ødelægge kernefamilien). Og det skal være lettere at erhverve sig våben. Desuden tror han ikke på menneskeskabte klimaforandringer, og Milei er en udtalt beundrer af Donald Trump.

Lederen af Liberty Advances-partiet har også kritiseret den “politiske kaste”, der har regeret landet siden genindførelsen af demokratiet i 1983, og han har i valgkampen ivret for “genopbygningen af Argentina.”

Hvis Javier Milei vinder præsidentvalget, vil han dog ikke få det let. Han vil formentlig have et flertal imod sig i parlamentet, og det er spørgsmålet om han får mulighed for at realisere sine radikale ideer.

Den økonomiske baggrund i Argentina

Baggrunden for valget er en prekær økonomisk situation. Inflationen er tårnhøj – i forhold til sidste år er forbrugerpriserne nu steget med mere end 138 procent og lønninger og pensioner udhules. 4 ud af 10 argentinere lever i fattigdom og samfundets sammenhængskraft er truet i en grad, der har fået mange argentinere til at miste tilliden til det politiske system.

Valget kommer efter en turbulent valgperiode

Den 6. december 2022 kunne de internationale nyhedsbureauer meddele, at Argentinas vicepræsident, Cristina Fernández de Kirchner, var blevet dømt for milliardsvindel.

En dom, der giver hende seks års fængsel, og som fratager Kirchner muligheden for at kunne varetage et politisk embede på livstid.

Anklagemyndigheden havde bedt om tolv års fængsel i korruptionssagen mod den højtprofilerede 69-årige politiker. Anklagerne mod hende vedrørte ulovlig tildeling af offentlige udbudskontrakter i Patagonien, da hun var præsident i Argentina mellem 2007 og 2015.

Som senator har hun dog parlamentarisk immunitet og kan således ikke sendes i fængsel, så længe hun er valgt.

Cristina Fernández de Kirchner har været vicepræsident siden 2019 under præsident Alberto Fernandez.

Argentina kæmper med hyperinflation og vakler på kanten af statsbankerot

Argentina, Latinamerikas tredjestørste økonomi med en befolkning på omkring 45 millioner, er ramt af recession og kæmper med en enorm udlandsgæld, der selv efter kreditorernes velvillige afskrivninger og låneomlægninger stadig løber op i 275 mia. dollars svarende til 169 pct. af BNP. Det er ikke mindst den private sektor, der har stiftet gæld i udlandet, mens den samlede offentlige gæld andrager 83 pct. af BNP.

Landet er ramt af inflation, der nu overstiger 138 procent, og selvom den officielle arbejdsløshed opgøres til 6,9 pct., er der en enorm skjult arbejdsløshed, der skønnes at berøre 38 pct. af arbejdsstyrken.

Argentinas eksport af hovedsagelig landbrugsprodukter sikrer et lille overskud på handelsbalancen, men serviceringen af den enorme udlandsgæld betyder at der er underskud på betalingsbalancens løbende poster.

Den argentinske nationalbank har længe prøvet at fastholde en officiel kurs på den argentinske peso (ARS) på omkring 177 ARS for 1 dollar, men kursen på pesoen er nu i frit fald og op til søndagens valg er den faldet til knap 350 ARS.

Den argentinske regering ligger konstant i forhandlinger med Den Internationale Valutafond, IMF, om de hårde betingelser for at udnytte en såkaldt udvidet fondsfacilitet, EFF.

IMF-vilkårene herunder stram finanspolitik begrænsninger på indkomstoverførsler og sociale foranstaltninger er ikke populære og regeringen har kæmpet mod interne splittelser.

Hvis Argentina igen går i betalingsstandsning, vil pesoen uvægerligt blive svækket dramatisk og det vil naturligvis have negative følger i Brasilien og Uruguay, men næppe større globale konsekvenser, fordi den international omsætning af pesoen er begrænset.

De finansielle markeder har mistet tilliden til Argentina

At Argentina har økonomiske problemer, er ingen nyhed. Med venstrefløjen ved magten i Argentina har markederne mistet tilliden og muligheden for at, Argentina ligesom i 2001 og 2014 igen må gå i betalingsstandsning er overhængende.

Den tidligere præsident, Mauricio Macri, kom til magten i 2015 på løfter om at kick-starte og liberalisere økonomien. Han var dog slet ikke I stand til at indfri løfterne og Argentina har reelt i flere år befundet sig i recession.

Macris forsøg på at føre en stram krisepolitik betød, at han mistede opbakningen fra tidligere borgerlige, der i stedet for den lovede økonomiske fremgang oplevede decideret forarmelse og nedgang i levestandard.

Den økonomiske krise var årsagen til voldsomme protester og demonstrationer mod regeringen op til præsident- og parlamentsvalget den 27. oktober 2019.

Mauricio Macri led derfor som forventet et stort nederlag til den peronistiske venstrefløjskandidat, Alberto Fernandez.

Med Alberto Fernandez ved magten vendte Argentina tilbage til velkendte socialdemokratiske politikker med en protektionistisk og statskontrolleret økonomi med streng valutakontrol.

Cristina Fernandez de Kirchner

Den nu svindeldømte, tidligere præsident i Argentina fra 2007-2015, Cristina Fernandez de Kirchner, fik ved valget i oktober 2019 posten som Vicepræsident.

Da hun selv var præsident, kæmpede hun indædt med den argentinske landbrugssektor over eksportskatter og vægrede sig ved at honorere kravene fra indehavere af argentinske statsobligationer, der betød, at Argentina frem til 2015 reelt var udelukket fra de internationale kapitalmarkeder. Staten gav samtidig meget store subsidier til bl.a. el og indførte en række uhensigtsmæssige tiltag som valutarestriktioner, eksportskatter og ekspropriationer af virksomheder inklusiv landets største olieselskab, YPF S.A. (Yacimientos Petrolíferos Fiscales).

Mens præsident Alberto Fernández tilhører den kristelig-konservative fløj, karakteriseres Cristina Fernández de Kirchner som udpræget venstrepopulist – og den der har haft bukserne på i præsidentskabet!

Udover dommen til Christina Kirchner kæmper regeringskoalitionen med interne splittelser om håndteringen af kravene fra IMF og de internationale kreditorer.

Regeringen kritiseres skarpt og sammen med den stigende inflation og recessionsforholdene har det svækket regeringen forud for valget den 22. oktober 2023.

Dronningens besøg i Argentina

Selvom Argentina i årevis har vaklet på randen af statsbankerot, lokkede det danske udenrigsministerium desuagtet i marts 2019 dronningen og kronprinsen sammen med 30 danske virksomheder til et besøg i Argentina. Dispositionen er helt uforståelig, Udenrigsministeriets dårlige jugement har måske mere sin baggrund i historien end i en nøgtern analyse af de aktuelle økonomiske muligheder.

Det må medgives lakskoene og blåfrakkerne i udenrigsministeriet, at Argentina faktisk tidligere – i starten af 1900-tallet! – var et af verdens rigeste målt på BNP per indbygger. Men i de seneste 100 år har Argentina haft en række gældskriser som følge af dårlig økonomisk og politisk styring.

Argentina har i realiteten været bankerot i de sidste 20 år, og det er svært at se hvorfor Dronningen skulle lokkes på den galej – endsige øjne danske kommercielle interesser i det maleriske fallitbo.

Den danske ambassade i Argentina blev da også lukket i 2021.

Hvad nu?

Hvis ingen kandidat ved søndagens valg formår at sikre sig 45 pct. af stemmerne – eller mere end 40 pct. samt en føring på mere end 10 pct. ned til nummer to – skal de to førende kandidater ud i en anden runde i november.