Temaer forud for valget til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024

Danskerne skal forberede sig på, at det kommer til at koste mere at være med i EU, lyder det fra flere partier i Folketinget.

Den seneste europapolitiske aftale –”Dansk europapolitik i en globaliseret verden”- blev indgået den 21. februar 2008, og hvis aftalen skal ændres, kræver det enighed blandt aftalens parter.

Da forhandlingerne om en opdatering af Danmarks 15 år gamle europapolitiske grundlag gik i gang tirsdag den 10. oktober, var det derfor i første omgang uden Enhedslisten, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti, der står uden for aftalen.

I stedet var det de tre regeringspartier, Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, sammen med de øvrige partier bag den nuværende europapolitiske aftale – Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance – der forhandlede om et nyt forlig.

Valget til Europa-Parlamentet i juni 2024 og dansk EU-formandskab fra 1. juli 2025

Allerede inden valget til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024 må der forudses intens politisk debat om EU-politikken, men inden det danske EU-formandskab, der starter 1. juli 2025, ønsker regeringen at få en ny europapolitisk aftale på plads med Folketingets partier. Det har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fastslået.

Den nye europapolitiske aftale skal tegnes på en mere offensiv måde end i tidligere aftaler om Europa-politikken, mener Løkke.

”De gamle europapolitiske aftaler har i høj grad handlet om, hvordan Danmark tager Europa ned. Jeg tror, at den nye aftale i høj grad må handle om, hvordan Danmark ønsker, Europa udvikler sig. Så vi ikke bare får en reaktiv strategi, som forholder sig til udviklingen og forbeholdene,” siger Lars Løkke Rasmussen til Altinget.

Regeringen ønsker grundlæggende, at Danmark skal være ”i kernen af EU”. Det betyder dog ikke, at regeringen ønsker at udskrive en folkeafstemning for at få afskaffet forbeholdet over for euroen, fastslår Løkke, men Danmark skal ifølge Løkke støtte op om lande, der ønsker at komme med i EU.

Ansøgerlande

Vi skal være blandt de lande, der holder et klart europæisk perspektiv op for de otte lande, der i øjeblikket har status af EU-kandidatland. Ud over Ukraine og Moldova er det Tyrkiet, Albanien, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien og Bosnien-Hercegovina. Hvis landene omkring EU ikke tilbydes et europæisk perspektiv, står andre og mindre demokratisk sindede regimer parate, advare Lars Løkke Rasmussen.

Det er ikke uproblematisk at udvide EU

Inden nye lande lukkes ind i det europæiske fællesskab, skal landene leve op til en række kriterier, men desuden må man ifølge regeringen indstille sig på, at der er store omkostninger forbundet med udvidelsen og nye aktiviteter i EU.

De politiske og økonomiske omkostninger ved dansk EU-medlemskab vil stige

EU’s budget er i øjeblikket på omkring 186 mia. euro om året, hvilket svarer til 1.384 mia. kroner – eller ca. 3.400 kroner pr. borger i EU.

Mens de ”fattigere” lande i forhold til EU er nettomodtagere, udgør Danmarks årlige bidrag til EU-budgettet omkring 24 mia. kr. (efter fraregning af rabatter m.v.), mens EU’s udbetalinger til Danmark er på godt 12 mia. kr.

Danmark er således nettobidragyder til EU med omkring 12 mia. kr. om året svarende til omkring 2.050 kr. pr. dansker.

Prisen for en ny Europapolitisk aftale kan meget vel blive en ekstra EU-regning til alle danskere på mindst 1.000 kr.

Det drejer sig også om beslutningskraften i EU

EU-landene bør i tide gøre sig klart, at et markant større og udvidet EU kun bliver i stand til at agere i væsentlige, globale konflikter, hvis man på den ene eller anden måde gør op med de nuværende krav om enstemmighed. Behovet for at kunne reagere hurtigt og kraftfuldt – uden at samtlige EU-lande i fremtiden nødvendigvis siger ja – er blevet understreget af resultatet af det nylige valg i Slovakiet. Med populisten Robert Fico som premierminister, kan det blive sværere for EU at enes om støtte til Ukraine.

I forvejen må EU tåle Ungarns Viktor Orbán, og mens regeringsdannelsen efter det polsks valg den 15. oktober 2023 trækker ud, kan udfaldet ligeledes kaste grus i den brede EU-opbakning, også militært, til Ukraine.

Flertalsafgørelser?

En ny europaaftale bør derfor efter regeringens opfattelse ende med, at Danmark aktivt bidrager til at styrke EU – bl.a. ved i det mindste at støtte flere flertalsafgørelser.

I dag er situationen den, at der ofte ikke er enighed mellem EU-landene eller mellem dele af kommissionen og medlemslandene. Det betyder svækkelse af EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der ofte kommer for sent, for svagt og forkert.

Flertalsafgørelser inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken kan være en vej frem.

Den nuværende EU-traktat giver faktisk mulighed for at man ikke behøver processen med ny traktat, folkeafstemninger og ratifikationer i alle lande.

Stats- og regeringscheferne kan nemlig i Det Europæiske Råd med enstemmighed vedtage, at der på et bestemt område inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken kan træffes afgørelser med flertalsafstemninger.

Ikke alle EU’s medlemslande vil være begejstrede for muligheden for at blive stemt ned, og modstanden i Danmark fra det yderste højre og venstre vil ligeledes være helt forudsigelig.