Parlamentsvalget i Polen. Er det slut med PiS-regeringen?

Polens parlamentsvalg søndag den 15. oktober vil afgøre om den polske regering siden 2015 kan fortsætte.

En exit-poll giver det ledende regeringsparti – det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed, PiS, 36,8 procent af stemmerne og dermed sammen med sit støtteparti knap 200 af parlamentets 460 pladser. Det er imidlertid mindre end de 248 pladser, som oppositionskoalitionen vil opnå ifølge exit-pollen.

Partiformand for PiS, Jaroslaw Kaczynski, kaldte resultatet en ”succes”, men erkendte søndag aften, at ”vi ved ikke”, om det er nok til at kunne danne regering.

PiS-partiets mulighed for at kunne danne regering led et hårdt slag, da koalitionspartneren, det yderliggående højreparti Konfederacja, der ellers ifølge meningsmålinger stod til at kunne blive den helt store politiske kongemager, fik et skuffende valg med blot 6,2 procent af stemmerne.

Høj valgdeltagelse på omkring 73 procent og kaos omkring nogle valgsteder betyder, at Polens 38 millioner polakker formentlig må vente til tirsdag med det endelige resultat af stemmeoptællingen. Herefter kan der gå uger med regeringsdannelsen.

Donald Tusk, leder af oppositionsgruppen Civic Coalition (KO), Tredje Vej (Polska 2050 og det gamle, liberale bondeparti PSL) og Lewica (New Left), fejrede imidlertid allerede sent søndag exit poll-resultaterne ved parlamentsvalget. “Demokratiet har vundet … Dette er enden på-regeringen,” sagde Tusk til partimedlemmer ved en fest søndag aften, hvor han og andre bar røde hjerter på deres tøj.

Som tidligere formand for Det Europæiske Råd vil en sejr til Donald Tusks koalition og dermed et regeringsskifte, betyde, at Polen rykker tættere på de europæiske allierede og genopliver støtten til Ukraine.

Det regerende parti Lov og Retfærdighed (PiS) ledet af Jaroslaw Kaczynski, støttede oprindeligt Ukraine, men har ikke mindst af hensyn til Polens landbefolkning under valgkampen signaleret en ændret holdning.

Under Pis-regeringer siden 2015 har Polen faktisk gennemgået en markant udvikling. Fra at være et forarmet østland, er den polske økonomi nu Europas sjettestørste, og forud for parlamentsvalget viste meningsmålingerne en relativt solid opbakning til Lov og Retfærdighedspartiet (PiS), der siden 2005 har været den helt dominerende politiske kraft i Polen.

Men PiS-regeringen har også lagt sig ud med flere af sine europæiske naboer. Polen har ellers ofte været nævnt sammen med Ungarn og som en del af den såkaldte Visegradgruppe, der omfattede Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet. Men siden Ruslands invasion af Ukraine er det stærkt russisk-kritiske Polen drevet væk fra det mere russisk-venlige Ungarn.

Med 38 millioner indbyggere er Polen per definition et vigtigt land i EU. Lægger man dertil den store rolle, nationen spiller i håndteringen af Ukraine-krisen, er det et land, der ikke er til at komme udenom. På hjemmefronten er PiS-regeringen imidlertid langt fra blevet mere demokratiske eller optaget af retsstat og menneskerettigheder.

Polen har i flere år ligget i åben krig med EU-Kommissionen, som har tilbageholdt milliarder af euro i støtte, fordi Warszawa har nægtet at rette sig efter Kommissionens krav om, at Polen genetablerer politisk uafhængige domstole.

Det polsk-tyske forhold befinder sig også på et historisk lavpunkt – navnlig efter at PiS-regeringen kom med sit krav om, at Tyskland skal betale polakkerne milliarder af euro i krigsskadeserstatninger fra Anden Verdenskrig, en sag, den tyske regering anser for afgjort for længe siden.

Senest har den polske regering lagt sig ud med de ukrainere, man hidtil har støttet så ivrigt. Den nye strid opstod, da den polske regering – sammen med Ungarn og i første omgang også Slovakiet – vedtog at forlænge en embargo mod ukrainsk korn, efter at EU-embargoen udløb i september. Embargoen blev indført i foråret, da der var udsigt til, at det ukrainske korn ville oversvømme et i forvejen mættet europæisk marked og presse priserne og dermed de europæiske landmænds indtægter ned. Det mener EU-Kommissionen nu ikke længere er tilfældet, og man lod embargoen udløbe.

Men den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, var uenig og lukkede grænserne for at forsvare de polske landmænds interesser.

Sagen har givet sammenhæng med valgkampen, hvor fortsat støtte fra Polens 1,3 millioner landmænd og de mange millioner polakker, der lever på landet, blev vurderet som altafgørende, hvis regeringspartiet PiS skulle fastholde regeringsmagten.

Den polske regering lod siden forstå, at man fortsat vil lade ukrainerne fragte deres korn gennem Polen i transit, blot det ikke læsses af undervejs.

En anden sag, der har rokket ved Polens image blandt sine allierede, er den visumskandale, der eksploderede, da det kom frem, at polske myndigheder mod bestikkelse har givet migranter fra især Asien og Afrika Schengenvisa – og dermed adgang ikke blot til Polen, men til alle EU’s Schengenlande. En polsk viceudenrigsminister er siden blevet fyret, og syv personer er blevet tiltalt for korruption.

Ifølge den polske regering drejer sagen sig kun om cirka 250 tilfælde, men oppositionen sætter antallet langt højere, potentielt titusindvis af tilfælde. I alt udstedte de polske myndigheder i 2021 næsten en million opholdstilladelser, hvilket ifølge EUs statistiske kontor udgjorde en tredjedel af alle udstedte opholdstilladelser i EU det år.

Skandalen har ført til stærke reaktioner fra såvel Tyskland som EU, og Tyskland har indført midlertidig grænsekontrol ved Tysklands grænser til Polen og Tjekkiet.

Sagen har været særdeles ubekvem for regeringspartiet PiS, al den stund Warszawa altid har markeret sig stærkt kritisk over for, hvad man anser for en alt for liberal asylpolitik i EU. Parlamentsvalget blev således kombineret med en folkeafstemning om det kompromis om asylpolitikken, som EU’s regeringer vedtog tidligere i år – mod Polens og Ungarns stemmer. De polske vælgere skal stemme ja eller nej til spørgsmålet: ”Ønsker De adgang for tusindvis af illegale immigranter fra Mellemøsten og Afrika som følge af den tvungne omfordelingsmekanisme, der er pålagt os af det europæiske bureaukrati.”

De foreløbige valgresultater tyder på at forslaget ikke opnåede tilstrækkelig opbakning ved folkeafstemningen og dermed er bortfaldet.