Dansk udviklingsbistand

Tidligere var det gennem DANIDA’s årsberetninger muligt – i hvert fald til dels – at gennemskue hvad den danske udviklingsbistand, der nu løber op i mere end 23 milliarder kr. om året, egentlig blev brugt til. Siden er Udenrigsministeriet – måske belært af kritikken af konkrete, fejlslagne projekter – blevet mere karrige med oplysninger om virksomheden.

Timbuktu Fonden, der har som formål at fremme kritisk og nytænkende journalistik om globale udviklings- og resursefordelingsspørgsmål, har igen i år i en analyse af regeringens finanslovsforslag for 2024 forsøgt at løfte den informationsopgave, som Udenrigsministeriet ikke selv magter.

Analysen af finanslovsforslaget for 2024 viser umiddelbart, at dansk udviklingsbistand vokser og i 2024 vil nå op over 23 milliarder kr. 2,5 milliarder skyldes dog efterslæb fra 2021-22, hvor bistanden ikke nåede op på målsætningen på 0,7 pct. af det danske BNI.

Hvad med fattigdomsorienteringen?

Engang var det klodens fattige, det danske udviklingssamarbejde først og fremmest handlede om. Sådan er det ikke længere. De seneste årtier er udviklingsbistanden blevet brugt til at forfølge nye og andre formål, og danske interesser er kommet til at fylde mere og mere: Danmark yder bidrag til globale klima- og miljøfaciliteter – og fremstår som grønt foregangsland. Kosovo udlejer fængsler til Danmark – og får dansk udviklingsbistand. Rwanda samarbejder om at modtage flygtninge fra Danmark – og får dansk udviklingsbistand. Mellemindkomst-lande får miljø- og klimabistand – og får danske vindmøller, pumper og vandteknologi.

Regeringen fokuserer på Afrika og det globale syd, men af de godt 9 milliarder kr., regeringen næste år regner med at sende til Afrika, kanaliseres kun godt 1 milliard kr. via de bilaterale landeprogrammer, der tidligere var grundpillen i det danske udviklingssamarbejde.

Udenrigsministeriets afhængighed af udviklingsbistanden

Det fremgår også, at regeringen vil styrke udenrigstjenesten – også i Afrika. Hvor og hvordan fortæller finanslovsforslaget ikke, men en del tyder på, at beslutningen om at lukke den danske ambassade i Tanzania i 2024 sløjfes.

Flere penge til udenrigstjenesten over finansloven kan betyde, at personaleudgifterne i Udenrigsministeriet – måske – fremover i mindre grad skal finansieres af bistandsmidler tiltænkt verdens fattigste.

Udenrigsministeriet har i mange år beregnet sig et klækkeligt overhead på 5 – 7 pct. for at administrere støtten til verdens allerfattigste mennesker. Den såkaldte overhead-finte har lunet gevaldigt i de mange år, hvor udviklingsbudgettet var støt stigende. I år hvor bistandsrammen reduceres mister man imidlertid overhead, der betyder, at Udenrigsministeriet har måttet gennemføre betydelige besparelser på den almindelige udenrigstjeneste.

Folkene i Udenrigsministeriet (af kollegerne på Slotsholmen kaldet ”blåfrakkerne” og ”lakskoene”) har selvsagt ikke været begejstrede, og andre har påpeget, at det klassiske diplomatiske arbejde og eksportfremmen er helt afhængigt af størrelsen på det overhead, ministeriet modtager for at administrere danske udviklingsmidler.

Det har været antydet, at overhead-finten har været i strid med OECD-reglerne, men OECD’s udviklingskomité, Development Assistance Committee, har faktisk i de såkaldte DAC-regler tilladt, at et vist overhead indgår i den opgørelse af udviklingsbistanden, der indberettes til OECD.

Dansk formand for DAC

Den 6. december 2022 udsendte OECD en pressemeddelelse hvoraf det fremgik, at Udenrigsministeriets mand i Paris, Carsten Staur, der siden 2018 har været ambassadør for den danske OECD-delegation og tidligere har været både FN-ambassadør og udenrigsråd, fremover skal stå i spidsen for OECD’s bistandsorganisation DAC (Development Assistance Committee).

Udenrigsministeriet sørgede for, at valget af Carsten Staur i begejstrede vendinger blev omtalt i Altinget og mange andre danske medier som en enestående begivenhed og et skulderklap til Udenrigsministeriet og dansk udenrigs- og udviklingspolitik.

Ulandsfinansiering af formandspost

Det viste sig imidlertid, at Carsten Staurs formandspost finansieres af verdens fattigste lande, idet omkostningerne på omkring 32 millioner kroner ved Staurs formandspost tages fra udviklingsmidlerne.

De nærmere detaljer fremgår af et aktstykke, som Folketingets Finansudvalg har tiltrådt den 30. marts 2023.

Af aktstykket fremgår, at da Carsten Staur den 1. marts 2023 tiltrådte som formand for OECD’s Udviklingskomité (DAC) for en 4-årig periode, skulle han selv have penge med.

Af uransagelige grunde er OECD-praksis, at udgifter relateret til formanden (herunder løn, bolig mv.) samt et tilhørende sekretariat (to akademiske medarbejdere samt rejseudgifter mv.) afholdes af formandens eget land. Udenrigsministeriet har skønnet, at den samlede udgift til finansiering af det danske formandskab vil udgøre 8 millioner kroner om året i 4 år.

Heraf forventes ca. 5 millioner kroner udmøntet gennem et årligt ”frivilligt bidrag” til OECD DAC til at afholde udgifter til formandskabssekretariatet, som vil kunne dække rejse- og repræsentationsudgifter samt øvrige udgifter forbundet med formandskabet. De resterende udgifter på op til ca. 3 millioner kroner om året er relateret direkte til formanden under formandskabsperioden, herunder løn, bolig mv.

Udenrigsministeriet har med afsæt i OECD DAC’s regulativer vurderet, at udgifterne på omkring 32 millioner kroner, der er forbundet med formandskabet, kan opgøres som udviklingsbistand.

Migration nedtonet, men Ukraine fylder

Ukraine står til at blive det største modtagerland af dansk bistand i 2024. I 2023 er det faktisk Danmark selv, der var det største modtagerland af udviklingsbistand. Mere end 3 milliarder kr. var reserveret til at dække udgifter i Danmark til at modtage de 50.000 flygtninge fra Ukraine, regeringen forventede ville søge til Danmark i 2022 og 2023.

I 2024 er der kun afsat knapt 800 mio. kr. af udviklingsbistanden til at modtage flygtninge i Danmark. Yderligere 1,2 milliarder kr. er dog afsat i reserve til formålet, hvis flygtningetallet igen eksploderer.

Bortset fra Ukraine er den tidligere stærke fokus på migration som mål for udviklingsbistanden nedtonet.

Klima og miljø

Til gengæld er der nu fokus på klima og miljø. Regeringen vil i 2024 bruge 6 milliarder kr. til grøn bistand. Med Amazonasskoven som baggrund har regeringen annonceret en markant indsats for skov og natur med bidrag på 1,3 milliarder kr. over de kommende år.

Bidragene til den Grønne Klimafond (GCF) øges til 1,2 milliarder kr. og til genopfyldning af Den Globale Miljøfacilitet (GEF) ydes 800 millioner kr.

Bilaterale landeprogrammer vil indeholde grønne aktiviteter for 1.522 millioner kr., privatsektorinstrumenter 1.674 millioner kr. og multilaterale grønne indsatser vil løbe op i 650 millioner kr.