Indien

I juni 2023 blev Hardeep Singh Nijjar myrdet uden for et sikh-tempel i British Columbia i Canada. Nijjar støttede åbenlyst sikh-separatistbevægelsen, der arbejder for et separat sikh-hjemland – et Khalistan.

I Indien nåede konflikten mellem Delhi-regeringen og Khalistan-bevægelsen et højdepunkt i 1980’erne, med et voldeligt oprør centreret i delstaten Punjab med et Sikh-flertal i befolkningen. Fire måneder efter operationen, den 31. oktober 1984, blev Indiens premierminister, Indira Gandhi myrdet som hævn af sine to livvagter, Satwant Singh og Beant Singh.

Ramaskriget over Gandhis død førte til slagtning af sikher i den efterfølgende Sikh-massakre i 1984.

Selvom bevægelsens ledere var blevet dræbt, tog kravet om en separat sikh-stat fart i de følgende år i Punjab. Volden fra sikh militante grupper støttet af Pakistan blev dog til sidst dæmpet af hårdhændede og effektive politi- og militæroperationer kombineret med en vis imødekommenhed fra den indiske regering. Da separatistbevægelsen led nederlag ved valget til Punjabs lovgivende forsamling i 1992, var oprøret stort set overstået i midten af 1990’erne.

Canada

I udlandet blandt medlemmer af sikh-diasporaer i lande som Canada, Australien og Storbritannien har Khalistan-bevægelsen stadig tilhængere. Den indiske regering har ofte reageret meget skarpt på Khalistan-krav fra sikh-separatister i vestlige lande, og det varede ikke længe efter mordet på Hardeep Singh Nijjar, før det i disse kredse med styrke blev påstået, at Indien stod bag mordet.

Modi-regeringen i Indien har insisteret på, at det ikke havde nogen rolle i mordet og tilføjede, at Nijjar var blevet udpeget som terrorist allerede i 2020 – en påstand, som hans tilhængere kraftigt benægter.

Sagen udviklede sig til en alvorlig konflikt mellem Indien og Canada, da Canadas premierminister, Justin Trudeau, sagde, at Canada undersøger troværdige påstande om Indiens involvering i mordet på sikh-separatistlederen.

Delhi afviste påstanden som “absurd” og bad Canada fremlægge beviser for påstanden.

Spændingerne mellem de to lande kom allerede i forgrunden under G20-topmødet i Delhi den 9. september, da Trudeau sprang over en officiel middag for lederne. Han holdt et kort møde med den indiske premierminister Narendra Modi, men eksperter beskrev deres kropssprog som “på 0-punktet”.

Et par dage senere fortalte Trudeau det canadiske parlament, at de forfulgte troværdige påstande om indiske agenters involvering i mordet på Nijjar.

Begge lande har siden udvist en række diplomater, og i sidste uge suspenderede Indien også ekspeditionen af visum-ansøgninger fra canadiere med henvisning til sikkerhedsproblemer på sine diplomatiske missioner i landet.

Torsdag sagde den canadiske premierminister, at det var ekstremt vigtigt at “konstruktivt og seriøst” engagere sig med Indien: “Indien er en voksende økonomisk magt og vigtig geopolitisk aktør. Og da vi præsenterede vores Indo-Pacific strategi så sent som sidste år, er vi meget seriøse med hensyn til at opbygge tættere bånd til Indien”, er han citeret for at sige.

“At the same time, obviously, as a rule of law country, we need to emphasize that India needs to work with Canada to ensure that we get the full facts of this matter,” he said.

USA, Storbritannien og Australien har opfordret Delhi til at medvirke ved undersøgelsen, men har undladt at kritisere Indien, som ses som et vigtigt bolværk mod Kinas ekspansion i Asien.

Niels Holck-sagen

Danmark kender udmærket til Indiens voldsomme reaktioner på ethvert udenlandsk forsøg på at bistå bevægelser, der truer Indiens enhed.

Indien har således i snart 30 år presset på for at få danskeren Niels Holck udleveret.

Holck-sagen har i en årrække været en voldsom belastning for relationerne mellem Indien og Danmark, men forholdet er begyndt at tø op. Den foreløbige kulmination indtraf, da Mette Frederiksen og Narendra Modi indgik en aftale om et strategisk grønt partnerskab mellem Indien og Danmark.

Håbet er, at danske erhvervsvirksomheder kan bidrage til Indiens grønne omstilling. I dag er Indien præget af kulfyring, forurening, sundhedstruende smog, beskidte floder og vandløb og bjerge af plasticaffald overalt.

I forbindelse med møder mellem den indiske og danske regering minder indiske medier stadig om, at sagen om danskeren, som i 1995 kastede godt fire tons våben ned over Purulia i det nordøstlige Indien, på ingen måde er glemt, og at Indien vedholdende vil insistere på at få manden udleveret.

Niels Holck (født 1961) var i december 1995 involveret i nedkastning af våben til en oprørsgruppe i den indiske delstat Vestbengalen. Hans medsammensvorne blev fanget og dømt, men det lykkedes Holck på spektakulær vis at flygte til Danmark, og han har siden været eftersøgt af Interpol

Den 23. juni 2023 indstillede Rigsadvokaten til Retten i Hillerød, at der kunne ske udlevering af Niels Holck til strafforfølgning i Indien.

Hvis det alligevel ender med, at Niels Holck bliver udleveret til Indien, skal han tilbage til Danmark, når  den indiske straffesag er afsluttet, lød det i pressemeddelelsen. Han vil således skulle afsone straffen fra en eventuel indisk dom i Danmark.

Indiens problemer

Indien er et klasseeksempel på et samfund, hvor multikulturelle og multietniske samfundsproblemer, fremstår meget tydeligt. Indien med en befolkning på 1,3 mia. mennesker beskrives undertiden som en kulturel smeltedigel, hvor etnisk, kulturel og religiøs mangfoldighed bliver til ét.

Det er dog ikke altid tilfældet. Den indiske befolkning består af andet end hinduer. Hinduerne udgør cirka 80 pct., men 12 procent er muslimer, cirka to procent kristne og lidt færre sikher og buddhister. Vi taler altså om en betydelig koncentration af muslimer – knap 200 millioner i det hinduistiske sekulære Indien!

Indien er et demokrati men meget hinduistisk

Indien er på mange måder et moderne demokrati med over 900 millioner stemmeberettigede ved parlamentsvalgene.

Narendra Modis hinduistiske nationalistiske parti, Bharatiya Janata Party, BJP – ”Det Hindu-nationalistiske Indiske Folkeparti” sidder på magten.

Ønsker om et Hindustan

Kendsgerningen er at et stort flertal af indere bakker op om Modis kontante hindunationalistiske politik og hans bestræbelser på at præsentere et billede af et stærkt Indien over for omverdenen.

Budskabet blev hjulpet på vej af terrorangrebet i Kashmir i januar 2019 og Indiens resolutte respons med luftangreb i Pakistan. Sporadiske aktioner begået af fundamentalistiske muslimske ISIS-sympatisører overbeviser ligeledes mange hinduer om, at der var brug for at beskytte de truede hinduistiske værdier. Truede af dekadent vestlig indflydelse, af bøfspisende muslimer, af rettighedskrævende dalitter og af stammefolk samt af den sekulære, liberale elite.

På mange måder er Indien er et rigtigt repræsentativt demokrati. En undersøgelse har vist, at 90 procent af inderne foretrækker demokrati frem for andre styreformer. Men undersøgelsen viste også, at der er forskelle i forhold til vores opfattelse af et liberalt demokrati.

Inderne er ikke særligt optaget af magtens tredeling, af uafhængige statsinstitutioner og liberale frihedsrettigheder som ytrings- og pressefrihed.

Nationalisme og menneskerettigheder i Indien

Selvom Indien på papiret er et sekulært demokrati, er der i Indien en helt vild nationalistisk strømning, der er intensiveret voldsomt under Modis hindunationalistiske parti, Bharatiya Janata Party (BJP). Man har fået en situation, hvor hinduister udfører selvtægt og chikanerer kristne og muslimer i en sådan grad, at USA’s Kommision for International Religiøs Frihed de seneste år har placeret Indien i kategorien af ”særligt bekymrende lande” sammen med lande som Kina, Nordkorea, Pakistan og Saudi-Arabien.

Der rapporteres om chikane af kvinder, seksuelle overgreb imod børn, diskrimination som følge af kastesystemet, og hadforbrydelser mod muslimer forekommer upåtalt af myndighederne. Tværtimod har politiet været medansvarlig for volden imod muslimer, og der foreligger rapporter om arbitrære tilbageholdelser og internet-restriktioner i forbindelse med konflikten med Pakistan om provinsen Kashmir.

Forfølgelser på alarmerende højt niveau

Der er ingen tvivl om, at krænkelserne af tros- og religionsfriheden i Indien er på et ”ganske højt niveau,” forklarer Marie Juul Petersen, der er forsker ved Institut for Menneskerettigheder, i Kristeligt Dagblad.

”Religiøse minoriteter i Indien oplever stigende chikane, diskrimination og endda vold fra både statslige og ikke-statslige aktører. Statsborgerskabsloven fra 2019 er et tydeligt eksempel på statslig diskrimination af muslimer. Og under corona-pandemien har mange muslimer oplevet at blive gjort til syndebukke for virussen. Men også kristne er ifølge flere internationale og indiske kristne NGO’er udsat for chikane, hærværk og vold i stadig større grad,” lyder det fra Marie Juul Petersen.

Statsborgerskabsloven var anledning til voldsomme optøjer, da muslimer protesterede mod en lovændring, der gør det muligt for hinduer, kristne og andre religiøse minoriteter, der opholder sig illegalt I Indien, at opnå indisk indfødsret hvis de kan bevise at de var udsat for forfølgelse pga. deres religion i muslimske nabolande som Bangladesh, Pakistan og Afghanistan. Lovændringen gælder ikke for muslimer, der opholder sig illegalt i Indien.

Kritikere mente at loven var en krænkelse af Indiens sekulære forfatning og opfatter loven som endnu et forsøg fra Modi-regeringen på at marginalisere Indiens 200 millioner muslimer.

Vil Indien udvikle sig til et egentligt Hindustan?

Spørgsmålet er, om Narendra Modi bliver nødt til at imødekomme fundamentalistiske hinduers ønske om at gøre Indien til et egentligt ”Hindustan”. Udover ændringen i indfødsretsloven kunne det betyde en revidering af den i princippet sekulære indiske forfatning ved at fjerne paragraffer om mindretalsbeskyttelse og indføre sproglige ændringer, der signalerer at forfatningen først og fremmest er for hinduer.