Fra Frederiksholms Kanal 21 til Psykopatklubben

Kirkeministeriets departementschef Christian Dons Christensen har været i krydsild om arbejdspresset på Slotsholmen. Dons Christensen mener ikke, at ansvaret for det store arbejdspres i landets departementer bare kan parkeres hos den øverste ledelse, men undskyldte sig med, at “Vi spiller bare efter nodebladet”

Det er paradoksalt, at det netop er kirkeministeriets departementschef, der har skullet forsvare arbejdsforholdene i centraladministrationen.

Kristeligt Dagblad har gentagne gange dokumenteret, at Kirkeministeriet i adskillige sager har brugt bemærkelsesværdigt lang tid på at besvare henvendelser og håndtere sagsbehandlinger – til stor frustration for de involverede parter.

Kristeligt Dagblad har forelagt departementschef i Kirkeministeriet Christian Dons Christensen kritikken. Han medgiver, at ministeriet har et problem, når det handler om at behandle sager om samarbejde mellem menighedsråd, men at det helt overvejende skyldes corona, der de seneste to år har lagt stort beslag på ministeriets ressourcer, herunder det begrænsede antal juridiske sagsbehandlere, som ministeriet råder over.

Nu har kirkeminister Louise Schack Elholm imidlertid mistet tålmodigheden.

Ministeren har langt om længe bedt sit ministerium om at arbejde på at forbedre sagsbehandlingen. Udmeldingen er kommet som svar på et spørgsmål stillet af Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt.

Men Morten Messerschmidt var tilsyneladende ikke tilfreds med svaret, for få dage senere stillede han et nyt spørgsmål, hvor han efterlyste konkret handling fra ministeren. Det spørgsmål er nu blevet besvaret med henvisning til ministeriets interne retningslinjer, som de ansatte nu vil få genopfrisket.

Som nævnt har Kristeligt Dagblad beskrevet, hvordan sagsbehandlingen i ministeriet kan vare i op til flere år. Ad flere omgange har forvaltningseksperter kritiseret Kirkeministeriet for ikke at leve op til kravene om god forvaltningsskik.

De interne retningslinjer, som kirkeministeren henviser til i sit svar til Morten Messerschmidt, er baseret på ombudsmandens guide. Retningslinjerne betyder blandt andet, at der ikke må gå mere end syv hverdage, før man får svar på en anmodning om aktindsigt, og at der i afgørelsessager skal gives en tidsfrist senest en måned efter modtagelse af sagen.

Som Kirkeministeriet selv påpeger, eksisterer reglerne allerede. Spørgsmålet er derfor om ministeriet overhovedet evner at leve op til helt almindelige forvaltningskrav?

Kristeligt Dagblad har spurgt Kirkeministeriet: Hvordan vil man i ministeriet sikre sig, at de interne retningslinjer vil blive overholdt fremover i forhold til ressourcer?

Svaret fra Kirkeministeriet er, at man har oplevet væsentlige forbedringer, siden kritikken opstod i 2022:

”Det er på den baggrund vurderingen, at sagsefterslæbet er afviklet i forhold til de sager, som gav anledning til omtale i Kristeligt Dagblad i foråret 2022. Ministeriet har fortsat fokus på, at alle henvendelser besvares og behandles inden for rimelig tid, og at information af berørte parter sker inden for ministeriets eksisterende budgetrammer,” svarer Kirkeministeriet i en e-mail.

Adspurgt, hvad det får af konsekvenser, hvis retningslinjerne ikke bliver overholdt i fremtiden, er svaret, at der arbejdes mere med ledelsesmæssigt fokus: ”Der er i Kirkeministeriet øget ledelsesmæssig fokus på retningslinjerne for god forvaltningsskik i sagsbehandlingen. Som alle andre myndigheder er Kirkeministeriet naturligvis omfattet af ombudsmandens mulighed for at holde øje med, om retningslinjerne for god forvaltningsskik overholdes,” lyder det. Det skal nu blive spændende at se om Kirkeministeriet og departementschef Dons Christensen fortsat bare vil ”spille efter nodebladet” eller faktisk begynde at ekspedere sagerne.

I begyndelsen af 1980’erne morede yngre fuldmægtige i de andre ministerier over, at Kirkeministeriets sagsbehandlere på postmøder næsten kom i slagsmål om at få lov til at behandle de få sager, der landede i ministeriet, og i en periode var det på Slotsholmen almindelig kendt, at Kirkeministeriet i realiteten blev ledet af formanden for betjentstuen!

Departementschef Christian Dons Christensen var tidligere ansat i Udenrigsministeriet, der heller ikke er kendt for effektiv forvaltning.

Den tidligere formand for Landsforeningen af Menighedsråd var også kritisk. Selvom formanden fra sin ansættelse i Fødevareministeriet ikke var ubekendt med endog meget lange sagsbehandlingstider, mente han, at det var et negligeret politisk og ledelsesmæssigt ansvar at rette op på de utilfredsstillende forhold i Kirkeministeriet.

Som supplement til Kristeligt Dagblads bedrøvelige beskrivelser af Kirkeministeriet kan anbefales ”Fra psykopatklubben” af Erik Ib Schmidt, der var departementschef i økonomi- og Finansministeriet.

I erindringsbogen Fra psykopatklubben fra 1993 beretter han om sine mange oplevelser frem til 1968, herunder opvækst, studieår og familie, med hovedvægten på samspillet med politikerne i efterkrigstiden og det personlige engagement i 1930’ernes DKP og vilkårene under besættelsestiden.