Er det slut med PiS i Polen?

Den 15. oktober skal 38 millioner polakker vælge et nyt parlament. Vil den polske regering, ledet af det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed – PiS – kunne fortsætte?

Under Pis har Polen faktisk opnået status som en betydningsfuld og respekteret europæisk magt. Fra at være et forarmet østland, er den polske økonomi nu Europas sjettestørste, og forud for parlamentsvalget viser meningsmålingerne en relativt solid føring til Lov og Retfærdighedspartiet (PiS), der siden 2005 har været den helt dominerende politiske kraft i Polen og siden 2015 har regeret landet og opnået solide valgsejre ved valgene i 2015 og 2019.

Men PiS-regeringen har også lagt sig ud med flere af sine europæiske naboer. Polen har ellers ofte været nævnt sammen med Ungarn og som en del af den såkaldte Visegradgruppe, der omfattede Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet. Men siden Ruslands invasion af Ukraine er det stærkt russisk-kritiske Polen drevet væk fra det mere russisk-venlige Ungarn.

Med 38 millioner indbyggere er Polen per definition et vigtigt land i EU. Lægger man dertil den store rolle, nationen spiller i håndteringen af Ukraine-krisen, er det et land, der ikke er til at komme udenom. På hjemmefronten er PiS-regeringen imidlertid langt fra blevet mere demokratiske eller optaget af retsstat og menneskerettigheder.

Polen har i flere år ligget i åben krig med Europa-Kommissionen, som har tilbageholdt milliarder af euro i støtte, fordi Warszawa har nægtet at rette sig efter Kommissionens krav om, at Polen genetablerer politisk uafhængige domstole. Det polsk-tyske forhold befinder sig også på et historisk lavpunkt – navnlig efter at PiS-regeringen kom med sit krav om, at Tyskland skal betale polakkerne milliarder af euro i krigsskadeserstatninger fra Anden Verdenskrig, en sag, den tyske regering anser for afgjort for længe siden.

Senest har den polske regering lagt sig ud med de ukrainere, man hidtil har støttet så ivrigt. Den nye strid opstod, da den polske regering – sammen med Ungarn og i første omgang også Slovakiet – vedtog at forlænge en embargo mod ukrainsk korn, efter at EU-embargoen udløb i september. Embargoen blev indført i foråret, da der var udsigt til, at det ukrainske korn ville oversvømme et i forvejen mættet europæisk marked og presse priserne og dermed de europæiske landmænds indtægter ned. Det mener Kommissionen nu ikke længere er tilfældet, og man lod embargoen udløbe.

Men den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, var uenig og lukkede grænserne for at forsvare de polske landmænds interesser.

Sagen har givet sammenhæng med, at regeringspartiet PiS er ude i en knivskarp valgkamp, og at fortsat støtte fra Polens 1,3 millioner landmænd og de mange millioner polakker, der lever på landet, er altafgørende, hvis partiet skal fastholde regeringsmagten.

Den polske regering har siden ladet forstå, at man fortsat vil lade ukrainerne fragte deres korn gennem Polen i transit, blot det ikke læsses af undervejs.

En anden sag, der har rokket ved Polens image blandt sine allierede, er den visumskandale, der eksploderede, da det tidligere på måneden kom frem, at polske myndigheder mod bestikkelse har givet migranter fra især Asien og Afrika Schengenvisa – og dermed adgang ikke blot til Polen, men til alle EU’s Schengenlande. En polsk viceudenrigsminister er siden blevet fyret, og syv personer er blevet tiltalt for korruption.

Ifølge den polske regering drejer sagen sig kun om cirka 250 tilfælde, men oppositionen sætter antallet langt højere, potentielt titusindvis af tilfælde. I alt udstedte de polske myndigheder i 2021 næsten en million opholdstilladelser, hvilket ifølge EUs statistiske kontor udgjorde en tredjedel af alle udstedte opholdstilladelser i EU det år.

Skandalen har ført til stærke reaktioner fra såvel Tyskland som EU, og Tyskland har indført midlertidig grænsekontrol ved Tysklands grænser til Polen og Tjekkiet.

Sagen er politisk ubekvem for regeringspartiet PiS, al den stund Warszawa altid har markeret sig stærkt kritisk over for, hvad man anser for en alt for liberal asylpolitik i EU. Således har PiS bedt de polske vælgere om på selve valgdagen at tage stilling til det kompromis om asylpolitikken, som EU’s regeringer vedtog tidligere i år – mod Polens og Ungarns stemmer. De polske vælgere skal stemme ja eller nej til spørgsmålet: ”Ønsker De adgang for tusindvis af illegale immigranter fra Mellemøsten og Afrika som følge af den tvungne omfordelingsmekanisme, der er pålagt os af det europæiske bureaukrati.”

Polske vælgere opfatter sagen og udlandets kritik som forsøg på at blande sig i valgkampen for at få valgt, Donald Tusk, oppositionens leder. Og dermed forstærkes det billede af Tusk, de statskontrollerede medier tegner: som en politiker, der, hvis han bliver regeringschef, vil gøre alt det, EU beder ham om.

I meningsmålingerne står Lov og Retfærdighed og dets støtteparti til 38 procent af stemmerne. Donald Tusks centrumhøjreparti Borgerkoalitionen står til 30 procent. Tusks mulige koalitionspartnere, venstrefløjspartiet Lewica og Den Tredje Vej, der udgøres af tv-personligheden Szymon Holownias parti Polska 2050 og det gamle, liberale bondeparti PSL, står til hver ti procent.

Det kan, med blot en lille forskydning, bringe det radikalt højreorienterede Konfederacija med p.t. ni procent i spil som kongemager i polsk politik.

Så valgkampen er hård og uforsonlig. PiS’ leder, Jaroslaw Kaczynski, har kaldt sin hovedmodstander, Donald Tusk, ”personificeringen af det onde i Polen, den rene og skære ondskab”. Tusks Borgerkoalition har ophængt valgplakater med Kaczynskis portræt og teksten: ”Jeg er truslen. Mod din familie. Mod dine børn. Mod dit helbred. Mod dine penge. Mod Polen.”