Mens antallet af Djøf’ere og kommunikationsfolk stiger i den offentlige sektor, mangler der folk på velfærdsområdet og i social-, pleje- og sundhedssektorerne

Regeringen skriver i regeringsgrundlaget: “Regeringen vil gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie og grundlæggende forandre den måde, velfærden i dag styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på.”

Foreløbig har regeringen signaleret, at du selv skal spare op til og betale for den velfærd du ønsker, når du bliver ældre. Altså en kamufleret skatteforhøjelse!

Ellers går udviklingen med hastige skridt i den forkerte retning;

Stigning i antallet af offentligt ansatte

I 2022 var der ca. 867.000 ansatte i den offentlige sektor. Siden 1966, hvor der var ca. 270.000 ansatte i den offentlige sektor, er antallet af offentligt ansatte mere end 3-doblet.

I betragtning af de stigende behov på velfærdsområdet og i social-, pleje- og sundhedssektorerne samt de voksende udfordringer fra den grønne omstilling, affaldshåndtering og miljøindsatser, er udviklingen ikke overraskende. Det er imidlertid stærkt bekymrende, at tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen af medarbejdere i staten, som laver administrativt arbejde, er steget fra 14,8 til 19,6 procent på bare fem år. I kommunerne er andelen steget fra 10,5 til 10,9 procent.

Administration

Ifølge en ny analyse fra CEPOS er det særligt antallet af offentligt ansatte med en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, der er steget fra 2008 til 2021. I 2008 var der 22.600 fuldtidsbeskæftigede og i 2021 var der 42.000. Det svarer til en stigning på 86 procent.

CEPOS finder det tankevækkende, at en betydelig del af stigningen i uddannelsesniveau i den offentlige sektor skyldes en vækst i antallet af administratorer med en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse, når der ikke på noget tidspunkt har været et højt prioriteret politisk ønske om dette. Til gengæld er der mangel på uddannede lærere, pædagoger, SOSU´er og sygeplejersker, som politikerne ønsker sig flere af. Det tyder på, at personaleforbruget i den offentlige sektor har været styret af udbuddet af arbejdskraft, hvor man kort sagt har ansat dem, som man kunne få, i stedet for dem som man helst ville have, lyder det fra CEPOS.

Ét er, at der ikke tilføres uddannede lærere, pædagoger, SOSU´er og sygeplejersker og personale til velfærdsområdet, men det er påfaldende, at de øgede ressourcer til administration ikke forhindrer de fadæser og spild af offentlige midler, vi på næsten daglig basis er vidne til indenfor skat, forsvar, politi og offentlig byggestyring m.v.

Noget kunne tyde på, at arbejdskraften i den offentlige sektor ikke kun er uhensigtsmæssigt allokeret, men også at mange ansatte med en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse, alligevel mangler de nødvendige kvalifikationer til at løse opgaverne.

Resultatet er, at skatteyderne – trods stigende udgifter – får stadig ringere offentlig service!

Informationsmedarbejdere

De fleste kommunalpolitikere er stærkt optaget af at blive genvalgt, og derfor er de pinligt klar over, at de har et enormt forklaringsproblem overfor skatteborgerne.

Det er måske forklaringen på, at ifølge Altinget er antallet af journalister ansat i de danske kommuner tredoblet siden kommunalreformen i 2006.

I 2006 var 91 journalister ansat i de dengang 271 kommuner. I dag er der ansat 271 journalister i de nu 98 kommuner.

Altinget har rekvireret tallene fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL), og tallene viser kun antallet af journalister. Ud over dem er der mange andre, der arbejder med kommunikation i kommunerne.

I 2021 skrev NB-Medier således på baggrund af aktindsigter til alle landets kommuner, at der i alt mindst var 632 kommunalt ansatte, der arbejdede med formidling. Så sent som i 2004, viste en undersøgelse gennemført af Danske Kommuner, at tre ud af fire af de dengang 271 kommuner slet ikke havde kommunikationsmedarbejdere.