EU-bygningsdirektivet i problemer

Europa-Kommissionen og -Parlamentet har så småt indledt forhandlingerne med Ministerrådet – den såkaldte trilogi, der er den sidste fase i EU-beslutningsprocessen – om forslaget til et revideret bygningsdirektiv (EPBD, Energy Performance of Buildings Directive).

Den grønne omstilling

Hensigten med direktivet er at anvise hvordan EU’s godt 260 mio. bygninger skal bidrage til den grønne omstilling.

EPBD eller Bygningsdirektivet skal regulere krav og rammer for energiforbruget i EU’s bygningsmasse, hvor tre ud af fire bygninger hævdes ikke at være tilstrækkelig energieffektive.

En stor del af de danske bygninger, der vil blive berørte af det nye direktiv, vil helt eller delvist kunne opfylde kravene, når fx gas- eller oliefyret udskiftes med fjernvarme eller en varmepumpe. Andre bygninger skal have skiftet vinduer, efterisoleres eller på anden måde energirenoveres.

Men for nogle boligejere vil det ikke umiddelbart være rentabelt, og det gælder især i landdistrikterne, hvor der står flere bygninger, som har rundet både et halvt og helt århundrede, og hvor over 40 pct. af dem er i energimæssig dårlig stand.

Danske virksomheder med interesser i energi effektivisering som Danfoss, Grundfos, ROCKWOOL og VELUX har gennem lobbyorganisationen ”Synergi” med den tidligere konservative formand, Bendt Bendtsen, i spidsen presset på for skærpede krav i EPBD-direktivet.

Regeringen har skrevet energieffektiviseringer af vores boliger samt private og offentlige bygninger ind i regeringsgrundlaget – Ansvar for Danmark, Det politiske grundlag for Danmarks regering, december 2022: ”Sikre et stærkt fokus på energi effektivisering af både private hjem, virksomheder og offentlige bygninger”.

Er den økonomiske belastning for stor?

Det er fint med grønne ambitioner, men det er ikke altid let at realisere målsætningerne. Det gælder i den ældre bygningsmasse, men især i landdistrikterne, hvor en større del af de eksisterende bygninger er i en sådan stand, at boligens værdi og samtidig friværdi er så lav, at det langt fra dækker lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med for eksempel en varmepumpe, mere isolering eller nye vinduer og yderdøre.

Landdistrikterne

I Danmark har især Finans Danmark og Landdistrikternes Fællesråd peget på de negative økonomiske konsekvenser af skærpede bygningskrav.

SYNERGI, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Tænketanken CEVEA, Finans Danmark og Landdistrikternes Fællesråd og Dansk El-Forbund har derfor udarbejdet en handlingsplan for, hvordan boligejere særligt i landdistrikterne kan blive i stand til at deltage i den grønne omstilling.

Planen indeholder forslag til et grønt renoveringsfradrag og at eksisterende statslige tilskudspuljer målrettes mod relevante boligejere. De samlede omkostninger er ikke angivet, men i planen oplyses det, at partiet Venstre har foreslået en ”grøn håndsrækning til boligejerne” til 8,5 mia. kr.

Tyskland slår bak

Det er ikke kun i Danmark der er kritik af kommende EPBD-krav. Tyske ministre har skærpet deres kritik af det foreslåede EU-bygningsreglement. Boligminister Klara Geywitz fra SPD har også tydeliggjort modstanden mod obligatoriske renoveringer, efter at finansminister Christian Lindner fra FDP offentligt har fremsat kritik.

Ifølge Spiegel i Tyskland har Christian Lindner overfor nyhedsmediet ”Politico” udtrykt stærke forbehold overfor de foreslåede retningslinjer i EPBD, hvor han betvivlede den økonomiske fornuft, det klimmæssige udbytte og ligefrem karakteriserede dem som ”farlige”: ”Diese Richtlinie halte ich für enorm gefährlich – nicht nur hinsichtlich des Gebots der ökonomischen Vernunft, wonach wir an der Stelle Geld einsetzen sollten, wo es den besten Effekt für das Klima in Verbindung mit unserer wirtschaftlichen Wettbewerbsfähigkeit hat”.

Det er ikke første gang, at højtstående medlemmer af den tyske regeringskoalition har udtrykt deres bekymring over EU-reformen af bygningsdirektivet.

“Jeg siger nej til minimumsstandarder for hvert hus uden hensyntagen til, hvem der bor i det, hvem der ejer det, og hvor længe det stadig må bruges,” sagde SPD-boligminister Klara Geywitz til Neue Osnabrücker Zeitung i et interview offentliggjort i lørdags og tilføjede, at renovering er en “massiv indsats, som vi ikke kan pålægge med lovgivning”.

“Jeg er derfor kritisk over for strammere regulering som foreslået af EU-parlamentet,” tilføjede Geywitz.

Hendes kommentarer viser, at den tyske regering er parat til at stoppe direktivet i dets nuværende form.

Spændinger mellem De Grønne og FDP i regeringskoalitionen

Tysklands regeringskoalition – SPD, FDP og De Grønne – har indgået en aftale om at trække støtten til direktivets minimumsstandarder i et forsøg på at formilde de liberale i FDP i striden om varmesystemer, som blev fremkaldt af Die Grünes økonomiminister Habecks grønne diktat om tvungen udskiftning af gasfyr med varmepumper.

Klara Geywitz, en nær allieret med kansler Olaf Scholz (SPD), havde allerede sat spørgsmålstegn ved forfatningsmæssigheden af ​​de obligatoriske renoveringer i marts. 

Den tyske regering er i øjeblikket målrettet mod overdreven regulering og bureaukrati som reaktion på voksende økonomisk pres, da en række chok og pessimistiske prognoser har forsuret erhvervsklimaet. I kølvandet på den erklærede kamp mod bureaukrati bliver Bruxelles i stigende grad et mål.

Især FDP-embedsmænd og ministre som justitsminister Marco Buschmann (FDP) har givet EU-regulering skylden for at kvæle den tyske økonomi, fordi størstedelen af ​​reglerne i Tyskland angiveligt blev pålagt af Bruxelles.