
Ideen bag klimapolitikken og den grønne omstilling er troen på grøn vækst – at miljø- og klimamål er forenelig med fortsat økonomisk vækst.
Troen på grøn vækst er stadig den almindelige økonomiske ortodoksi for store institutioner som Verdensbanken og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).
OECD har lovet at “styrke deres bestræbelser på at forfølge grønne vækststrategier […] i erkendelse af, at den grønne omstilling kan gå hånd i hånd med økonomisk vækst”, mens Verdensbanken har opfordret til “inklusiv grøn vækst”, hvor “grøn vækst er nødvendig, effektiv og økonomisk overkommelig”. I mellemtiden har EU understreget, at grøn vækst er “et grundlag for at opretholde beskæftigelsesniveauet og sikre de ressourcer, der er nødvendige for at øge den offentlige velfærd […] omdannelse af produktion og forbrug på måder, der forener stigende BNP med miljømæssige grænser”.
Stigende skepsis
Der er imidlertid en voksende skepsis over for konceptet om grøn vækst og mulighederne for at afkoble emissionen af drivhusgasser fra fortsat økonomisk vækst. Det begynder at gå op for politiske beslutningstagere, at meget ambitiøse miljø- og klimamål ikke er gratis, men vil koste på den økonomiske vækst og almindelige menneskers forbrugsmuligheder.
Storbritannien slækker på klimaambitionerne
I Storbritannien har premierminister Rishi Sunak den 20. september 2023 meddelt, at forbuddet mod salg af nye benzin- og dieselbiler i Storbritannien udskydes fra 2030 til 2035.
Sunak har også sagt, at der vil være “langt mere tid” til at skifte fra gasfyr til varmepumper og samtidig forhøjes tilskuddet til varmepumper med 50 procent til £ 7.500.
Der vil også blive en ordning for de fattigste husstande “så de aldrig behøver at skifte overhovedet”.
Rishi Sunak understreger, at den britiske regering fortsat er forpligtet på målsætningen om netto 0-udledninger i 2050 (der udtages lige så mange drivhusgasser fra atmosfæren, som der udledes), men at regeringen ønsker at “folk er med os”.
Rishi Sunak lægger ikke skjul på at regeringen er meget opmærksom på de økonomiske omkostninger for almindelige borgere, og han har tidligere meddelt, at den britiske regering ikke vil forhindre eftersøgning og udvinding af nye gas- og oliefelter i Nordsøen, da det vil reducere energiregningen for britiske borgere og begrænse Putins og andre despoters indtjening.
Oppositionen kritiserer
I en reaktion på Sunaks klimaudspil har Labour tilkendegivet, at de er indstillet på at opretholde 2030-forbuddet mod salg af nye benzin- og dieselmotorer. Sunaks tale blev karakteriseret som “et svaghedstegn fra en desperat premierminister uden kompas”.
De Liberales Sir Ed Davey langede ud efter Rishi Sunak og sagde, at premierministeren “lagde sig og rullede rundt” på et tidspunkt, hvor han var nødt til at “rejse sig og lede”.
De Grønne kritiserede Sunaks planer og kaldte klimameldingen for en “desperat og farlig kovending”.
Tidligere premierminister Liz Truss var blandt dem, der hilste foranstaltningerne velkommen og sagde, at de politiske ændringer var “vigtige for landdistrikterne”.
Bilproducenten Jaguar Land Rover sagde, at Sunaks planer var “pragmatiske” og ville bringe Storbritannien på linje med andre nationer.