Regenerativ – det nye sort

Begrebet “regenerering” inden for økologi handler om at genoprette og forbedre sundheden i økosystemer i stedet for blot at minimere skade.

Herfra har begrebet spredt sig til en lang række områder, hvor målet er at skabe positive og vedvarende ændringer i menneskelige og økologiske systemer. Det er blevet en populær tilgang til at tackle forskellige udfordringer, hvor det fælles tema går ud over blot at minimere skader og i stedet aktivt arbejde på at forbedre og genskabe miljømæssig og samfundsmæssig sundhed og velstand.

I en tid hvor begrebet bæredygtighed er blevet slidt, hvor kun 15 procent af FN’s bæredygtighedsmål er på ret kurs til at blive nået inden 2030, sådan som det er aftalt, og CSR- og ESG-rapportering efterhånden ligger i faste rammer og har mistet appeal, er begrebet ”regenerativt” grebet med kyshånd af konsulentbranchen, der har fundet et nyt lukrativt forretningsområde.

Producenter af kontorhuse, boliger og forbrugsgoder, herunder ikke mindst fødevarer, har set deres store interesse i at fremstå som fortalere af regenerative tilgange – hvem vil ikke gerne forbindes med miljø- og samfundsmæssig sundhed og velstand?

Regenerativt landbrug er en tilgang til landbrug, der fokuserer på at forbedre og genoprette sundheden og produktiviteten af landbrugsjord samtidig med at det reducerer negative miljømæssige påvirkninger. Målet med regenerativt landbrug er at opbygge og bevare jordens frugtbarhed, øge biodiversiteten og reducere behovet for kunstige inputs som kemikalier og kunstgødning.

Regenerativt landbrug søger at skabe landbrugssystemer, der ikke kun producerer fødevarer, men også forbedrer jordens sundhed og økosystemets modstandskraft. Det betragtes som en reaktion på de negative konsekvenser af konventionelt landbrug, herunder jordudpining, tab af biodiversitet og klimaforandringer.

Regenerativt landbrug og bæredygtigt landbrug deler nogle fælles mål om at skabe mere miljøvenlige og etisk ansvarlige landbrugssystemer, men regenerativt landbrug fokuserer på at gå ud over bæredygtighed ved aktivt at genskabe økosystemer og jordens frugtbarhed.

Regenerativt landbrug har en mere langsigtet vision og stræber efter at forbedre jordens sundhed og produktivitet over tid, ofte på bekostning af kortvarige udbytteforøgelser.

Regenerativt skovbrug stræber efter at forvalte skove på en måde, der ikke kun opretholder træproduktionen, men også forbedrer sundheden i skovøkosystemer og fremmer biodiversiteten.

Regenerativt skovlandbrug kombinerer skovbrug og landbrug og sigter mod at forbedre jordens frugtbarhed, øge biomangfoldigheden og øge fødevareproduktionen på en bæredygtig måde.

Regenerativ vandforvaltning fokuserer på at genskabe og bevare sundheden i vandøkosystemer ved at minimere forurening, forbedre vandkvaliteten og bevare vådområder.

Regenerativt by-landbrug: I byområder er der en voksende interesse for at bruge den regenerative landbrugstilgang til at producere fødevarer og genoprette jordens sundhed i byens grønne områder og på taghaver.

Efterhånden har begrebet ”regenerativ” spredt sig til mange områder, hvor man har set en fordel i at knytte en ny, positiv og populær betegnelse på den måde tacklingen af måske såre trivielle problemstillinger angribes.

Regenerativ ledelse er en tilgang til ledelse med fokus på at skabe nye bureaukratiske strukturer, organisationer og samfund, som ikke blot opretholder status quo, men hvor kreativitet og kompetencer kan udfolde sig og bidrage til at genoprette og forbedre økosystemer, sociale strukturer og menneskelig trivsel.

I praksis indebærer regenerativ ledelse bæredygtige og langsigtede beslutninger, som tager hensyn til økologiske, sociale og økonomiske faktorer. Det handler om at skabe organisationer, der ikke blot er i harmoni med naturen og samfundet, men som også aktivt bidrager til at forbedre disse systemer. Dette kan omfatte tiltag, der fremmer miljøbevidsthed, social retfærdighed, ansvarlig ressourceforvaltning og positiv påvirkning af lokalsamfund.

Det stilles i udsigt, at en regenerativ transformation af organisationer kan resultere i betydningsfulde fordele på både menneskelige, faglige og økonomiske områder. Regenerativ ledelse går således ud over blot at minimere skadelig påvirkning, men stræber efter at adressere problemer på en holistisk måde og dermed være en positiv kraft for regenerering og restaurering af natur og samfund. Denne tilgang er særligt relevant i lyset af stigende bekymring for klimaforandringer, tab af biologisk mangfoldighed og sociale udfordringer.

Regenerativ økonomi stræber efter at skabe økonomiske systemer, der går ud over blot at minimere negative påvirkninger og i stedet aktivt bidrager til at genskabe og forbedre økonomiske og sociale forhold i samfundene. Dette kan inkludere forretningsmodeller, der fremmer cirkulær økonomi og social retfærdighed.

Regenerativ byplanlægning og arkitektur søger gennem regenerativt design at skabe bygninger og bymiljøer, der bidrager til økosystemernes sundhed og biodiversitet og reducerer ressourceforbruget. Det kan omfatte brugen af grønne tage, solenergi, vandgenbrug og bæredygtige materialer.