
Det højrenationale, myndigheds- og indvandringskritiske protestparti AfD – Alternativ for Tyskland/Alternative für Deutschland, vinder stærkt frem i Tyskland. Ifølge den seneste meningsmåling den 19. september 2023 står partiet nu til 23 pct. af stemmerne, mens CDU/CSU har 27 pct.
Mange frygter, at næste år kan blive den store politiske eksplosion i Tyskland. Ud over europaparlamentsvalget er der delstatsvalg i Thüringen og to andre delstater i det østlige Tyskland. Alle tre steder står AfD lige nu til at blive det klart største parti med omkring en tredjedel af stemmerne.
Delstaten Thüringen kom i fokus, da AfD, op til weekenden pludselig blev en afgørende del af et borgerligt flertal for en sænkning af en boligskat.
Det konservative CDU fremsatte forslaget. Det liberale FDP støttede det, og med AfDs stemmer var det nok til at omgå delstatsregeringen bestående af socialisterne i Die Linke, De Grønne og det socialdemokratiske SPD.
Dermed blev et tabu brudt. I Thüringen har de andre partier hidtil set helt bort fra AfDs 19 mandater ud af 90, mens en regering uden et reelt flertal har regeret i en fælles forståelse med den borgerlige opposition. Nu brager AfD fremad i meningsmålinger. I Thüringen skal der være delstatsvalg til næste år, og i øjeblikket står AfD til flere end 30 procent af stemmerne.
Thuringen er ikke det eneste sted, der må overgive sig til AfD. Søndag den 18. juni 2023 var der valg til borgmesterposten i den tyske by Schwerin. Den socialdemokratiske kandidat genvandt posten med et stort flertal. Men AfD fik 32,2 procent af stemmerne.
AfD fik så stor opbakning i første runde af valget, at det udløste en anden runde. Det var første gang AfD fik så mange stemmer, at det har krævet en anden runde af et lokalvalg.
Kritik af den rød-gule-grønne regering
Blandt kommentatorer er der bred enighed om, at fremgangen til AfD næres af koalitionsregeringens (SPD, De Grønne og det liberale FDP – den såkaldte Ampel eller lyskurvregering) katastrofale politik.
Der er bred utilfredshed i befolkningen over regeringens energi- og klimapolitik og grønne diktater om tvungen udskiftning af gasfyr med varmepumper. Ifølge det politiske magasin Cicero, var debatten om Die Grünes økonomiminister Habecks varmediktat forårsgaven til AfD. Sjældent har regeringens planer spredt så meget frygt og afvisning i landet.
Den igangværende migrationskrise og de faktiske konsekvenser af masseindvandringen fra især arabiske og afrikanske lande, har helt klart gavnet også AfD i meningsmålingerne.
Da Alternativ for Tyskland (AfD) for seks år siden gjorde sin entré i det tyske parlament, spåede eksperter, at det højre-nationale parti ville falde fra hinanden i en endeløs strøm af skandaler og nynazistiske tirader. De etablerede partier svor, at AfD ville blive marginaliseret og bekæmpet, men bør være et alarmsignal for alle partier i Forbundsdagen.
Spørgsmål om klima, krig og indvandring, hvor en stor del af befolkningen føler, at de ikke bliver hørt og alle indvendinger om centrale politiske spørgsmål ikke kun fejes til side men karakteriseres som ”ikke-stuerene”, betyder automatisk fremgang til AfD.
Hvis AfD havde haft sympatiske ledere, ville der næppe have været grænser for væksten. Kendsgerningen er dog at der i AfD – i lighed med andre partier i tysk politik – i øjeblikket er en udtalt mangel på karismatiske, dygtige og sympatiske figurer.
Den til tider åbne strid i koalitionen mellem SPD, De Grønne og det liberale FDP, har skabt berettiget tvivl i befolkningen om koalitionens evne til at regere Tyskland. FDP hidtil har kunne afværge de største katastrofer, men De Grønnes varmeplaner med forbud mod gasfyr og krav om varmepumper og vedvarende energi opfattes sammen med afskaffelsen af A-kraften som toppen af isbjerget af en klimapolitik, der i årevis har været opfattet som usammenhængende og som driver energi- og varmepriser op, samtidig med at klimaeffekten er minimal.
Indførelsen af CO2-afgiften i 2021 har allerede vist borgerne, hvor dyr og ineffektiv klimabeskyttelse er. De grønne lovforslag, som især rammer den almindelige borger, er en konstant strøm af vand på AfD’s mølle.
I Tyskland – som i andre lande – ønsker de fleste mennesker faktisk at beskytte naturen og miljøet, og de fleste går også ind for en fornuftig klimapolitik, men de går i baglås, når man vil stoppe den globale klimakrise med afgifter på almindelige borgere.
Ukraine
Ruslands krig mod Ukraine har raset i mere end 18 måneder uden udsigt til nogen ende. Tyskland har opgivet sin oprindeligt forsigtige kurs og leverer penge og flere og flere våben til Ukraine.
Realiteten er, at i Tyskland er en væsentlig del af befolkningen forbeholdne – de tror ikke, at våbenleverancer vil afslutte krigen, og mange frygter en yderligere eskalering, en tredje verdenskrig. Ifølge det politiske magasin Cicero er der en verden til forskel mellem hyldesten af Zelensky i politik og medier på den ene side og antikrigsstemningen i befolkningen på den anden.
Arven fra Merkel
AfD blev grundlagt som et eurokritisk parti af akademikere i 2013, men i kølvandet på daværende kansler Angela Merkels omstridte håndtering af flygtningekrisen i 2015 blev partiet tilflugtssted for protestvælgere og har i dag cementeret sin magt som nyt folkeparti i de østtyske delstater i det tidligere DDR.
CDU’s formand Friedrich Merz har tidligere erklæret at partiet ikke ville røre AfD med en ildtang, men rent faktisk har der været områder, hvor man har samarbejdet med AfD, især omkring flygtningespørgsmål.
Lignende tabuer er blevet brudt over hele Europa, primært af konservative partier, påpeger magasinet Foreign Policy.
Sverige
Sveriges centrum-højre-parti Moderaterne samarbejder uformelt med det højre-nationale parti Sverigedemokraterne, efter at Sverigedemokraterne blev nummer to ved valget i 2022.
Østrig
I Østrig gik det yderligtgående Frihedspartiet første gang i regering med det konservative Østrigske Folkeparti i 2000 – og igen fra 2017 til 2019.
Spanien
Efter parlamentsvalget i Spanien i 2019 signalerede Socialisternes leder, Pedro Sánchez, villighed til at drøfte samarbejde med alle partier med undtagelse af Vox. I dag er situationen ændret, og de konservative afviste op til parlamentsvalget den 23. juli 2023 ikke at arbejde sammen med det højre-populistiske Vox for at sikre sig magten i nogle regioner.
Det konservative Folkeparti (PP) opnåede flest mandater ved valget den 23. juli 2023, men Vox fik et rigtig dårligt valg og gik tilbage, og bl.a. derfor har lederen af PP, Alberto Núnez Feijoo, endnu ikke været i stand til at samle opbakning fra et flertal i det spanske underhus.
Alberto Núnez Feijóo, fik ved en afstemning onsdag den 27. september 2023 ikke tilstrækkeligt med opbakning i det spanske parlament til at kunne danne en regering. 172 medlemmer af parlamentet stemte for, mens 178 stemte imod Feijóo og PP. Han skulle bruge mindst 176 stemmer for at have en chance for at blive Spaniens næste premierminister.
Fredag den 29. september 2023 fik han endnu en chance ved en ny afstemning. Men den gik ham imod, og derfor er initiativet tilbage hos fungerende statsminister Pedro Sànchez, der har erklæret, at han er parat til at møde alle parlamentariske kræfter – undtagen Vox! – “Voy a reunirme con todas las fuerzas políticas excepto con Vox, como es lógico”.
f
Skafte.
ARVEN FRA MERKEL (og Schröder)
Det ville klæde dig og oplyse læserne ved at beskrive disse to forhenværende kansleres frimureragtige placering i Bundeskansleramtet (et levn fra etableringen af Forbunderepublikken), hvor disse har fri adgang og eget sekretariat, alt frit inklusive bile og personale etc. etc. Dtte levn fra fortiden medfører en lang og mørk skygge over tysk politik med deres udenomsparlamentariske indflydelse på tysk politik.
Husker nogen mon DDR-spionen Günther Guillaumes adgang og indflydelse i Bonn, da Kasleramtet og Forbundsdagen var placeret her?
Hvilen indflydelse har mon Schröder haft og stadig har med sin særlige og meget personligt givtige alliance med Putin og hans oligarker? Hvilken betydning har dette mon for tyska udenrigs- og energipolitik idag?
Hvem ved, hvad der skjuler sig bag Merkels facade? Født i “Vesttyskland”, men opvokset under priviligerede forhold i Walter Ulbrichts “Bondestat”, DDR; hvor hendes forældfre emigrerede til og besad priviligerede stillinger, og hvro hun fik sin akademiske uddannelse, Derefter sivede hun tilbage til “Vesttyskland” og ind i CDUs politiske organisationer. Betog Kansler Helmuth Kohl, der promoverede hende som “Mein Mädchen”, hvorefter hun som hans efterfølger fraterniserede med Putin om russisk gas (ivrigt støttet af Schröder). Hvem husker ikke de tre skåle i Sekt / Champagne ved etableringen af Gasledningen(-erne) under Østersøen: NORDSTREAM 1 og så NORDSTREAM 2, der røg i luften på mystisk vis sidste år: Var – er hun i virkeligheden en godt dækket rusisk kollaboratør??? Når man ser tilbage på hendes officielle meritter i Europa ikke mindst på energipolitikken, såeh …. kan jeg ikke slippe tanken! – Hvad siger du, Skafte???
LikeLike