Over the Rainbow

Det Konservative Folkeparti havde et dårligt folketingsvalg i 2019. Et fremragende kommunalvalg i 2021, som kastede hele 14 borgmesterposter af sig, bidrog til at forventningerne til folketingsvalget i 2022 var store. Da det kom til stykket, var resultatet en lammende vælgerlussing.

Skandalerne i privatlivet og ledelsen af Det Konservative Folkeparti har efterladt indtrykket af Søren Pape Poulsen som udygtig, selvoptaget, opportunistisk og behagesyg, der siger det, han tror folk på det pågældende tidspunkt og sted godt vil høre – og det har sjældent noget med konservativ ordentlighed, værdier og konservativ politik at gøre.

Når et politisk parti fejler så voldsomt, havde det været en naturlig konsekvens, at formanden, næstformanden og partisekretæren trådte tilbage. Det skete ikke – i stedet satte Pape og resten af partitoppen gang i et internt gruppearbejde, hvor forskellige arbejdsgrupper med folk fra ”baglandet” har skullet udvikle ny konservativ politik.

Øvelsen skal kulminere ved partiets landsråd i slutningen af september, hvor Pape vil præsentere det, han selv kalder for en ”konservative fortælling anno 2023”.

Men frygten er, at en ny politik ikke kan ændre vælgernes skepsis overfor Søren Pape Poulsen og den øvrige partiledelse inden valget til Europa-Parlamentet i 2024, kommunalvalget i november 2025, og et folketingsvalg i 2026.