Hvem skal betale for klimapolitikken?

Samtidig med at flere partier i Folketinget i øjeblikket forhandler om en ny klimaaftale, er klimadebatten mere uforsonlig end nogensinde.

Det yderste højre er “ligeglade” med klimaet, lyder det. Og den yderste venstrefløj “negligerer, at klimapolitik har konsekvenser for menneskers livsvilkår.”

Hidtil er den brede politiske opbakning til den danske energi- og klimapolitik fremhævet som forbilledlig, og ikke mindst med den tidligere klimaminister Dan Jørgensen for bordenden, var der ikke grænser for ambitionerne om at redde verden. Stærke kræfter på tværs af det politiske spektrum har arbejdet for høje CO2e-afgifter på landbrug og alle sektorer, der udleder drivhusgasser.

Alligevel er det fortsat de almindelige energiforbrugere, der betaler prisen!

De høje strømpriser i Danmark chokerer. På grundlag af omfattende dokumentation i den offentligt tilgængelige ”Stromreport” kan det fastslås, at Danmark i 2022 var det land i hele Europa med den højeste elpris for private husholdninger. Sidste år skulle danskerne for eksempel betale 61 eurocent per kWh for deres strøm, selvom det meste kommer fra vedvarende energi.

Det er netop oplyst, at el-forbrugene kommer til at betale ekstra for etableringen af en energi-ø ved Bornholm. Med en ”teknisk justering” påtænker myndighederne at lade el-forbrugerne betale 39 pct. af de mange milliarder, det kommer til at koste at etablere el-infrastrukturen til energi-øen. Vindmølleinvestorerne, PtX-selskaberne og brintindustrien slipper dermed for en stor del af regningen for et projekt, som ikke umiddelbart kommer den almindelige forbruger til gode.

I det hele taget er spørgsmålet, hvem der skal betale regningen for den grønne omstilling? Da energipriserne i 2022 eksploderede efter Ruslands invasion i Ukraine, endte el- og varmeregningen hos forbrugerne, mens energiselskaberne kunne bogføre eksorbitante ekstraordinære profitter.

Ny realisme i SMV-regeringen?

Da Lizette Risgaard stadig var formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, var hun stort set den eneste, der gav udtryk for bekymring. I debatten om en generel CO2e-afgift på dansk landbrug var hun skeptisk. Hun mente, at regningen til syvende og sidst ender et helt andet sted: ”I sidste ende vil størstedelen af regningen lande hos lønmodtagerne. Enten i form af højere priser, højere skatter eller på grund af risikoen for at miste jobbet”, udtalte hun til Finans.

En afgift på drivhusgasser vil uden tvivl skade dansk landbrug, men også påvirke priserne på ikke kun fødevarer, men også på andre forbrugsgoder som vaskemaskinen, computeren, sofaen og det tøj og sko, vi går i. Ligesom færge- og flybilletter m.v. bliver dyrere.