
De prestigiøse Nobelpriser for 2023 uddeles mellem 2. og 9. oktober, og selve prisceremonien afholdes den 10. december 2023.
Nobelstiftelsen i Sverige har lørdag omgjort en tidligere kontroversiel beslutning om at invitere ambassadørerne fra Rusland, Belarus og Iran med til prisceremonien.
Det sker efter voldsom kritik fra en række svenske partiledere, der fredag kritiserede at ambassadørerne for Rusland, Iran og Belarus var indbudt.
Partiledere fra en række svenske partier – Centern, Vänsterpartiet og Miljöpartiet – havde meddelt, at de ville boykotte prisuddelingen på grund af Nobelstiftelsens beslutning.
Statsminister Ulf Kristersson fra det konservative Moderaterna havde også udtrykt undren over Nobelstiftelsens beslutning.
Normalt inviteres alle ambassadører fra lande med diplomatisk repræsentation i Norge og Sverige. Ambassadørerne fra Rusland og Belarus var ikke inviteret sidste år på grund af invasionen af Ukraine. Belarus er en af Ruslands tætte allierede.