
Federal Reserve Bank of Kansas City er 24. – 26. august 2023 vært for snesevis af centralbankfolk, politikere, akademikere og økonomer fra hele verden på sit årlige økonomiske politiske symposium i Jackson Hole, Wyoming.
Den storslåede dal i Jackson Hole ved foden af bjergmassivet Teton Range i den amerikanske delstat Wyoming forbindes i USA med utallige beretninger om begivenheder fra erobringen af det vilde vesten i USA.
2023-symposite, der afholdes for 46. gang, vil fokusere på temaet “Structural Shifts in the Global Economy.”
Investorer og børshandlere ser frem til symposiet i Jackson Hole, og især til de meldinger, der måtte komme fra den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell.
I den amerikanske centralbankchefs jobbeskrivelse er der 2 afgørende succeskriterier for den pengepolitik, der skal føres i USA: beskæftigelsen skal understøttes og inflationen skal holdes nede på omkring 2 pct.
I sin tale i Jackson Hole sidste år, lagde Jerome Powell ikke skjul på, at centralbanken ville fortsætte med trinvis at forhøje den pengepolitiske rente indtil inflationen var bragt under kontrol. Jerome Powell var meget vel opmærksom på, at et forhøjet renteniveau ville være ”pinefuldt” for amerikanere, men at skadevirkningerne fra længerevarende inflation ville være værre.
Powell holdt ord og i det sidste år er den amerikanske centralbankrente forhøjet flere gang. Alle forudsigelser om, at det ville drive den amerikanske økonomi ud i recession, er gjort til skamme.
Jerome H. Powell, formanden for Federal Reserve, lovede i hans tale fredag på Federal Reserve Bank of Kansas Citys årlige Jackson Hole-konference i Wyoming, at centralbank ville holde fast ved målsætningen om at presse inflationen ned omkring 2 pct. “indtil jobbet er gjort” og at han var parat til at hæve renten yderligere, hvis det var nødvendigt.
Mr. Powell understregede, at Fed forsøgte at balancere risikoen for at gøre for meget og skade økonomien mere end nødvendigt mod risikoen for at gøre for lidt, men “Budskabet er det samme: Det er Feds job at bringe inflationen ned til vores 2 procent-mål, og det vil vi gøre,” sagde Powell.
Centralbankrenten er i øjeblikket på 5,5 procent, op centralbanken har ingen planer om at sænke renten.
Men Powell bemærkede samtidig, at ” vi på kommende møder i september og oktober vil beslutte, om styringsrenten skal strammes yderligere eller i stedet holdes konstant i afventen af yderligere data”.
Analytikere udlægger teksten sådan, at renten og dermed låneomkostningerne tidligst vil blive forhøjet i slutningen af året.