Virksomheder klar til brintprojekter, men hvem skal betale?

Flere virksomheder er ifølge Finans klar til at bygge brintfabrikker i Jylland og dermed placere Danmark i front, når det kommer til produktion af grøn brint og sikre stor samfundsøkonomisk gevinst.

Potentialet for havvind i den danske del af Nordsøen er formentlig på mindst 35 gigawatt, og politisk er der allerede i princippet givet grønt lys til energiøer og vindmølleparker.

Det danske elsystem er allerede godt på vej til at være grønt, så den overskydende elproduktion kan udnyttes til PtX, og det er her brintproduktionen kommer ind.

Eller sagt med andre ord; hvis man ikke kan omdanne den grønne strøm til brint, så giver det slet ikke mening at bygge de mange havvindparker ude i Nordsøen, som politikerne har planer om.

Brintrør til Tyskland

Et studie fra det statsejede Energinet har vist, at der er udsigt til en samfundsgevinst på 30-75 mia. kr., hvis der etableres et 360 km langt brintrør fra Vestjylland til Tyskland. Den store samfundsgevinst skyldes, at brintrøret muliggør en bedre udnyttelse af havvind fra Nordsøen.

Det planlagte brintrør på 91 centimeter i diameter og en længde af 360 kilometer skal gå fra Lille Torup syd for Limfjorden via Viborg, Holstebro, Esbjerg, Vejen, Fredericia og til Tyskland.

Danmarks største energiselskab Ørsted er blandt de virksomheder, der er klar til at begynde brintproduktion. Konkret har selskabet planer om at bygge produktion i Idomlund ved Holstebro.

Udover den planlagte brintproduktion i Idomlund, arbejder Ørsted på omkring 10 projekter vedrørende brint og Power-to-X. Et mindre brintanlæg på Avedøreværket i København og en grøn metanol-produktion i Örnsköldsvik i Sverige er blandt de projekter, der er længst fremme i processen.

Store spillere som Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) og det schweiziske H2 Energy står også klar til at investere i kæmpestore brintprojekter i Jylland.

Den afgørende forudsætning for alle projekterne, er etableringen af det 360 kilometer langt brintrør til Tyskland.

”Hvis ikke der kommer et rør, så kommer der ikke nogen storskalaproduktion i Idomlund. Og vi er jo ikke alene. Der er også andre, der har annonceret store projekter langs den jyske vestkyst, som også er afhængige af, at røret kommer,” siger Anders Nordstrøm, driftsdirektør i Ørsted P2X, der er Ørsteds division for grønne brændstoffer, til Jyllands-Posten Erhverv.

Man mangler dog stadig at tage endelig stilling til finansieringen af røret, der kræver en investering på mellem 15 og 22 mia. kr.

Dansk Industri presser på for statsstøtte

Vicedirektør i Dansk Industri, Troels Ranis, udbreder sig begejstret om eksportpotentialet for dansk brintproduktion. Ifølge Dansk Industri kan potentialet opgøres til 100 mia. kroner i 2050. Dansk Industri er dog ikke i tvivl om at det er en god forretning fordi investeringen vil give over 30 mia. kr. tilbage i ”rene samfundsøkonomiske gevinster”.

”Det er ikke særlig tit, at vores samfundsøkonomiske beregninger viser et overskud i den størrelse, men man skal lige holde tungen lige i munden. Vi har ikke tidligere lavet den slags investeringer i brintinfrastruktur, så vores beregningsmetode skal videreudvikles,” siger Michael Linnemann Pedersen, der er afdelingsleder for Systemperspektiv i Energinet.

Selvom det er tanken, at brugerne af brintrøret på sigt selv skal dække omkostningerne via tariffer, får Energinet brug for at trække på statslig finansiering eller statslige lånegarantier i anlægsfasen og i de første år, hvor der vil være forholdsvis få virksomheder, som bruger infrastrukturen.

Det er den model, politikerne mangler at blive enige om. Og selvom økonomien umiddelbart ser attraktiv ud, er det ikke uden risiko for samfundet at stille med en finansieringsløsning.

”Vi taler om en samfundsinvestering på 15-22 mia. kr., som der ikke er nogen garanti for, at vi kan hente ind igen, hvis markedet udvikler sig anderledes end forventet”, siger Michael Linnemann Pedersen fra Energinet.

Regeringen har meldt ud, at de vil invitere til politiske forhandlinger om finansieringen i løbet af efteråret. Spørgsmålet er hvor stor en del af regningen der ender hos danske skatteborgere?

Kommer el-forbrugene til at betale for den grønne omstilling og for vindmølle- og PtX-spekulanter?

Mens etableringen af den nødvendige brintinfrastruktur er et særskilt spørgsmål, er finansieringen af den udbygning af den elektriske infrastruktur, som den grønne omstilling kræver, også et kritisk spørgsmål.

Dansk Industris holdning til den grønne omstilling rejser spørgsmålet om de sagesløse elforbrugere kommer til at betale ekstra for etablering af energiinfrastrukturen, selv om udviklerne normalt betaler det hele.

Med en teknisk justering påtænker myndighederne at lade el-forbrugerne betale for en del af etableringen af den nødvendige infrastruktur.

Et nyt notat fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, viser at udbygningen kommer til at koste for de danske el-forbrugere. Ifølge notatet vil myndighederne lade forbrugerne betale 39 procent af regningen for etablering af energiinfrastruktur, selv om udviklerne, der er dem der profiterer af udbygningen, normalt betaler det hele.

Forsyningstilsynet har den 30. juni 2023 godkendt Energinets nye metode for opkrævning af den systemtarif, som de danske elkunder betaler for at dække Energinets omkostninger til at sikre den nødvendige infrastruktur.

Den betingede del af godkendelsen godkender regningen til almindelige forbrugere og etableringen af en reduceret tarif for en ny køberkategori af ”storkunder”, som vil omfatte bl.a. PtX -producenter, meget store industrivirksomheder og datacentre.

”På grund af usikkerhed om grundlaget for tarifreduktionen, har vi bl.a. bestemt, at ordningen kun kan godkendes for en midlertidig periode på seks år, og at Energinet senest to år efter at ordningen er trådt i kraft indsender data om de nye storkunders forbrug og redegør for, om tarifreduktionen fortsat kan ske i overensstemmelse med lovgivningens krav om bl.a., at der ikke må ske krydssubsidiering mellem forskellige køberkategorier”, siger Forsyningstilsynets direktør, Carsten Smidt.

Hvem varetager el-forbrugernes interesser?

Forsyningstilsynet er blandt andet sat i verden for at sikre at de opkrævede energipriser fra forskellige kundegrupper er omkostningsægte og kun dækker de omkostninger som den pågældende kundegruppe selv er årsag til. Det politiske pres for at fremme PtX synes at have trængt dette vigtige hensyn til side, og spørgsmålet er om Forsyningstilsynet længere har berettigelse?