Køge kommune flår bilisterne

FDMDK_Hero1_1900x1000_Parkering-for-en-milliard_1

I Køge Kommune er befolknings-, erhvervs- og beskæftigelsesudviklingen positiv, og det burde både borgere, bilister og erhvervsliv nyde godt af.

Desværre betyder inadækvat politisk og administrativ ledelse, at kommunens økonomi er udfordret. Derfor kniber det gevaldigt med at sikre borgerne den hjælp, de har krav på og behov for.

FDM’s årlige undersøgelse af kommunernes indtægter fra parkering viser, at (bortset fra de store kommuner København, Aarhus, Frederiksberg, Aalborg og Odense) er Køge den kommune, der kradser flest penge ind på parkering.

I 2022 betalte bilisterne 1.042.861.130 kr. for at parkere i landets kommuner. Heraf var 755.190.139 kr. fra p-afgifter til bilister, der holder ulovligt. Kommunerne udskrev tilsammen 562.416 afgifter i 2022.

Ifølge FDM-undersøgelsen skiller Køge sig ud blandt alle landets kommuner.

Køges indtægter fra betalingsparkering er høje – over 4 millioner kr. i 2022. Som bekendt er der mange kommuner, der slet ikke opererer med at borgerne skal betale for at parkere i kommunen, men der, hvor det stikker helt af, er som nævnt Køge kommunes uhæmmede idømmelse af parkeringsafgifter for at parkere ulovligt.

Køge kradsede 10.327.736 kroner ind fra bilisterne – heraf 6.209.205 kroner fra 9.582 P-afgifter. Køge udskrev i 2022 i gennemsnit hver dag 26,3 P-afgifter.

Konsekvensen er, at kommunen modtager mange klager på grund af uigennemskuelige og uhensigtsmæssige regler vedrørende standsning og parkering i Køge Kommune. Reglerne kontrolleres nidkært – også åbenbart urimelige forbud mod parkering på fortov og vejrabatter på private villaveje, selvom ændrede regler utvivlsomt kunne bidrage til at forbedre trafiksikkerheden i kommunen.

Det hører med til billedet, at Køge har landets højeste klageprocent, men de fleste klager afvises efter en summarisk og mangelfuld sagsbehandling af bureaukraterne i den kommunale P-administration i den fejlslagne socialdemokratiske kommune, og borgerne trues rutinemæssigt med at blive trukket i fogedretten.

Leave a comment