
Den midlertidige skærpede indsats ved grænserne til Danmark, der stod til at ophøre den 17. august 2023, bliver forlænget til og med den 22. august.
Det sker på anbefaling fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.
Årsagen er “udviklingen i det aktuelle trusselsbilede”.
– Opretholdelsen af den skærpede indsats ved grænsen er en sikkerhedsforanstaltning, der skal bidrage til at hindre personer, som udgør en trussel mod landets sikkerhed, i at indrejse, siger chefpolitiinspektør i Rigspolitiet Peter Ekebjærg i medddelelsen.
Den skærpede kontrol indebærer, at man fortsat vil kunne opleve stikprøvevis grænsekontrol i forbindelse med indrejse fra Sverige, og at grænsekontrollen mod Tyskland fortsat er intensiveret i denne periode.
Indsatsen blev iværksat den 3. august, da PET vurderede, at den seneste tids koranafbrændinger har haft betydning for det aktuelle trusselsbillede.
Den svenske avis Aftonbladet bringer uden kommentarer nyheden om den forlængede grænsekontrol under overskriften ”Danmark förlänger skärpta gränskontroller”.
Du glemte at fortælle, at kontrollen blev forlænget fra 17.
LikeLike