En britisk journalist undrede sig over nogle anbefalinger på Netflix, Spotify, Tiktok og andre medier. Det er blevet til podcasten ”Did Big Tech know I was gay before I did?” fra BBC.
Det begyndte på Netflix.
Serien ”You Me Her” om et heteroseksuelt ægtepar, der inviterer en kvinde ind i forholdet, dukkede op som en anbefaling efterfulgt af andre serier og film med lesbiske eller biseksuelle historier.
Derefter foreslog Spotify en playliste, der blev beskrevet med ordet “sapphic”, som dækker over kvinder, der elsker kvinder. Og efter nogle måneder dukkede biseksuelle profiler op i Ellie Houses Tiktok-feed.
Den britiske journalist opfattede ellers sig selv som heteroseksuel, og først da hun seks måneder senere sprang ud som biseksuel, gik det op for hende, at Netflix tilsyneladende havde fanget noget, som hun endnu ikke selv havde forstået.
I 2021 bekræftede den daværende chef for produktinnovation hos Netflix, Todd Yellin, i en video fra Future for Storytelling, at man netop benytter sig af en ”sofistikeret algoritme”, der indbefatter en række adfærdsdata. Det gør Netflix i stand til at foreslå serier og film, som folk – måske ubevidst – faktisk gerne vil se.
Kreditkortselskaber sælger data til annoncører
Streamingselskaber som Netflix og Spotify indsamler selv data, men får også oplysninger om deres kunder fra andre kilder.
Det er således kendt, at store banker, finansielle institutioner og kreditkortselskaber følger deres kunder og høste deres personlige data.
Dette er muligt på grund af en finansiel teknologi, tokenisering, der anonymiserer personlige data fra elektroniske transaktioner med en unik identifikationskode, der senere kan korreleres med et firmas eller en banks individuelle kundeoplysninger.
Reaktionen er, at aktivister hævder, at kontanter er den eneste måde at sikre privatlivets fred på.
I stigende grad har kreditkortselskaber – herunder Visa, American Express og Mastercard – fundet ud af, at en vigtig indtægtskilde er at sælge personlige transaktionsdata til reklamevirksomheder og streamingselskaber m.v. Dataene bag digitale transaktioner videregives nu i et vist omfang til marketingfolk, virksomheder og andre virksomheder, der udnytter disse data for at overvåge tendenser og for at kunne målrette personlige annoncer og streamingtilbud m.v.
Disse systemer er blevet så sofistikerede, at butikker f.eks. er i stand til at finde ud af deres kunders seksuelle tilbøjeligheder, som i tilfældet med den britiske journalist Ellie House. Men det er også muligt gennem deres indkøbsvaner at finde ud af om kunder er gravide. Allerede i 2012 rapporterede The New York Times om et tilfælde, hvor en far fandt ud af, at hans teenagedatter var gravid, fordi de modtog målrettede mails, der reklamerede for ventetøj og børnemøbler.
Indsamling af oplysninger via cookies
Jyllands-Posten har omtalt en undersøgelse fra bureauet Refyne af knap 30.000 virksomheders hjemmesider, der viser, at 60 pct. ulovligt placerer en cookie fra enten Facebook eller Google hos deres besøgende uden at have opnået det nødvendige samtykke. Ifølge den såkaldte Cookiebekendtgørelse må man ikke “lagre oplysninger…. i en slutbrugers terminaludstyr eller lade tredjepart lagre oplysninger eller opnå adgang til oplysninger, hvis slutbrugeren ikke giver samtykke hertil efter at have modtaget fyldestgørende information om lagringen af eller adgangen til oplysningerne”. Det kan i værste fald betyde, at besøgende uønsket bliver overvåget i deres digitale færden og løbende kan blive mødt af uønskede reklamer. Samtidig viser undersøgelsen, at en tredjedel af de virksomheder, der ulovligt sporer deres brugere, har en cookie-popup, der giver indtryk af, at virksomheden rent faktisk følger reglerne.
I begge tilfælde vurderer Henning Mortensen, der er formand for Rådet for Digital Sikkerhed, overtræder virksomhederne loven, og brugernes rettigheder bliver knægtet af det ubevidste digitale dyneløfteri.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 