Søndagens valg i Argentina

Den højreorienterede nyliberalistiske argentinske præsidentkandidat, Javier Milei, overraskede ved landets primærvalg søndag den 13. august 2023.

Milei fik godt 30 pct. af stemmerne, og resultatet anses som en afvisning af den konservative opposition, der fik 28 procent af stemmerne, og af den peronistiske regerende koalition, der fik 27 procent.

Hvis den populistiske leder gentager succesen ved præsidentvalget den 22. oktober, vil Argentina blive det seneste land i regionen, hvor vælgerne kræver ændringer og støtter en outsiderkandidat.

Javier Milei, præsidentkandidat for La Libertad Avanza-koalitionen, har tiltrukket støtte, især fra unge, ved at opfordre til at Argentina erstattede pesoen med den amerikanske dollar.

Milei, en beundrer af Donald Trump, har sagt, at han ønsker at gøre det lettere for argentinere at eje håndvåben, benægter alvoren af klimaforandringerne, beskriver seksualundervisning som et trick for at ødelægge kernefamilien og opfordrer til, at Argentinas centralbank afskaffes.

Lederen af Liberty Advances-partiet har også kritiseret den “politiske kaste”, der styrer landet, og han i valgkampen ivret for “genopbygningen af Argentina.”

Den regerende centrum-venstre koalition, Union for Homeland (UP), har efterfulgt Frente de Todos-koalitionen, der bragte Alberto Fernández til magten, har ligget dårligt i meningsmålingerne, og UP måtte notere en øretæve fra vælgerne over økonomiens dårlige tilstand. UP sluttede på tredjepladsen. ”Vi har 60 dage til at vende dette valg” siger økonomiminister Sergio Massa, koalitionens præsidentkandidat, efter primærvalget.

Argentinske meningsmålinger forud primærvalget søndag den 13. august 2023 havde ellers spået en lille fordel for oppositionen – centrum-højre-alliancen, Juntos por el Cambio – JxC (Together for Change).

Spidskandidaterne for JxC var borgmester i Buenos Aires, Horacio Rodriguez Larreta, og den tidligere sikkerhedsminister Patricia Bullrich. Patricia Bullrich fik klart flest stemmer.

Baggrunden for valget er en prekær økonomisk situation. Inflationen er tårnhøj – i forhold til sidste år er forbrugerpriserne nu steget med mere end 116 procent! De stigende leveomkostninger rammer millioner af Argentinere, truer samfundets sammenhængskraft og har fået mange argentinere til at miste tilliden til det politiske system.

Primærvalgene afgør, hvilke kandidater, der skal stille op ved præsidentvalget den 22. oktober, og udfaldet af primærvalget plejer i Argentina at være en god indikation af udfaldet af det egentlige præsidentvalg.

Primærvalget kommer efter en turbulent valgperiode

Den 6. december 2022 kunne de internationale nyhedsbureauer meddele, at Argentinas vicepræsident, Cristina Fernández de Kirchner, var blevet dømt for milliardsvindel.

En dom, der giver hende seks års fængsel, og som fratager Kirchner muligheden for at kunne varetage et politisk embede på livstid.

Anklagemyndigheden havde bedt om tolv års fængsel i korruptionssagen mod den højtprofilerede 69-årige politiker. Anklagerne mod hende vedrørte ulovlig tildeling af offentlige udbudskontrakter i Patagonien, da hun var præsident i Argentina mellem 2007 og 2015.

Som senator har hun dog parlamentarisk immunitet og kan således ikke sendes i fængsel, så længe hun er valgt.

Cristina Fernández de Kirchner har været vicepræsident siden 2019 under præsident Alberto Fernandez.

Argentina kæmper med hyperinflation og vakler på kanten af statsbankerot

Argentina, Latinamerikas tredjestørste økonomi med en befolkning på omkring 45 millioner, er ramt af recession og kæmper med en enorm udlandsgæld, der selv efter kreditorernes velvillige afskrivninger og låneomlægninger stadig løber op i 275 mia. dollars svarende til 169 pct. af BNP. Det er ikke mindst den private sektor, der har stiftet gæld i udlandet, mens den samlede offentlige gæld andrager 83 pct. af BNP.

Landet er ramt af inflation, der nu overstiger 116 procent, og selvom den officielle arbejdsløshed opgøres til 6,9 pct., er der en enorm skjult arbejdsløshed, der skønnes at berøre 38 pct. af arbejdsstyrken.

Argentinas eksport af hovedsagelig landbrugsprodukter sikrer et lille overskud på handelsbalancen, men serviceringen af den enorme udlandsgæld betyder at der er underskud på betalingsbalancens løbende poster.

Den argentinske nationalbank har længe prøvet at fastholde en officiel kurs på den argentinske peso (ARS) på omkring 177 ARS for 1 dollar, men kursen på pesoen er nu i frit fald og op til søndagens valg er den faldet til knap 290 ARS.

Den argentinske regering ligger konstant i forhandlinger med Den Internationale Valutafond, IMF, om de hårde betingelser for at udnytte en såkaldt udvidet fondsfacilitet, EFF.

IMF-vilkårene herunder stram finanspolitik begrænsninger på indkomstoverførsler og sociale foranstaltninger er ikke populære og regeringen har kæmpet mod interne splittelser. I internationale finansielle kredse er der bekymring for at den økonomiske ansvarlighed helt fordufter efterhånden som vi nærmer os præsident-og parlamentsvalget i oktober 2023.

Hvis Argentina igen går i betalingsstandsning, vil pesoen uvægerligt blive svækket dramatisk og det vil naturligvis have negative følger i Brasilien og Uruguay, men næppe større globale konsekvenser, fordi den international omsætning af pesoen er begrænset.

De finansielle markeder har mistet tilliden til Argentina

At Argentina har økonomiske problemer, er ingen nyhed. Med venstrefløjen ved magten i Argentina har markederne mistet tilliden og muligheden for at, Argentina ligesom i 2001 og 2014 igen må gå i betalingsstandsning er overhængende.

Den tidligere præsident, Mauricio Macri, kom til magten i 2015 på løfter om at kick-starte og liberalisere økonomien. Han var dog slet ikke I stand til at indfri løfterne og Argentina har reelt i flere år befundet sig i recession.

Macris forsøg på at føre en stram krisepolitik betød, at han mistede opbakningen fra tidligere borgerlige, der i stedet for den lovede økonomiske fremgang oplevede decideret forarmelse og nedgang i levestandard.

Præsidentvalget i 2023

Den økonomiske krise var årsagen til voldsomme protester og demonstrationer mod regeringen op til præsident- og parlamentsvalget den 27. oktober 2019.

Mauricio Macri led derfor som forventet et stort nederlag til den peronistiske venstrefløjskandidat, Alberto Fernandez.

Med Alberto Fernandez ved magten vendte Argentina tilbage til velkendte socialdemokratiske politikker med en protektionistisk og statskontrolleret økonomi med streng valutakontrol.

Cristina Fernandez de Kirchner

Den nu svindeldømte, tidligere præsident i Argentina fra 2007-2015, Cristina Fernandez de Kirchner, fik ved valget i oktober 2019 posten som Vicepræsident.

Da hun selv var præsident, kæmpede hun indædt med den argentinske landbrugssektor over eksportskatter og vægrede sig ved at honorere kravene fra indehavere af argentinske statsobligationer, der betød, at Argentina frem til 2015 reelt var udelukket fra de internationale kapitalmarkeder. Staten gav samtidig meget store subsidier til bl.a. el og indførte en række uhensigtsmæssige tiltag som valutarestriktioner, eksportskatter og ekspropriationer af virksomheder inklusiv landets største olieselskab, YPF S.A. (Yacimientos Petrolíferos Fiscales).

Mens præsident Alberto Fernández tilhører den kristelig-konservative fløj, karakteriseres Cristina Fernández de Kirchner som udpræget venstrepopulist – og den der har bukserne på i præsidentskabet!

Udover dommen til Christina Kirchner kæmper regeringskoalitionen med interne splittelser om håndteringen af kravene fra IMF og de internationale kreditorer.

Regeringen kritiseres skarpt og sammen med den stigende inflation og recessionsforholdene er det forventningen, at den mere liberale alliance af oppositionspartier – Juntos por el Cambio – vil vinde valget i oktober 2023.

Dronningens besøg i Argentina

Selvom Argentina i årevis har vaklet på randen af statsbankerot, lokkede det danske udenrigsministerium desuagtet i marts 2019 dronningen og kronprinsen sammen med 30 danske virksomheder til et besøg i Argentina. Dispositionen er helt uforståelig, Udenrigsministeriets dårlige jugement har måske mere sin baggrund i historien end i en nøgtern analyse af de aktuelle økonomiske muligheder.

Det må medgives lakskoene og blåfrakkerne i udenrigsministeriet, at Argentina faktisk tidligere – i starten af 1900-tallet! – var et af verdens rigeste målt på BNP per indbygger. Men i de seneste 100 år har Argentina haft en række gældskriser som følge af dårlig økonomisk og politisk styring.

Argentina har i realiteten været bankerot i de sidste 20 år, og det er svært at se hvorfor Dronningen skulle lokkes på den galej – endsige øjne danske kommercielle interesser i det maleriske fallitbo.

Den danske ambassade i Argentina blev da også lukket i 2021.