
Regeringen skriver i regeringsgrundlaget: “Regeringen vil gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie og grundlæggende forandre den måde, velfærden i dag styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på.”
Foreløbig har regeringen signaleret, at du selv skal spare op til og betale for den velfærd du ønsker, når du bliver ældre. Altså en kamufleret skatteforhøjelse!
Ellers går udviklingen med hastige skridt i den forkerte retning;
I 2022 var der ca. 867.000 ansatte i den offentlige sektor. Siden 1966, hvor der var ca. 270.000 ansatte i den offentlige sektor, er antallet af offentligt ansatte mere end 3-doblet.
I betragtning af de stigende behov på velfærdsområdet og i social-, pleje- og sundhedssektorerne samt de voksende udfordringer fra den grønne omstilling, affaldshåndtering og miljøindsatser, er udviklingen ikke overraskende. Det er imidlertid stærkt bekymrende, at tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen af medarbejdere i staten, som laver administrativt arbejde, er steget fra 14,8 til 19,6 procent på bare fem år. I kommunerne er andelen steget fra 10,5 til 10,9 procent.
Ifølge en ny analyse fra CEPOS er det særligt antallet af offentligt ansatte med en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, der er steget fra 2008 til 2021. I 2008 var der 22.600 fuldtidsbeskæftigede og i 2021 var der 42.000. Det svarer til en stigning på 86 procent.
CEPOS finder det tankevækkende, at en betydelig del af stigningen i uddannelsesniveau i den offentlige sektor skyldes en vækst i antallet af administratorer med en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse, når der ikke på noget tidspunkt har været et højt prioriteret politisk ønske om dette. Til gengæld er der mangel på uddannede lærere, pædagoger, SOSU´er og sygeplejersker, som politikerne ønsker sig flere af. Det tyder på, at personaleforbruget i den offentlige sektor har været styret af udbuddet af arbejdskraft, hvor man kort sagt har ansat dem, som man kunne få, i stedet for dem som man helst ville have, lyder det fra CEPOS.
Ét er, at der ikke tilføres uddannede lærere, pædagoger, SOSU´er og sygeplejersker og personale til velfærdsområdet, men det er påfaldende, at de øgede ressourcer til administration ikke forhindrer de fadæser og spild af offentlige midler, vi på næsten daglig basis er vidne til indenfor skat, forsvar, politi og offentlig byggestyring m.v.
Noget kunne tyde på, at arbejdskraften i den offentlige sektor ikke kun er uhensigtsmæssigt allokeret, men også at mange ansatte med en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse, alligevel mangler de nødvendige kvalifikationer til at løse opgaverne.
De seneste års udbygning af den offentlige sektor er spenderet på øget bureaukrati. På konsulenter og akademikere i en forvaltning, der synes at opfinde flere opgaver end den løser.
Resultatet er under alle omstændigheder, at skatteyderne – trods stigende udgifter – får stadig ringere offentlig service!
Det er til gengæld glædeligt, at beskæftigelsen i private virksomheder og organisationer er stigende og nu er oppe på 2.098.588 omregnet til fuldtidsbeskæftigede.
Men det er foruroligende, at der i første kvartal 2023 var 57.700 ledige stillinger i den private sektor, når der er korrigeret for sæsonudsving.
Det er næppe et økonomisk sundhedstegn, at antallet af offentligt ansatte fortsat stiger ukontrollabelt mens beskæftigelsen i den private sektor stagnerer, fordi ledige stillinger ikke kan besættes.