Bør retten til at betale kontant grundlovssikres?

Den østrigske forfatning kan snart indeholde retten til at betale kontant. Kansler Karl Nehammer har fredag den 4. august foreslået at forankre retten til at betale kontant i landets forfatning, efter at det højreekstremistiske Frihedsparti beskyldte regeringen for at konspirere om at forbyde kontanter som et middel til at kontrollere borgerne.

Elektroniske betalinger bliver stadig mere populære i Østrig (og i hele Europa), men alene i Østrig hæves stadig 47 milliarder euro i kontanter fra pengeautomater hvert år, og i gennemsnit går hver østriger rundt med 102 euro i kontanter. Kansler Nehammer skrev derfor i et tweet, at han følte sig forpligtet til at sikre, at kontanter er forfatningsmæssigt beskyttet som betalingsmiddel.

Er kontanter virkelig i fare?

Tidligere på ugen skabte Piers Corbyn – bror til den tidligere britiske Labour-leder Jeremy Corbyn – opmærksomhed, da han i London insisterede på at betale en pakke jordbær med kontanter i en forretning, der ellers kun accepterede elektroniske betalinger.

Hans protestaktion er en del af en voksende politisk bevægelse, der mistænker regeringer, virksomheder og private finansielle institutioner for at ville stoppe helt med at acceptere kontanter til fordel for kredit- og betalingskortbetalinger, der er lette at spore og overvåge.

Der er faktisk data bag denne tendens.

 I USA er antallet af amerikanere, der regelmæssigt bruger kontanter, faldet fra 24 procent til 14 procent siden 2015, hovedsageligt drevet af mobile kontantløse tjenester som Apple og Google Pay.

Elektroniske, kontantløse betalinger er i stigende grad udbredt i Europa, selvom nogle lande som Spanien og Tyskland fortsat er kontantpositive.

Sverige har taget det kontroversielle skridt at tillade virksomheder at nægte at modtage kontanter med den hensigt at blive et kontantløst samfund. De svenske forbrugere er således vant til skilte med teksten ”Vi hanterar ej kontanter”. Men organisationen Svensk Handel har opgjort, at det stadig er 87 procent af alle svenske butikker, som tager imod klingende mønt og fedtede pengesedler.

Kriminalitet

Blandt fortalerne for digitale betalinger henvises ofte til, at det vil vanskeliggøre kriminalitet. En café eller en bank uden kontanter har langt mindre risiko for røverier og indbrud. Det rygtes hurtigt i forbryderkredse, at der intet er at komme efter. Samtidig bliver hvidvask af penge fra kriminalitet og fra sort arbejde også vanskeligere.

Danmark

I Danmark kan butikker, restauranter og virksomheder m.v. ikke nægte at tage imod sedler og mønter. Det følger af den såkaldte kontantpligt, der trådte i kraft i 1984.

Tendensen er dog, at kunderne i stigende grad foretrækker de digitale betalingsmidler. Nationalbanken har opgjort, at blot 12 procent af betalingerne sidste år foregik kontant. Tilbage i 2009 var det næsten halvdelen – 48 procent – af alle køb, der skete med mønter og sedler.

Der cirkulerer sedler og mønter til en værdi på over 77 milliarder kroner, og kontanterne har den store fordel – at de ikke er digitale. Hvis brugen af kontanter falder yderligere, vil det blive svært at købe mad, brændstof og andre basale livsfornødenheder, når strømmen går, nettet er nede eller Nets bliver hacket. Scenarier, der slet ikke er usandsynlige, når man ser på, hvordan f.eks. Rusland agerer i krigen mod Ukraine.

Kreditkortselskaber sælger data til annoncører

Store banker, finansielle institutioner ogkreditkortselskaber mistænkes for at følge deres kunder og høste deres personlige data. Det har givet anledning til frygt for indførslen af digital valuta.

Reaktionen er, at aktivister hævder, at kontanter er den eneste måde at sikre privatlivets fred på.

I stigende grad har kreditkortselskaber – herunder Visa, American Express og Mastercard – fundet ud af, at en vigtig indtægtskilde er at sælge personlige transaktionsdata til reklamevirksomheder. Dataene bag digitale transaktioner videregives nu i et vist omfang til marketingfolk, virksomheder og andre virksomheder, der udnytter disse data for at overvåge tendenser og målrettede personlige annoncer.

Disse forretningsmetoder er mulige på grund af en finansiel teknologi, tokenisering, der anonymiserer personlige data fra transaktioner med en unik identifikationskode, der senere kan korreleres af et firma med en banks individuelle kundeoplysninger.

Disse systemer er blevet så sofistikerede, at butikker f.eks. er i stand til at finde ud af, at deres kunder er gravide gennem deres indkøbsvaner. Allerede i 2012 rapporterede The New York Times om et tilfælde, hvor en far fandt ud af, at hans teenagedatter var gravid, fordi de modtog målrettede mails, der reklamerede for ventetøj og børnemøbler.

Derudover lægger ikke-kontante betalinger en økonomisk byrde på virksomhederne. Store finansielle institutioner opkræver et kreditkortbehandlingsgebyr. Disse gebyrer kan være så høje som 3.5 procent, hvilket er mærkbart for både handlende og kunder.

Hvad med CBDC?

Centralbank digitale valutaer (CBDC’er) er den digitale form for en statsautoriseret valuta, der udstedes af centralbanker.

Oprør fra Florida

I USA har præsidentkandidat og guvernør i Florida, Ron DeSantis, annoncerer lovgivning, der skal beskytte borgerne i Florida mod føderalt kontrollerede centralbankvalutaer, CBDC.

“Biden-administrationens bestræbelser på at indføre en centraliseret digital valuta handler om overvågning og kontrol,” sagde guvernør Ron DeSantis. ”En centraliseret digital dollar vil kvæle innovation og fremme regeringssanktioneret overvågning. Florida vil ikke acceptere politikker, der truer den personlige økonomiske frihed og sikkerhed”.

Fra tilhængere af DeSantis hedder det, at en føderalt kontrolleret digital centralbankvaluta er en måde, hvor woke ESG-ideologier sniges ind i USA’s finansielle system og hvor den enkeltes privatliv og økonomiske frihed trues.

I modsætning til en decentraliseret digital valuta som f.eks. Bitcoin, kontrolleres og udstedes en CBDC direkte af regeringen til forbrugerne, hvilket giver regeringsbureaukrater mulighed for at følge al forbrugeraktivitet og skaber mulighed for eventuelt at afskære forbrugerens adgang til visse varer og tjenester.

Derudover ville en føderalt sanktioneret CBDC som foreslået af Biden-administrationen mindske forretningsbankernes og kreditformidlernes rolle i det finansielle system, da CBDC-valuta ville være et direkte ansvar for den føderale regering, og dermed formindskes potentialet for de finansielle markeders kreditskabelse.

Forslaget fra DeSantis skal ses som et led i foreløbig 18 delstaters kamp mod det, der kaldes Bidens “ESG-økonomiske svindel”.