Når gæld og inflation ikke skal diktere den økonomiske politik

I Weekendavisen dækkes det økonomiske stof af journalisten Christian Bennike, der har en kandidat i Medievidenskab fra Københavns Universitet.

Bennike tror på vækst – gerne gældsfinansieret vækst frem for sparepolitikker, stram pengepolitik og renteforhøjelser. Bennikes manglende baggrund afholder ham ikke fra at svinge krabasken over fagøkonomer – ikke mindst økonomer af liberal observans.

Yndlingsaversionen er centralbanker, der med stram pengepolitik prøver at tvinge den galopperende inflation ned i nærheden af 2 pct. Christian Bennike harcelerer i WA den 6. juli 2023 i artiklen ”En vandring i tågen” over centralbankernes rentepolitik.

Bennike hader sparepolitik og argumenter for at vi skal vækste os ud af problemerne. Samtidig er medievidenskabsmanden dog opmærksom på, at OECD’s medlemslandes gæld er stigende, men Bennike gyser ved tanken om, at der er udsigt til, at sparepolitikken igen vil dominere finanspolitikken.

Realiteten er, at EU under Corona-pandemien suspenderede reglerne for vækst- og stabilitetspagten, men nu er indstillet på at genindføre krav til en ansvarlig økonomisk politik i medlemslandene.

I USA er kreditværdigheden netop nedgraderet, da statsgælden nåede 113 pct. af BNP. Efter præsidentvalget i november 2023 kan USA meget vel vende tilbage til en strammere økonomiske politik.

At de tyske konservative vil gøre det samme i Europa, er evident, og spørgsmålet er om de blå partier og dele af Socialdemokratiet vil gøre det i Danmark.

Christian Bennike betragter en sådan stram politik som en katastrofe, og han anerkender tilsyneladende ikke, at den samlede efterspørgsel har indflydelse på løn- og prisinflation.

Bennike argumenterer med, at selvom gælden i mange lande nu er rigelig stor, kan den næppe nedbringes ved besparelser. Store statsunderskud kan kun reduceres, hvis økonomierne vokser, så gælden bliver relativt mindre. Nedskæringer gør det modsatte.

Bennike siger dog ikke, at penge er gratis. Renten kan stige og vi er afhængige af internationale investorers dispositioner, og ingen vil ende som Argentina. Lav gæld er alt andet lige bedre end høj gæld.

Ifølge Bennike kræver det, at vi holder op med at se staten som en husholdning. Vi skal holde op med at se gæld som et problem i sig selv. Og vi skal holde op med at tænke som revisorer, der vil have regnskabet til at gå i nul, når året er omme. Økonomi er ifølge Bennike ikke matematik, økonomi er politik.

I dansk sammenhæng er problemet ikke den offentlige gæld. På det område er Danmark en lille duksedreng i det internationale selskab. Derimod har Danmark efter international målestok en meget stor privat gæld. Det er især husholdningerne, der er højt forgældet – i gennemsnit overstiger gælden 300 pct. af den disponible indkomst. I lande vi opfatter som gældsplagede som f.eks. Italien er gælden under 90 pct. af den disponible indkomst.

Danske husholdninger har også verdens største pensionsformue målt i forhold til den samlede økonomi. Problemet er, at husholdningerne ikke kan tilgå deres pensionsformue, når økonomien rammes af stød. I tilfælde af kraftige boligprisfald, rentestigning, internationalt konjunkturtilbagefald, arbejdsløshed og pandemier m.v. vil husholdningerne ikke kunne bruge deres pensionsopsparing til at udglatte forløbet.

Den 12. juli 2023 får Alex Vanopslagh en over nakken i WA i artiklen ” Fejlopslagh” fordi han har talt for, at for at bremse inflationen kræver det en opbremsning i dansk økonomi. Bennike hævder udokumenteret, at den høje inflation ikke skyldes forbrug og efterspørgsel: ”den skyldes et prischok på energi og fragt, som ikke kan afhjælpes med nedskæringer”.

Den amerikanske centralbank giver omvendt udtryk for den gennemførte stramning af kreditforholdene, renteforhøjelser og balancereduktioner har bidraget til at sænke inflationen i USA. Det vil tage nogen tid, og centralbanken har ingen planer om at sænke renterne.