EU ser Kina som konkurrent og ”systemisk rival”, og frustrationerne over Riget i Midten er vokset betydeligt – især over landets aggressive, stærkt centraliserede industristrategi med opkøb af europæiske virksomheder inden for nøgleindustrier, mens det kinesiske marked fortsat er relativt lukket land. Og over landets manglende reformer, unfair handelspolitik, industrispionage og over Kinas voksende politiske og økonomiske indflydelse i Europa.
”Belt and Road Initiative”, BRI
Kina vil have større indflydelse og arbejder målrettet på at ændre dele af den internationale orden til egen fordel. Det multilaterale system i handelsorganisationen WTO er i realiteten allerede opløst og erstattet af et system, hvor den stærkes ret hersker i bilaterale konfrontationer.
Præsident Xi Jinping, som siden sin indsættelse i 2013 konstant har strammet kommunistpartiets kontrol med landets 1,4 milliard indbyggere, igangsatte det grandiose handels- og udenrigspolitiske projekt – ”Belt and Road Initiative”, eller “Den nye Silkevej”, hvor Kina i de kommende år vil bruge 9500 milliarder kroner på at skabe transportkorridorer med et omfattende netværk af moderne jernbanenet og infrastruktur fra Asien til Europa, som vil passere igennem mange lande, der ikke har adgang til havet, og som derfor vil blive økonomisk afhængige af Kina.
Silkevejsprojektet bliver ofte fremstillet som et infrastrukturprojekt i kinesiske nabolande, men det er meget mere end det: Ifølge kinesiske statsmedier har Kina allerede indgået samarbejdsaftaler med omkring 130 lande og investeret mere end 600 milliarder kroner i tusindvis af projekter.
Silkevejen består af fem dele, hvoraf investeringer i infrastruktur blot udgør den ene. De andre tæller politisk koordinering, handel, finansiel integration og mellemfolkelig udveksling.
I forlængelse af investeringer, billige lån og udviklingsbistand følger handelsaftaler, fælles industrielle standarder for transport, energi og digitale netværk, sikkerhedssamarbejde om teknologi og overvågning, studiestipendier og akademiske udvekslinger, medietræning og meget mere.
EU bekymret
EU har ytret bekymring vedrørende silkevejsprojekter, der er blevet beskrevet som gældsfælder, og hvor der har været manglende respekt for arbejderes rettigheder, det har haltet med miljøhensyn, og projekterne har i det hele taget manglet transparens.
Kinesisk verdensherredømme
Præsident Xi Jinping fremlagde allerede på partikongressen i 2017 partiets plan for den fremtidige udvikling af Kina. Planen, der har overskriften ”Den kinesiske Drøm”, er i realiteten kommunistpartiets strategi for intet mindre end et kinesisk verdensherredømme, der skal være nået i 2049 – hundrede års jubilæet for Folkerepublikken Kina.
På kortere sigt fremgår det af ”Made in China 2025”-strategien, at det erklærede mål er, at Kina allerede om få år skal være den dominerende globale aktør inden for 10 strategiske industrier. Inden 2030 vil de overhale USA som verdens største økonomi, lyder vurderingen fra flere eksperter ifølge Bloomberg.
Italien vil trække sig fra BRI (Belt and Road Initiative)
Det var en “improviseret og afskyelig” handling, da Italien i 2019 tilsluttede sig Kinas Belt and Road Initiative, BRI, sagde den italienske forsvarsminister, Guido Crosetto, søndag den 30. juli 2023 i et interview til den italienske avis Il Corriere della Sera.
Udtalelsen var den hidtil stærkeste indikation om at Italien er på vej ud af samarbejdet med Kina inden aftalen automatisk fornyes i 2024.
Det var Giuseppe Contis regering, der i 2019 med henvisning til mulighederne for øget italiensk eksport til Kina, indgik aftalen.
Det har siden vist sig, at tilslutningen til BRI faktisk førte “til et dobbelt negativt resultat”. Italien eksporterede ganske vist en masse appelsiner til Kina, men samtidig tredoblede Kina eksporten til Italien, sagde forsvarsminister Crosetto i interviewet.
Fem år senere viser økonomiske data ydermere, at den italienske eksport har haltet efter eksporten fra andre lande, der ikke havde tilmeldt sig BRI. Det er en af grundene til, at den italienske premierminister Giorgia Meloni under sit besøg i USA har bemærket, at “man kan have gode relationer […] uden at disse nødvendigvis er en del af en overordnet strategisk plan”. I et interview med Fox News søndag lovede premierministeren, at den italienske regering ville “beslutte sig inden december”, da spørgsmålet kræver drøftelser med den kinesiske regering og i det italienske parlament.
BRI i andre europæiske lande
Grækenland var det første europæiske land, der i august 2018 formelt tilsluttede sig Kinas Bælte & Vej Initiativ og er det første europæiske ”stop” på det, der er kaldt det 21. århundredes Maritime Silkevej.
Som led i BRI har Kina gennem det kinesiske selskab COSCO Pacific Limited erhvervet 67 pct. af havnen i Piræus og 24 pct. kraftselskabet IPTO (Independent Power Transmission Operator).
Det gav anledning til voldsom kritik, da den tyske forbundsregering i 2022 tillod COSCO Shipping Ports Limited, en af verdens førende havne- og terminaloperatører, der ejes af den kinesiske stat, at købe en andel på 24,9 pct. i en containerterminal i Hamborg, Tysklands største havn.
Selv Frankrig, den mest højlydte udenlandske kritiker af Hamburg-aftalen, har tilladt at andele i tre havne er solgt til China Merchants Port (CMP), et andet stort, delvist statsejet kinesisk selskab, der også er stærkt involveret i Belt & Road Initiative, BRI.
Kina arbejder desuden målrettet blandt andet gennem Belt and Road-infrastrukturprojekter på at opnå indflydelse i EU’s udsatte nabolande i Østeuropa og på Vestbalkan med tilbud om investeringer og samarbejde.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 