Tysklands nye strategi og handel med Kina

Den tyske regering har offentliggjort sin første strategi nogensinde om Kina. Regering har været stærkt uenige undervejs i forløbet. Den tyske kansler, Olaf Scholz, ønskede ikke et stærkt opgør med Kina, hvorimod udenrigsminister Annalena Baerbock fra De Grønne krævede en markant holdning over for Beijing på grund af den kinesiske præsident, Xi Jinpings, tiltagende autokratiske politik i Kina og især Beijings truende adfærd over for Taiwan.

Tyskland vil tydeligvis ikke gentage fejltagelserne i forhold til Rusland, men i forhold til Kina satse på en langt større spredning i investeringer og indkøb af kritiske råvarer og færdigprodukter.

Det 66 siders strategidokumentet, som blev vedtaget af det tyske kabinet torsdag den 13. juni 2023, skitserer en manual for at reducere afhængigheden af ​​Beijing i “kritiske sektorer”, samtidig med at det forsøger at finde en balance mellem at håndtere et Kina, der på én gang er en “partner, konkurrent og systemisk rival” til Tyskland.

“Kina har ændret sig,” hedder det i dokumentet. “Som et resultat af dette og Kinas politiske beslutninger er vi nødt til at ændre vores tilgang til Kina.”

Hvad den ændring præcist indebærer, og hvilke konsekvenser den får, er svært at sige. Men på et punkt er Tyskland eksplicit klar: “der er et presserende behov for at fjerne risici.”

Det er mindre klart, hvad risikofrihed betyder, selvom det påpeges, at det er nødvendigt at blive mindre afhængige af Kina i forsyningskæder, især i højteknologiske og strategiske sektorer som kritiske mineraler, chips og elektriske køretøjer.

Strategidokumentet identificerer flere områder, hvor kinesiske handlinger øger risikoen for Tysklands “sikkerhed, suverænitet og velstand”, herunder, som det formuleres, Kinas stadig mere selvhævdende forsøg på at omforme den eksisterende regelbaserede, liberale demokratiske internationale orden.

Tysk industri har tætte bånd til den kinesiske produktionssektor. Det er derfor en yderligere risikofaktor for Tyskland og Europa, at Kinas konkurrencestrategi går ud på at styrke sin egen økonomiske uafhængighed og samtidig øge konkurrenternes afhængighed af Kina ved at arbejde på at integrere sig dybere ind i globale forsyningskæder, noterede dokumentet.

“Kinas økonomiske strategi sigter mod at gøre det mindre afhængigt af andre lande, samtidig med at internationale produktionskæder bliver mere afhængige af Kina,” hedder det.

Kina er Tysklands største handelspartner

Det er især tydeligt, når man ser på tyske industrigiganters afhængighed af det enorme kinesiske marked. Samhandelen udgør 300 milliarder euro om året, og Kina har været Tysklands vigtigste handelspartner i de sidste syv år.

Der bliver ikke tale om politisk indgriben i form af handelshindringer, og der er intet i den nye strategi, som bare antyder, at tyskerne er parate til at gøre som amerikanerne med sanktioner og direkte handelsmæssige hindringer i import og eksport til Kina.

Man lægger op til, at virksomhederne selv skal tage ansvar for de beslutninger, de træffer, med de konsekvenser, det kan få, hvis der kommer en mere alvorlig konflikt med Kina. Blandt andet opfordres der til at lave lister over strategisk vigtige produkter, som man skal overveje, om de skal eksportere til Kina. Ingen forbud. Men en klar opfordring til at kigge listen af eksportartikler igennem. Også en opfordring til at sprede indkøb.

Realiteten er, at tysk industri ikke har råd til at afbryde båndene til de kinesiske virksomheder. I maj sagde den administrerende direktør for Mercedes-Benz, at det ville være “utænkeligt for næsten hele den tyske industri.” I mellemtiden fortsætter Volkswagen og BMW med at øge investeringerne i Kina, og kemikaliegiganten BASF går videre med en investering på 10 milliarder dollars i det sydlige Kina.

Tyskland advarer mod Kinas asymmetristrategi

På baggrund af de økonomiske realiteter er den tyske regering forsigtig med at fremhæve risikoen for “asymmetriske afhængigheder” af Kina. “Vi bør vedtage en ‘asymmetrisk’ strategi for at indhente det videnskabelige og teknologiske niveau i udviklede lande, sagde den kinesiske leder Xi Jinping allerede i 2016. I stedet for blot at kopiere sine mere avancerede konkurrenter, bør Kina opsøge det, Xi kalder “asymmetrisk shashoujian” – en henvisning til teknologier, der tillader en underdog-opkomling effektivt at konkurrere mod mere etablerede modstandere.

Lithium-ion-batterier er et eksempel på denne asymmetristrategi: Kinesiske virksomheder greb den billigere teknologi, opbyggede massiv kapacitet og kontrollerer nu store andele af det globale marked for lithium og produktion af lithiumbatterier. Nu har vestlige bilproducenter, som tidligere havde satset stærkt på de dyrere nikkel-baserede batterirteknologier, taget lithiumbatterier til sig – og ved at gøre det, er de blevet stærkt afhængige af Kina.

Den tyske regering er nu tydeligvis blevet opmærksom på den asymmetriske udfordring. Det sværere og mere kritiske trin er at finde ud af, hvad man skal gøre ved det.