Kritik af naturgenopretningslov i EU

I EU kan debatten om den kontroversielle Naturgenopretningslov give et fingerpeg om stigende bekymring for omkostningerne ved miljø-, klima- og naturpolitikken, og måske er stemningen omkring den grønne omstilling ved at vende.

Forslaget til en forordning om naturgenopretning i EU blev fremlagt af EU-Kommissionen for et år siden som del af den store europæiske Green Deal-pakke. Den skal via bindende mål føre til genopretning af nedslidte økosystemer, øget biodiversitet, mindre klimabelastning og større europæisk modstandskraft mod naturkatastrofer.

Et centralt mål er, at mindst 20 procent af EU’s land- og havbaserede arealer skal være genoprettet i 2030. Alle pressede økosystemer skal være genoprettet i 2050.

Lovens mål skal realiseres via nationale genopretningsplaner, der skal indleveres til EU-Kommissionen senest to år efter lovens ikrafttræden. EU’s miljøministre vedtog den 20. juni en lettere udvandet version af Kommissionens oprindelige forslag. Danmark stemte for.

Forkastes forslaget den 11. juli?

Europa-Parlamentets miljøudvalg har ikke formået at finde et flertal for en tekst. Derfor indstiller udvalget til, at forslaget forkastes, når det den 11. juli kommer til endelig afstemning i parlamentets plenum.

I et debatindlæg anfører medlemmer af Europa-Parlamentet for Venstre, Asger Christensen og Erik Poulsen, at EU-Kommissionens konsekvensanalyser af forslaget til en forordning om naturgenopretning er mangelfulde.

Således er konsekvenserne for udbygningen af vindmøller, solceller og ikke mindst infrastrukturen ikke belyst. Forslagets konsekvenser for fødevareproduktion og for klimaaftrykket af madforbruget i Europa er heller ikke belyst.

Parlamentarikerne anfører, at Kommissionen bruger det meste af analysen på at skrive om lovgivningens påvirkning på biodiversiteten og naturens fauna, men samtidig er konsekvensen for udrulningen af vedvarende energi og fødevareproduktionen ikke tilstrækkeligt belyst.

Hvis parlamentet forkaster forslaget til en naturgenopretningslov, skal EU-Kommissionen starte forfra. Det kan næppe nås, før en ny EU-Kommission tiltræder i efteråret 2024.

I Europa-Parlamentet har EPP-gruppens formand, den tyske CSU-politiker Manfred Weber, arbejdet hårdt på at sikre gruppedisciplin omkring et nej til naturgenopretningsloven. Fra Danmark er de konservative medlem af EPP-gruppen.

Han argumenterer for en pause i miljølovgivningen og for at ”sætte konkurrenceevne i centrum de kommende få måneder og specielt i den næste lovgivningsrunde”.

Det er især landbrugets interesser, som Weber og EPP har fokus på. En EU-lov, der fordrer genopretning af betydelige naturarealer, vil koste landbruget dyrt, mener man.

”Naturgenopretning vil betyde en reduktion i landarealet, der bruges til landbrug« og give et stort hul i landmændenes allerede meget spinkle budgetter, bringe Europas fødevareforsyning i fare og øge inflationen”, har argumentationen lydt.

De europæiske landbrugsorganisationers paraplyorganisation, Copa-Cogeca, har længe lobbyet intenst for at få naturforslaget taget af bordet.