
Med en 6-3 afgørelse har USA’s højesteret fredag den 30. juni 2023 forhindret præsident Joe Bidens muligheder for at indfri et valgløfte under valgkampagnen i 2020 om at sløjfe studiegæld på 10.000 dollars for lav- og mellemindkomst-låntagere.
I august 2022 fremlagde Det Hvide Hus en 3-punktsplan, der indebar eftergivelse af studiegæld for 430 milliarder dollar. Beløbet svarer til 2927 milliarder kroner – eller i gennemsnit 68.000 kroner for hver af de op mod 43 millioner amerikanere, der har studiegæld, og som tiltaget skulle tilgodese over en årrække.
Vedrørende den lovmæssige hjemmel for planen henviste Biden-administrationen til en føderal lov fra 2003 – den såkaldte Heroes Act – der bemyndigede Undervisningsministeren til at “waive or modify any statutory or regulatory provision applicable to the student financial assistance programs … as the Secretary deems necessary in connection with a war or other military operation or national emergency.”
Heroes Act blev vedtaget i kølvandet på 9/11-angrebet på World Trade Center for at sikre, at studerende låntagere, der er påvirket af en “krig eller anden militær operation eller national nødsituation”, “ikke placeres i en dårligere position økonomisk” på grund af denne nødsituation. Oprindeligt var bemyndigelsen midlertidig, men kongressen gjorde statutten permanent i 2007.
Undervisningsminister Miguel Cardona brugte bemyndigelsen, da han annoncerede programmet med eftergivelse af studiegæld. Cardona meddelte, at studielånsadministrationen på grund af de økonomiske vanskeligheder forårsaget af coronaviruspandemien ville reducere lån til låntagere, der tjente mindre end 125.000 dollars i 2020 eller 2021, med 10.000 dollars.
Delstaten Nebraska anfægtede programmets lovlighed og anlagde sammen med andre republikanske stater sag mod Biden-administration.
Højesterets afgørelse i sagen ”Biden v. Nebraska” motiveres af flertallet på 6 dommere med, at Biden-administrationen langt har overskredet bemyndigelsen i Heroes Act. Højesteret forventer, at “Kongressen taler klart, hvis den bemyndiger administrationen til at foretage dispositioner med enorm ”økonomisk og politisk betydning”.
Højesteretspræsident John Glover Roberts skriver, er der ikke er tvivl om, at Bidens studielånspolitik, som kunne eftergive hundreder af milliarder dollars i studielån, involverer spørgsmål af stor betydning, og går langt videre end bemyndigelsen til at ”waive or modify”: “Undervisningsministerens plan har ”modificeret” bestemmelserne i føderale love om studerendes låntagning på samme måde som ”den franske revolution” ”modificerede” den franske adels status.”