Den amerikanske Højesteret underkendte torsdag den 29. juni 2023 racebaseret positiv særbehandling (affirmative action) ved universiteters optagelse af studerende. Højesteret erklærede, at race ikke kan være et kriterium og højere læreanstalter henvises til andre måder at opnå diversitet i studentermassen.
Domstolens 6-3 afgørelse underkender de optagelseskriterier, der anvendes på Harvard og University of North Carolina, henholdsvis landets ældste private og offentlige universiteter.
Afgørelsen fastslår, at positiv særbehandling ved racebaserede optagelseskriterier strider mod den amerikanske forfatning, og den lov, der gælder for colleges, der modtager føderal finansiering, som næsten alle gør.
Højesteretspræsident John Roberts sagde, at universiteterne alt for længe “fejlagtigt har konkluderet, at en afgørende faktor i udvælgelsen af studerende ikke er beståede tests eller dokumenterede færdigheder, men hudfarve. Vores forfatningsmæssige historie tolererer ikke det valg.”
Fra Det Hvide Hus sagde præsident Joe Biden, at han var “stærkt, stærkt” uenig i domstolens afgørelse og opfordrede colleges til at søge andre veje til mangfoldighed i stedet for at lade afgørelsen “være det sidste ord”.
De 3 farvede dommere i den amerikanske højesteret var ikke enige i afgørelsen. Dommer Clarence Thomas – der længe havde opfordret til at slutte med positiv særbehandling – skrev, at beslutningen afspejler, at ”universiteternes optagelsespolitikker er racebaserede præferencer designet til at sikre en bestemt raceblanding i deres indgangsklasser.”
Den latinske dommer, Sonia Sotomayor, skrev i hendes dissens, at afgørelsen “ruller årtiers præcedens og betydningsfulde fremskridt tilbage.”
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 