Er offentligt ansatte en gøgeunge på det danske arbejdsmarked?

Ifølge Danmarks Statistik var der i april 2023 i alt 875.200 ansatte i offentlig forvaltning og service. En stigning på 7.200 i forhold til april 2022.

Siden 1966 – hvor velfærdssamfundet kunne klare sig med ca. 270.000 ansatte i den offentlige sektor – er antallet af offentligt ansatte mere end 3-doblet!

De stigende behov på velfærdsområdet og i social-, pleje- og sundhedssektorerne samt de voksende udfordringer fra den grønne omstilling, affaldshåndtering og miljøindsatser er noget af forklaringen bag væksten i offentligt ansatte.

Det er imidlertid stærkt bekymrende, at en stadig større andel af de offentligt ansatte er beskæftiget med rene administrative funktioner og altså ikke direkte deltager i serviceringen af borgerne. Tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen af medarbejdere i staten, som laver administrativt arbejde, er steget fra 14,8 til 19,6 procent på bare fem år. I kommunerne er andelen steget fra 10,5 til 10,9 procent.

Lokalt eksempel fra Gentofte

Gentofte kommune kan levere et eksempel på hvorfor den offentlige sektor stille og roligt vokser og opsuger den arbejdskraft, som den private produktion har så hårdt brug for.

Den 14. juni 2023 kunne lokalavisen ”Villabyerne” oplyse de overraske og undrende Gentofte-borgere om, at de siden 1. maj 2023 havde været udstyret med en ”borgerrådgiver” – en uvildig funktion, hvor borgerne kan søge hjælp.

I Gentofte kommune har borgerne ellers været vant til at klare sig uden en ”borgerrådgiver”, men den bistand, borgerne hidtil har fået i de respektive forvaltningsgrene eller ved den effektive ”Borgerservice”, har åbenbart ikke været god nok eller uvildig.

Ansættelsen af en borgerrådgiver påfører kommunen en direkte årlig lønudgift på 861.000 kr. At venstrefløjen har presset på for ansættelsen, kan ikke overraske, men det er chokerende, at det solide konservative flertal i kommunen er gået med på den galej.

Dertil kommer en yderligere nylig ansættelse af to nye medarbejdere i kommunens nye tiltag for klimaindsats, det har medført nyansættelser og to medarbejdere, der er overført fra Klima, Miljø og Teknik i kommunen. Resultatet er, at kommunes lønbudget for 2023 påvirkes med en meromkostning på lige omkring 3,75 millioner skattekroner til administrative funktioner, der ikke kommer velfærdsområdet til gode.

Kritisabel offentlig administration

Har vi virkelig brug for så meget administration? Et er, at der ikke tilføres tilstrækkeligt personale til velfærdsområdet, men det er påfaldende, at de øgede ressourcer til administration ikke forhindrer de fadæser og spild af offentlige midler, vi på næsten daglig basis er vidne til indenfor skat, forsvar, politi og offentlig byggestyring m.v.

Noget kunne tyde på, at arbejdskraften i den offentlige sektor ikke kun er uhensigtsmæssigt allokeret, men også mangler de nødvendige kvalifikationer til at løse opgaverne. Resultatet er, at skatteyderne – trods stigende udgifter – får stadig ringere offentlig service.

Det er til gengæld glædeligt, at beskæftigelsen i private virksomheder og organisationer er stigende og nu er oppe på 2.111.000 personer omregnet til fuldtidsbeskæftigede. Kategorien ”Virksomheder og organisationer” omfatter den private sektor og offentlige virksomheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion).

Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse i april 2023 var dermed oppe på 2.986.500 personer, hvilket er 38.500 flere end i april 2022.

Mangel på arbejdskraft i den private sektor

Det foruroligende er, at der i første kvartal 2023 var 57.700 ledige stillinger i den private sektor, når der er korrigeret for sæsonudsving.

Det er næppe et økonomisk sundhedstegn, at antallet af offentligt ansatte fortsat stiger ukontrollabelt mens beskæftigelsen i den private sektor stagnerer, fordi ledige stillinger ikke kan besættes.