Nordisk uenighed om nye nordiske kostråd

Karen Ellemann, som er generalsekretær for Nordisk Ministerråd, kaldte det “banebrydende” da hun tirsdag den 20. juni 2023 i Reykjavik præsenterede de nye nordiske næringsstofanbefalinger, NNR23, hvor der for første gang er fokus på klimaet.

Det er nemlig ikke kun vigtigt at vide, hvilken mad der er godt for helbredet, men også hvilken mad der er godt for miljøet, hed det ved præsentationen.

Kosten skal være overvejende plantebaseret. Der skal være et højt indtag af grøntsager, frugter, bær, bælgfrugter, kartofler og fuldkorn. Og så skal der skrues markant ned for indtaget af særligt rødt kød, men også indtaget af fjerkræ.

Sverige tager afstand

Anbefalingerne er resultatet af fem års arbejde udført af cirka 400 nordiske og internationale forskere, som har gransket tusindvis af forskningsstudier, men allerede inden de nye nordiske ernæringsanbefalinger blev præsenteret for offentligheden, kritiserede Sveriges landbrugsminister fra Kristdemokraterna, Peter Kullgren, det videnskabelige grundlag for anbefalingerne.

I et debatindlæg, der blev offentliggjort af den svenske avis Aftonbladet den 17. juni 2023, henviste landbrugsministeren til høringssvarene fra den svenske landbrugsstyrelse og Det Kongelige Svenske Akademi for Land- og Skovbrug, der pegede på mangler i de underliggende videnskabelige overvejelser.

Kullgren tog kraftigt afstand fra ernæringsrådene, og sagde, at hans regering ikke ville rette sig efter dem:

”Der mangler vigtige miljøperspektiver, det globale udgangspunkt mangler ofte relevans, og spørgsmålet om, hvordan vi skal sikre nok mad i krise og krig, bliver ikke adresseret. Ikke mindst er den unuancerede kritik af især oksekød, der ligger bag rådene er noget, som mange med rette har kritiseret. Regeringen har derfor besluttet, at den svenske implementering af NNR23 i vores nationale kostråd kun skal baseres på de ernæringsfysiologiske dele af undersøgelsen, og at rådgivningen i øvrigt skal bidrage til at styrke vores levebrød, tage hensyn til fordelene ved animalsk produktion og tage udgangspunkt i, hvad vi i Sverige har gode naturlige forhold til at producere. Mælke- og oksekødsproduktion er netop sådanne produktionsformer, som vi har gode naturforhold for i Sverige – og så er det rimeligt, at det også sætter sit præg på vores kost.

Forud for dette års opdatering af ernæringsanbefalingerne blev opgaven udvidet til, udover at gennemgå ernæringsbehov og kostrelaterede sygdomme, også at tage miljø- og klimahensyn. Tilgangen har været god, men vi må nu konstatere, at NNR23 rammer ved siden af.

Sverige vil hellere være nødt til at øge sin animalske produktion – ikke mindst for at kunne fastholde og genoprette værdifulde græsgange. Men også sikre adgang til nok nærende mad i tilfælde af en krise”, skrev landbrugsminister Peter Kullgren i Aftonbladet.

Norske forbehold

I Norge har finansminister Trygve Slagsvold Vedum og leder af Senterpartiet (Sp) sagt, at han ikke vil moralisere over folks madvaner, og han ikke selv kommer til at rette sig efter de nye kostråd fra Nordisk Ministerråd – hverken når det gælder kødforbrug eller ølindtaget.

Hvor Sverige har en ambition om at øge kødproduktionen, og derfor har bedt sundhedsmyndighederne om at tage hensyn hertil, har man ikke umiddelbart tilsvarende planer i Norge:

”Vi har allerede lagt det sådan til rette, at kødproduktion i Norge kan være lønsom og sådan, at græsnings- og udmarksressourcerne udnyttes. Vi har allerede en aktiv politik for at der kan produceres den mængde kød, det norske folk efterspørger”, siger Trygve Vedum.

Hvad mener Landbrug & Fødevarer?

Man skulle umiddelbart forvente, at Landbrug & Fødevarer ville være på linje med den svenske landbrugsminister. Men det eneste Line Damsgaard, ernæringschef i Landbrug & Fødevarer, spagfærdigt fremfører er, at ”vi særligt har brug for noget viden om, hvordan vi skal tilberede eksempelvis bælgfrugter, og så er der også brug for noget mere produktudvikling”.