Reservationer overfor den grønne omstilling

EU’s nye Bygningsdirektiv skærper krav til energimærkning af boliger. Alle boliger skal i 2030 have minimum energimærke E og i 2033 minimum energimærke D. For offentlige og andre bygninger er kravet energimærke E i 2027 og D i 2030.

Bygningsdirektivet rummer nogle meget omfattende krav om energirenoveringer af boliger i hele EU.

Selvom den danske lobbyorganisation, der bl.a. omfatter Danfoss, Grundfos, Rockwool og Velux, er meget tilfreds, vil direktivet alene i Danmark ramme 1,2 millioner danske boligejere, som får besked om at renovere deres huse inden 2030 for at få styr på energiforbruget.

Det nye direktiv er i Danmark blevet mødt med hård kritik, fordi det ifølge blandt andre Jyske Bank kan betyde, at flere tusinde danske familier bliver stavnsbundet til usælgelige boliger.

Banken har tidligere lavet en beregning, som viser, at det vil kræve en investering på 120 milliarder kroner at få den danske boligmasse til at opfylde EU-kravene.

Det overordnede formål med direktivet er at nedbringe energiforbruget fra de europæiske boliger med et ensartet energimærkningssystem, hvor boligerne bliver placeret på en skala fra A til G.

I Italien er får EU-kravet om en omfattende energirenovering af den gamle boligmasse, husejerne til at frygte for store indgreb i deres pengepung.

Tjekkiets boligejerforening, OSMD, har kaldt kravet for ”vrangforestillinger fostret af klima-aktivister”.

Krav om isolering, termoruder, termostater og cirkulationspumper er ikke de eneste grønne tiltag, der møder modstand.

Vindmølleparker mødes med borgermodstand alle steder. I Frankrig, hvor modstanden er indædt, beskyldes de for at skæmme naturen. Det er især Marine Le Pens nationalkonservative parti, der formulerer modstanden mod den grønne omstilling, og karakteriserer det som et eliteprojekt for velhavende byboere, mens almindelige mennesker i yderområderne betaler prisen.

I Danmark har utilfredse vognmænd varslet flere protester mod den nye CO2-begrundede kilometerafgift. Udover blokader omkring de store byer, fik den differentierede vejafgift den 1. juni fik en 57-årig chauffør til at blokere Storebæltsbroen med 17 tons kartofler.

Og mens utilfredsheden i befolkningen ulmer, er midterpartierne, der ellers bærer den grønne omstilling, i vid udstrækning ved at få kolde fødder. I Danmark er det tydeligt, at DanmarksDemokraterne har valgt side til fordel for danskere i produktions-Danmark, der skal bære omkostningerne.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, har ikke glemt de gule vestes oprør, der begyndte med en CO2-afgift på benzin og diesel. Han opfordrer nu til, at klimapolitikken sættes på pause, så der ikke indføres nye regler, før de nuværende er blevet gennemført.

Den belgiske regeringsleder, Alexander De Croo, har fulgt trop og foreslået et moratorium for ny klimalovgivning. Han har blikket stift rettet mod de belgiske landmænd, som er på nippet til at kopiere hollandske kollegers voldsomme modstand mod EU’s regler for nitrat og grundvandsbeskyttelse, som førte til en jordskredssejr for den ellers ubetydelige Bonde- og Borgerbevægelse, BBB, ved lokalvalget i marts.

Og i Europa-Parlamentet, der går til valg næste forår, har EU-Kommissionens nye direktiv om naturgenopretning mødt en solid opposition på hele højrefløjen.

I Tyskland har det vakt voldsom furore, at regeringen har foreslået, at nye gasfyr forbydes fra 1. januar 2024.  Fra da af skulle nyinstallerede varmesystemer være mindst 65 procent drevet af vedvarende energi.

I Tyskland er fjernvarme ikke nær så udbredt som i Danmark, så forbuddet mod gasfyr tvinger boligejerne til at investere i en varmepumpe, som koster 25.000-30.000 euro.

Regeringen har tilkendegivet, at der vil blive stillet generøse tilskud til rådighed, hvor regeringen dækker 30 procent af omkostningerne ved at installere en varmepumpe. Men en nylig undersøgelse foretaget af GIH, et brancheorgan for energikonsulenter, viste, at de tyske myndigheder i gennemsnit bruger 125 dage på at behandle en ansøgning om støtte til varme- og renoveringsprojekter.

Tilskud eller ej har lovforslaget udløst en folkelig modstand af usædvanlig intensitet. Tyskerne er bekymrede over de enorme omkostninger ved at skifte fra gas- eller oliefyr til varmepumper og de stramme tidsfrister, lovforslaget pålægger.

Kontroversen om lovforslaget har sendt kansler Olaf Scholz’ regering ud i den værste krise siden sin tiltræden for næsten 18 måneder siden. Det var meningen, at parlamentsmedlemmer skulle debattere det ved førstebehandlingen i denne uge, men det liberale frie demokratiske parti (FDP) – et af de tre partier i Scholz’ koalition – udsatte den parlamentariske diskussion og sagde, at lovforslaget stadig trængte til mere arbejde.

Pludselig blev planen om at vedtage loven, før parlamentsmedlemmer rejste sig til deres sommerferie, kastet i opløsning. Grøn økonomiminister og vicekansler Robert Habeck, lovforslagets hovedsponsor, anklagede FDP for et “løftebrud”.

Men FDP mener, at den har den offentlige mening på sin side. En meningsmåling foretaget af Civey i denne uge, udført for avisen Die Zeit, viste, at 70 procent af de adspurgte ønskede, at lovforslaget blev trukket tilbage.

Uroligheden afspejles i tilslutningen til De Grønne, som er faldet til kun 14 procent, to point efter det yderste højreorienterede Alternativ for Tyskland (AfD). Ved regionale valg i bystaten Bremen tidligere på måneden oplevede De Grønne deres andel af stemmerne falde med 5 point.

Men det foreslåede gasfyrs-forbud har allerede ført til en række utilsigtede konsekvenser. Tusindvis af tyskere søger at slå forbuddet ved at installere nye gasfyr inden den 1. januar-deadline, der er fastsat af lovforslaget.

Omkring 168.000 gasfyr blev solgt i Tyskland i første kvartal i år, en stigning på 100 procent i forhold til året før, ifølge ZVSHK, en brancheforening for varme-, vvs- og klimaingeniører.

Der er også store bekymringer for, at der ikke er nok blikkenslagere i landet til at gennemføre regeringens planlagte “Wärmewende”, eller “varmerevolution”, og de, der er til rådighed, har for mange andre job at udføre.

Andre spørgsmål lurer, og den vigtigste blandt dem er den belastning, varmepumperne vil påføre Tysklands elnet. Tidligere på måneden kom det frem, at mangel på elforsyning betød, at det ikke havde været muligt at tilslutte mange nyinstallerede varmepumper til nettet.