Danmarksdemokraternes leder, Inge Støjberg og partiets politiske ordfører, Susie Jessen, angriber Venstre og forslaget om at indføre en CO2-afgift på dansk landbrug.
Støjberg siger blandt andet, at dansk landbrug er både innovativt og dygtigt, og jeg har aldrig mødt en eneste landmand, der ikke mener, at de skal bidrage positivt til den grønne omstilling. Derfor vil det være forkert at indføre en urimelig og konkurrenceforvridende CO2-afgift på dansk landbrug, som bliver ødelæggende for et erhverv, som vi alle burde være stolte af. Fra den politiske ordfører Susie Jessen lyder det, at det er “helt absurd”, at Venstre straffer landmændene med en CO2-afgift.
Venstres digitaliserings- og ligestillingsminister, Marie Bjerre langer på Facebook ud efter Danmarksdemokraterne og henviser til, at formålet med klimaafgiften på landbruget er, at sikre opfyldelse af reduktionsmålet for land- og skovbrugssektoren på 55-65 pct. i 2030 i forhold til 1990.
Ifølge Marie Bjerre skal provenuet fra afgiften direkte føres tilbage til landbruget, så erhvervets omstilling understøttes. Derudover skal en del af Grøn Fond bruges på yderligere investeringer i teknologi i landbrugets grønne omstilling.
Er det slut med dansk landbrug?
Med al respekt for Digitaliserings- og ligestillingsminister, Marie Bjerre, får hun næppe afgørende indflydelse på regeringens dispositioner.
Klima-, energi-, og forsyningsminister Lars Aagaard (M) forventer således en ensartet klimaafgift på landbruget i 2024.
Dermed står dansk landbrug står over for store udfordringer. Politikerne er indstillet på at indføre en række tiltag, herunder ikke mindst en CO2-afgift, der vil få store konsekvenser for landmændene.
Klimarådets vurdering af konsekvenserne for landbruget af en CO2-afgift
Trods Venstres forsikringer om, at en klimaafgift på landbruget nærmest vil have positiv indflydelse på erhvervets udvikling er Klimarådet og andre af en anden opfattelse.
Den 20. februar 2023 offentliggjorde Klimarådet en ny analyse af ”Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift”. Klimarådet anbefaler en afgift på 750 kr. pr. ton CO2, selvom Rådet er vidende om, at en afgift af den størrelse vil medføre et underskud for mange landbrug.
Klimarådet mener selv, at deres analyse viser, hvordan en CO2-afgift på 750 kroner pr. ton ”kan forventes at fremme en mere klimavenlig landbrugsproduktion”, og hvilke konsekvenser en afgift vil få for forskellige dele af landbruget.
Konsekvenser for landbruget
Ifølge Klimarådet vil en CO2-afgift på 750 kr. pr. ton medføre et gennemsnitligt underskud på 631.000 kroner for danske kvægbedrifter. Til sammenligning kan man i dag regne med et gennemsnitligt overskud på 1.045.000 kroner før ejerløn. Klimarådet anbefaler dog stadig et afgiftsniveau på 750 kr. pr. ton CO2, da man mener, at det vil ”gennemtvinge en nødvendig strukturel omstilling”.
Grundlaget for en stor del af produktionen af mælk og oksekød i Danmark vil forsvinde
Klimarådet fraråder at give tilskud til omstillingen, da det vil trække den i langdrag. Klimarådet har ikke regnet på, hvad de økonomiske konsekvenser bliver for ejendomspriserne, men anerkender, at grundlaget for en stor del af produktionen af mælk og oksekød i Danmark vil forsvinde.
Er den politiske debat om CO2-afgift på landbruget allerede overstået?
Socialdemokratiet har for længe siden erklæret sig parat til en CO2e-afgift på dansk landbrug, og med Lars Aagaards udmelding er det klart, at et flertal ikke er indstillet på at afvente ekspertudvalgets anbefalinger.
Derudover er der også andre belastende indgreb på vej i retning mod landbruget, herunder brun bioraffinering, håndtering af gylle og gødning, fodertilsætningsstoffer, fordobling af det økologiske areal og yderligere udtagning af lavbundsjord til græs eller økologi.
Erhvervet må samtidig leve med en offentlig administration i Fødevareministertiet, der betyder uregelmæssigheder i udbetalingen af EU’s landbrugsstøtte og idelige tilbagebetalingskrav samtidig med at erstatningerne for overgrebet på minkavlerne trækker ud.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 