Udenrigsministeriets pressechef

Victor Boysen, Leading Press Advisor to the Foreign Minister, bekendtgør glad og stolt, at han netop er begyndt som pressechef for udenrigsministeren.

Boysen tilstår, at Udenrigspolitik generelt har fyldt godt op i mediebilledet. På en baggrund, der ikke altid har været lige sjov. ”Men vi har arbejdet benhårdt på at få ministeren og ministeriets historier ud over rampen, og jeg synes ikke, det er gået helt dumt”.

Lad os se hvordan det gik en tidligere pressechef i udenrigsministeriet:

Jacob Benthien, der døde som 65-årig i 2009, var udenrigstjenestens svar på Preben Møller Hansen og gik som sømandsbossen åndeligt talt i hawaiiskjorte. Aldrig kedelig, altid slagfærdig. Med en manglende respekt for selvhøjtidelighed og regelret tankegang, der førte arbejdet på vildspor.

Han var de kontante løsningers mand, hedder det i et mindeord fra Benthiens tidligere kollega, forhenværende presseråd i Udenrigsministeriet Flemming Axmark. Benthien undgik offentlighedens søgelys, og blev aldrig opmærksom på (eller ignorerede forpligtigelsen), at Udenrigsministeriets presseafdeling også havde forpligtelser overfor Statsministeriet og Poul Schlüter. I forhold til Statsministeriet var Benthien en decideret møghund.

Jacob Benthien kom til Udenrigsministeriet i 1976. Forud var gået en spraglet karriere i syddansk og grønlandsk presse. I Grønland grundlagde han sammen med Peter Kreutzfeldt ugeavisen Sermitsiaq, hvis første ansvarshavende redaktør han blev.

Efter hjemkomst nåede han tre journalistposter rundt om i landet, før han landede på Ritzaus Bureau, hvorfra han blev rekrutteret til Udenrigsministeriet. Dér blev han den første leder af Internationalt Pressecenter på en adresse ude i byen for at signalere den selvejende institutions selvstændighed i forhold til ministeriet.

Derfra drog han til Paris, ligesom han efter nogle hjemmeår fløj videre til New York for efter nye hjemmeår at afslutte udlandskarrieren i London.

Hjemme var han først chef for Pressekontoret og så for hele Presse- og Kulturafdelingen. Som han i sine unge år var grundlægger af Sermitsiaq, blev han det i sine modne år af Udenrigsministeriets personaleblad Kureren, mens han i karrierens slutrunde krydsede sit spor, idet han med sit hjem som base blev redaktør af eksportmagasinet Focus Denmark.