Tiananmen Square in Memoriam

Den 4. juni 1989 fandt der en massakre sted på Den Himmelske Freds Plads (Tiananmen Square) i Beijing, Kina.

Studerende og andre borgere krævede politiske reformer og større frihed i landet.

Demokrati- og menneskerettighedsprotester på Den Himmelske Freds Plads begyndte i midten af ​​april 1989 og voksede hurtigt i omfang og omfattede studerende, intellektuelle og arbejdere. Protesterne blev udløst af korruption blandt nogle politikere samt krav om ytringsfrihed og politiske reformer. Demonstranterne besatte Tiananmen Square og organiserede fredelige demonstrationer, protester og sultestrejker.

Imidlertid eskalerede situationen dramatisk den 3. juni 1989, da den kinesiske regering erklærede undtagelsestilstand og sendte bevæbnede styrker, herunder hæren og paramilitære enheder, for at fjerne demonstranterne fra pladsen. Soldaterne brugte magt og våben mod civile demonstranter. Det præcise antal døde er stadig ukendt, da myndighederne har forsøgt at skjule omfanget af tabene, men det skønnes, at hundreder og muligvis tusinder af mennesker blev dræbt og såret under nedkæmpningen af ​​protesterne.

Begivenhederne på Den Himmelske Freds Plads den 4. juni 1989 fik stor international opmærksomhed og blev mødt med fordømmelse fra mange lande og menneskerettighedsorganisationer rundt om i verden.

Den kinesiske regering sletter alle spor

Massakren på Den Himmelske Freds Plads i Beijing for 34 år siden er stadig et meget følsomt og censureret emne i Kina. Den kinesiske regering gør stadig sit yderste for at fjerne alle spor af massakren – både i Kina og Hongkong.

Ifølge den amerikanske menneskeretsorganisation Human Rights Watch har det kinesiske styre faktisk øget dets bestræbelser på at udradere al information om det, der skete for 34 år siden.

”Den kinesiske regering fortsætter med at unddrage sig ansvaret for den årtier gamle massakre. Den dag i dag sætter folk i Kina deres sikkerhed og frihed på spil, hvis de vover at råbe op,” skriver organisationens Kina-ekspert Yaqiu Wang og nævner flere eksempler på, at myndighederne stopper ethvert tilløb til omtale af massakren.

Aktivisten Qi Chonghuai fra Shandong-provinsen blev af politiet advaret mod at deltage i politiske aktiviteter og skriver på Twitter: ”Når den 4. juni nærmer sig, skal man bevare roen. Det er, som politiet siger, en følsom dag, og derfor havde de indkaldt mig til en samtale. Hvorfor er denne regering så skrøbelig? Hvad er de bange for?” Og i Hunan-provinsen blev en anden aktivist Chen Siming anholdt, fordi han nægtede at slette de mindeord om massakren, han havde skrevet på Twitter.

Myndighederne har ifølge Human Rights Watch også forsøgt at blokere kommunikation fra organisationen Tiananmen Mothers, der består af mødre og andre pårørende til ofrene fra massakren i 1989. Men alligevel er det lykkedes talskvinden, Zhang Jingli, at få lagt en tale ud på internettet. Tårevædet fortæller hun om hendes dengang 26-årige mand Liu Yongliang, der blev skudt og dræbt på Den Himmelske Freds Plads.

”Vi forlanger at få sandheden at vide, vi vil have udpeget de ansvarlige og vi vil have kompensation for al den smerte, vi har lidt igennem årene,” siger hun.

Men det kinesiske kommunistparti, CCP, har aldrig nogensinde påtaget sig et ansvar eller på nogen måde givet de pårørende en undskyldning. Det kommer næppe heller til at ske, eftersom den kinesiske regering gør alt, hvad der står i dens magt, for at fjerne den del af Kinas blodige historie. De fleste unge kinesere har aldrig hørt om, hvad der skete dengang – og selv i Hongkong bliver det stadig vanskeligere at finde information om emnet.

Hongkong

Den 4. juni har ellers været en helt særlig dag for mange hongkongere. I næsten tre årtier har man kunnet samles i Victoria Park i hjertet af storbyen og med tændte stearinlys i hænderne mindes ofrene for massakren i Beijing i 1989.

Som det eneste sted på kinesisk jord kunne en sådan mindehøjtidelighed finde sted i Hongkong, fordi den tidligere kronkoloni efter overdragelsen fra Storbritannien til Kina i 1997 var sikret særlige rettigheder – herunder friheden til at samles og ytre sig frit.

Men det er slut nu. Den kinesiske regering vedtog i juni 2020 en national sikkerhedslov gældende for Hongkong. Og derfor vil søndag den 4. juni efter alt at dømme forløbe uden en markering af 34-året for den skelsættende begivenhed.

Ifølge Kristeligt Dagblad blev de fleste bøger om den 4. juni 1989 nemlig i sidste måned fjernet fra hylderne på byens 71 biblioteker. En lokal embedsmand siger til avisen South China Morning Post, at ”bøger med indhold, der kan tænkes at bryde den nationale sikkerhedslov, vil blive fjernet og underlagt nærmere inspektion”.

Danmarks Kina-politik

Som reaktion på massakren på Den Himmelske Freds Plads indstillede Danmark bistandssamarbejdet med Kina ligesom den stadige strøm af ministerbesøg i Kina blev indstillet for en stund. Samtidig opretholdt Danmark en ”åben dialog” med Kina angiveligt for at forsøge at presse på for politiske reformer og respekt for menneskerettighederne. Dette omfattede både bilaterale samtaler og deltagelse i internationale fora, hvor Danmark fortsatte med at opfordre til forandringer i Kina. Bistandssamarbejdet blev dog hurtigt genetableret og ministerbesøgene blev genoptaget allerede i 1991.