Valg i Finland

Det tyrkiske parlament har i en afstemning sent torsdag den 30. marts 2023 givet grønt lys til Finlands medlemskab af NATO.

Mandag var det et flertal i Ungarns parlament, der stemte for at indlemme Finland i NATO-samarbejdet, og dermed har alle NATOs medlemslande godkendt Finlands optagelse i alliancen.

Hverken Tyrkiet eller Ungarn har endnu givet grønt lys til Sveriges optagelse.

NATO-spørgsmålet kan få indflydelse på parlamentsvalget i Finland søndag den 2. april 2023. De 200 pladser i parlamentet -Eduskunta – skal 4 år efter sidste valg i 2019 genbesættes.

I de sidste 20 år har centrum-højrepartiet Samlingspartiet – National Coalition Party (NCP) – været det eneste parti i Finland, som støttede en NATO-optagelse. Partiet har nydt fremgang efter Ruslands invasion af Ukraine. Og det må ikke glemmes, at ved det seneste finske valg var Samlingspartiet kun ét mandat fra retten til at danne regering.

I den seneste meningsmåling fra den finske TV-station Yle får Samlingspartiet 19,8 pct. af stemmerne, mens det højreorienterede og EU-skeptiske nationalistiske parti De Sande Finner – Finns Party – ligger på 19,5 pct.

Den finske statsminister, socialdemokraten Sanna Marin, er uden tvivl den mest profilerede statsminister, Finland nogensinde har haft: I de tre år, der er gået, siden hun blev landets yngste leder nogensinde som 34-årig, har hun ført Finland gennem en pandemi, Ruslands invasion af Ukraine og Finlands optagelse i NATO.

Sanna Marin betragtes som en stigende stjerne for centrum-venstre i hele Europa, og hun og hendes regering har fået høje karakterer blandt de finske vælgere, men alligevel ligger det finske socialdemokratiske parti, SDP, kun på 3. pladsen med 18,7 pct.

Sanna Marin kan derfor meget vel miste statsministerposten søndag, når finnerne går til stemmeurnerne for at vælge et nyt parlament. Hvis Marins SDP forbliver på anden- eller tredjepladsen, vil retten til at danne regering gå til en af hendes modstandere, NCP’s Petteri Orpo eller De Sande Finners Riikka Purra.

Det dominerende tema i valgkampen har været de offentlige udgifter. Samlingspartiet har lovet milliardbesparelser og skattelettelser, og den siddende regering har været anklaget for at sløse penge væk og øge Finlands budgetunderskud. Finlands gæld i forhold til BNP er steget til 73 procent fra 64 procent i 2019.

Det er tradition i Finland, at regeringer dannes fra brede flertal fra både højre og venstre, men dette valg kan blive begyndelsen på en ny æra med blokpolitik. Samlingspartiet har større muligheder end Sanna Marin for at danne regering, da partiet både kan indgå i en alliance med SDP og med De Sande Finner. Sanna Marin har på forhånd udelukket et samarbejde med De Sande Finner.

I øjeblikket er der 10 partier i det finske parlament parlamentet.