Er Repo-markedet i New York et krisetegn?

Er kontantkrisen i New York i virkeligheden et krisetegn, fordi verdens rigeste enkeltpersoner, selskaber og fonde skruer ned for risikoen og polstrer sig med flere kontanter?

New Yorks Federal Reserve Bank har netop pumpet 110 mia. dollar i kontanter ind i det finansielle system. Det er ottende dag i træk, at the Fed tilførte kontanter i bytte for amerikanske statsgældsbeviser (Treasuries) og realkreditobligationer til interbank-markedet eller det såkaldte repo-marked i New York, hvor pengeinstitutterne indgår korttids såkaldte Repurchase Agreements om bytte af værdipapirer. Den såkaldte Repo-rate er den rentesats, som centralbanken anvender på korttidsudlån til kommercielle banker med sikkerhed i værdipapirer.

Interventionen på pengemarkedet er bemærkelsesværdig, fordi det er første gang i de sidste 10 år det sker.

The Fed I New York tilbød også 2-ugers aftaler – repos – om kontanter i bytte for værdipapirer med henblik på at dæmpe uroen på pengemarkedet.

The Feds repo-operationer er helt usædvanlige. The Fed begyndte at intervenere kort efter at repo-renten nåede op på næsten 10 pct. I sidste uge, da pengeinstitutter desperate efterspurgte kontanter, steg The Secured Overnight Financing Rate, SOFR, steg til rekordhøjden 5,25 pct. ifølge Federal Reserve Bank of New York.

Stigningen af repo-renten til væsentligt over Feds mål for den korte rente for lån mellem banker kan være et tegn på, at centralbanken har mistet kontrollen over finansieringsmarkederne.

På interbankmarkedet var den såkaldte London Interbank Offered Rate (LIBOR) tidligere den toneangivende referencerente på interbankmarkedet for de usikrede lån, som banker tilbyder til andre banker inden for Londons pengemarked (eller interbankmarked).

Det ventes at en ny rentesats – The Secured Overnight Financing Rate, SOFR, vil erstatte LIBOR som den toneangivende rentesats på interbankmarkedet. Markedet har mistet tilliden til LIBOR efter det blev afsløret, at en lille inderkreds i London manipulerede med rentesatsen.

Den opmærksomhed, der nu er opstået på repo-markedet som følge af uroen på markedet for kontantlån betyder, at volatiliteten også resulterer i uventede spring i SOFR-renten, der ellers skulle være stabil.

Udviklingen giver anledning til bekymring, fordi SOFR ellers var udpeget som den foretrukne erstatning for den langvarige benchmark med variabel rente (LIBOR) i 2021. Denne sats, der regulerer lån for milliarder af dollars lån – inklusive boliglån og erhvervslån – er af central betydning.

Udsvingene i SOFR får det til at virke ustabilt og undergraver den tillid, som markederne har brug for efter chokket med LIBOR-svindelen.

I New York breder nervøsiteten sig blandt børshandlerne. Stigninger i repo-renten har tidligere været tæt forbundet med bankkriser og udtørring af lånemuligheder. Under finanskrisen i 2008 steg repo-renten til skyhøjde, da banker vægrede sig mod at låne til hinanden, fordi der var tvivl om de i virkeligheden var insolvente.

Er kontantkrisen i New York i virkeligheden et krisetegn fordi verdens rigeste enkeltpersoner, selskaber og fonde polstrer sig med flere kontanter?

Mere besindige påpeger, at der ved udgangen af 3. kvartal må forventes en naturlig stigning I kontantefterspørgselen fordi en række konti skal udlignes og der skal foretage løn- og skattebetalinger m.v.

I de kredse, hvor der er udbredt frygt for at økonomien bliver ramt af en recession i 2020, skrues der til gengæld ned for risikoen og op for beholdningen af kontanter.

I en undersøgelse har 55 pct. af de adspurgte sagt, at de venter, at der vil komme en recession efter årsskiftet 2019 til 2020. Som forberedelse til dette havde 42 pct. af de adspurgte skruet op for andelen af kontanter, mens 45 pct. havde ændret på investeringsstrategien for at begrænse risikoen. 13 pct. har ikke nogen plan i tilfældet af en økonomisk nedtur, mens 42 pct. har valgt at ændre på investeringsstrategien, så der er kontanter i tilfælde af, at der opstår muligheder i markedet.

”Vi har solgt ud af aktier og i stedet sat penge i obligationer og fast ejendom. Vi lægger også penge til side, så vi kan købe op i tilfælde af et crash”, lyder det fra en unavngiven investeringsdirektør, der har deltaget i undersøgelsen.