Berlingske Tidende, Socialdemokratiet og OPP

Skal vi nu også i Berlingske tvinges til at læse om OPP – kapitalfondenes våde drøm?

Berlingske har ansat Thomas Bernt Henriksen som ny erhvervspolitisk kommentator og lederskribent fra 1. september.

Godsejer, cand.polit. Bernt Henriksen, født 5. april 1966 i Aarhus, har tidligere været lederskribent og debatredaktør på Børsen, men fratrådte i april 2018. Fra september 2018 har Thomas Bernt Henriksen været vicedirektør og cheføkonom i den erhvervspolitiske tænketank Axcelfuture.

Axelfutures har aktivt agiteret for offentlige-private partnerskaber, OPP, og afholdt i den forbindelse den 21. februar 2019 er OPP-konference.

På konferencen var socialdemokraten Morten Bødskov, daværende finansminister Kristian Jensen og tidligere departementschef Anders Eldrup indbudt til at tale varmt om offentligt-privat partnerskab.

I nedenstående link kan man se optagelser fra konferencen hvor der argumenteres for, hvorfor vi skal have mere OPP.

Anders Eldrups positive indstilling er forståelig – han har trods fået betaling af Torben Möger Pedersen og PensionDanmark for at udarbejde en rapport, der agiterer for OPP.

Socialdemokraten Morten Bødskov, der tidligere forventede at blive erhvervsminister i en kommende S-regering, anede formentlig ikke helt hvad han talte om på konferencen. Selvom Bødskov nu ”kun” er skatteminister, er det stærkt bekymrende, at Socialdemokratiet var parat til at give sig i kast med at bedrage skatteborgerne.

Det er også bekymrende, at den tidligere finansminister tilsyneladende har en positiv indstilling til OPP. Har Kristian Jensen da fuldstændig glemt Peter Brixtofte? Leverer han her beviset på, at han er totalt – ligesom i fuldstændig – uegnet til at lede partiet Venstre?

Er offentligt-private partnerskaber løsningen?

Mantraet fra Axelfutures og Kristian Jensen er, at OPP – offentligt-private partnerskaber – kan sikre os flere veje, skoler, plejehjem, forsyningsanlæg og grønne investeringer.

Det lyder jo forjættende – det eneste det åbenbart kræver er, at danske pensionsselskaber og andre institutionelle investorer garanteres en stabil strøm af skatteborgernes penge, at investorernes risiko afgrænses til en håndterbar størrelse og at et komplekst ”kludetæppe” af kommunale barrierer ryddes af vejen.

Direktør for Axcelfutures, Joachim Sperling, deltager dermed ligesom vicedirektør og cheføkonom Thomas Bernt Henriksen i den uredelige markedsføring af OPP overfor naive politikere som en overlegen udbudsform og attraktiv finansieringsmodel for offentlige anlægsprojekter.

At Bødskov og Kristian Jensen også er med på den galej, er stærkt bekymrende!

Bedre projektstyring?

Det er utvivlsomt rigtigt, når det påpeges, at der sine steder indenfor det offentlige er behov for bedre projektstyring. Sagerne i Banedanmark, DSB, sygehusvæsenet og Byggestyrelsen taler for sig selv. Sagen er bare, at OPP ikke i sig selv nødvendigvis sikrer en bedre projektafvikling, og det, der kaldes et kludetæppe af barrierer i forhold til kommunerne, heldigvis sikrer, at de økonomiske forhold er fremme i lyset, når der træffes politiske beslutninger med langvarige økonomiske konsekvenser for skatteborgerne.

Hvis disse regler ikke fandtes, kunne OPP-modellen være en måde at sløre offentlig låntagning af penge, man ikke har, og hvor skatteborgerne holdes i uvidenhed om de reelle tilbagebetalingsforpligtelser. Fordelene for den private OPP-partner kan derfor meget vel ske på bekostning af den offentlige økonomi og skatteborgerne.

Erfaringer fra KV-regeringen i 00-erne

Det skulle nødig igen gå, som under KV-regeringen i 00’erne, hvor selv Anders Fogh Rasmussen nu erkender, at det var en fejl at kommunernes overforbrug ikke blev stoppet.

På finansieringssiden er det meget svært at se, hvorfor offentlige myndigheder skulle låne hos private OPP-partnere til en højere rente, end man selv kan låne til. OPP er helt grundlæggende også et offentligt lån, og der er stadig kun ét sæt lommer, pengene kan hentes fra, og det er skatteborgernes. Det er en illusion, at vi som samfund får flere penge ved at låne gennem OPP. Der er kun to måder at dække udgifterne til OPP-projekter på: gennem skat eller brugerbetaling.

Stop alle OPP-projekter!

Pengepolitiske lempelser og andre udviklinger på de finansielle markeder betyder nu, at halvdelen af alle europæiske statsobligationer har negative renter – herunder samtlige tyske statsobligationer. Det er nu gratis for stater at låne i obligationsmarkedet. Samtlige OPP-projekter burde derfor øjeblikkelig standses – det er langt billigere for skatteborgerne, hvis staterne selv finansierer infrastruktur, hospitaler m.v.

Selvom visse liberale Venstre-folk er fristet af OPP, kan vi takke Peter Brixtofte og ”Farum-modellen” for, at OPP og de dertil knyttede deponeringsregler er betryggende reguleret i Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. For kommuner og regioner skulle de gældende deponeringsregler sikre, at de økonomiske forhold er fremme i lyset, når der træffes politiske beslutninger for skatteborgernes regning.

I Danmark har vi også været tilbageholdende med at lade private finansiere offentlige projekter, fordi erfaringerne fra udlandet er, at man bruger OPP til at låne penge, som man ikke har. Det er samfundsøkonomisk problematisk, fordi man gældsætter samfundet og fremsender regningen til kommende generationer.

https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:6508276595080466432/