Donald Trumps besøg i Danmark og Nord Stream 2

Nogle befinder sig utvivlsomt i den vildfarelse, at Danmark ikke har noget i klemme i forhold til Nord Stream 2 forud for Donald Trumps besøg i Danmark 2. og 3. september 2019.

Nogle vil ligefrem vente, at Donald Trump vil rose Danmark for at lægge sten i vejen for naturgasledningen fra Rusland til Tyskland.

Den skammelige historie er, at Danmark i 2017 hverken havde et sagligt eller et validt juridisk grundlag for ikke at imødekomme ansøgningen om tilladelse til at føre Nord Stream 2-ledningen gennem dansk farvand parallelt med den eksisterende Nord Stream-ledning, der i 2008 blev godkendt af Energistyrelsen uden større dramatik.

Havretten

FN’s Havretskonvention, der trådte i kraft i 1994, foreskriver at alle stater er berettiget til at udlægge undersøiske kabler og rørledninger på andre staters kontinentalsokkel i overensstemmelse med traktatens artikel 79. Linjeføringen skal godkendes af kyststaten, der også fastsætter de nærmere regler med henblik på beskyttelse af havmiljøet. I det omfang rørledningen anlægges på søterritoriet eller ilandføres har kyststaten hvis forsynet med de rette saglige og juridiske hjemler større muligheder for at stille krav eller eventuelt nægte anlæg på territoriet.

Danmark var aktiv i arbejdet der førte til FN’s Havretskonvention og stedse henvist til konventionen som et forbillede for internationalt samarbejde.

Ændringen af kontineltalsokkelloven

I oktober 2017 fremsatte regeringen derfor et lovforslag om ændring af lov om kontinentalsoklen. Lex Nord Stream 2 blev vedtaget i Folketinget den 30. november 2017 med ikrafttræden den 1. januar 2018, men også gældende for ansøgninger indgivet tidligere men ikke færdig behandlet 1. januar 2018.

Lovforslagets formål var at give en klar hjemmel til, at der kan inddrages udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske hensyn i afgørelsen af, hvorvidt energi-, forsynings- og klimaministeren kan give tilladelse til at nedlægge elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter på dansk søterritorium.

Teknisk set er lovforslaget lavet sådan, at udenrigsministeren giver en indstilling til energi-, forsynings- og klimaministeren. Hvad udenrigsministeren baserer indstillingen på, er et frit politisk skøn, som kan omfatte alt, hvad der kan opfattes som udenrigs-, sikkerheds- eller forsvarspolitisk relevant i bredeste forstand. Det vil ikke fremgå af indstillingen, hvilke overvejelser udenrigsministeren har gjort sig, men der vil alene være et ja eller et nej til, om anlæggets placering på dansk søterritorium er foreneligt med danske udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser og hensyn.

Nord Stream-loven lever langt fra op til normal dansk standard for lovgivningsmæssig præcision. Normalt undgås også lovgivning med tilbagevirkende kraft, men Folketingets flertal har altså ment, at et russisk anlægsprojekt ikke har krav på samme retsbeskyttelse som danske borgere.

Danmark slipper for at træffe afgørelsen

I øjeblikket er situationen, at der alene mangler den formelle tilladelse fra Danmark.

Nord Stream 2’s ansøgning om tilladelse til at føre ledningen gennem dansk farvand parallelt med den eksisterende Nord Stream-ledning har siden 2017 været under behandling i Energistyrelsen.

Vurderingen af miljøpåvirkningerne (VVM) fra Nord Stream 2 projektet på dansk område i Østersøen – ”Nord Stream 2. Vurdering af virkninger på miljøet, Danmark. Marts 2017” – konkluderer, at ”Anlæg og drift af NSP2 kan resultere i ubetydelige eller mindre påvirkninger af miljøet og de socioøkonomiske forhold. De potentielle påvirkninger, enten individuelt eller i kombination, vurderes samlet at være uvæsentlige”.

Selvom der ikke umiddelbart var saglige grunde herfor, kunne Danmark i den sidste ende med hjemmel i den ændrede lov om kontinentalsoklen have nægtet at godkende Nord Stream 2.

I mellemtiden har konsortiet bag rørledningen forberedt alternative linjeføring nord om og syd om Bornholm uden for dansk søterritorium, hvor Danmark kan stille krav vedrørende beskyttelse af havmiljøet, men ikke nægte anlæggelsen af ledningen.

Den 28. juni 2019 meddelte Energistyrelsen, at ansøgningen om at føre Nord Stream 2 gennem dansk farvand var trukket tilbage.

Selvom Danmark har udtømt de saglige muligheder for at blokere for Nord Stream 2, udestår stadig Danmarks endelige og formelle godkendelse af projektet. Det kan meget vel tænkes, at Donald Trump har forventninger om at den danske regering stadig vil være i stand til at blokere for Nord Stream 2.

Holdningen i USA – sanktioner!

Foreign Relations Committee i det amerikanske Senat har for nylig stort set enstemmigt godkendt et lovforslag – Protecting Europe’s Energy Security Act – om at sanktionere selskaber og personer, som er involveret i byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2.

Forslaget skal nu igennem flere afstemninger, før det kan blive til egentlig lov.

Fortalerne motiverer loven med at den skal imødegå Ruslands skadelige indflydelse, hvor Nord Stream 2 og andre rørledninger kan bidrage til destabiliseringen af Ukraine, valutaindtægter til Putin-regimet og dermed udgøre en trussel mod NATO-medlemmer.

Den amerikanske energiminister Rick Perry har for nogen tid siden truet med, at USA ville gå langt for at forhindre Nord Stream 2 – herunder sanktionere selskaber og personer involveret i projektet.

Signalerne fra Trump-administrationen og fra den amerikanske kongres har sin baggrund i en nyorientering af amerikansk energipolitik.

Trump-administrationen har for nogle måneder siden besluttet at godkende naturgaseksport, som en vigtig del af den nationale energi- og sikkerhedsstrategi.

Af hensyn til den amerikanske forsyningssikkerhed har det i en årrække været forbudt at eksportere olie og gas fra USA. USA er efterhånden verdens førende producent af olie og gas på grund af fracking og skifergas, og ventes nu i løbet af få år at kunne blive verdens tredje største naturgaseksportør.

Det amerikanske energiministerium har myndighed til at tildele licenser til de LNG-terminalerne, der kræves for at transportere naturgassen i flydende form til udlandet.

Cheniere Energy’s Sabine Pass terminalen i Louisiana blev godkendt i 2018 til at eksportere og de første LNG-laster herfra nåede tidligere på året til Polen og Holland.

Den amerikanske energiminister lægger ikke skjul på den strategiske amerikanske interesse i at tilbyde en sikker og stabil energiforsyning til Europa som alternativ til Rusland, der i øjeblikket har en dominerende position i europæisk energiforsyning. Derfor har Trump-regeringen truet de virksomheder, der er involveret i Nord Stream 2 med sanktioner og “strategiske konsekvenser”.

USA har en klar interesse i at begrænse Ruslands rolle som leverandør af naturgas. Dermed skabes plads for afsætning af amerikansk LNG, der godt nok i øjeblikket er 20 procent dyrere end naturgas.

Den amerikanske energiminister, Rick Perry, har godkendt endnu en række terminaler, der snarest vil begynde at eksportere flydende naturgas, LNG, til Europa og især til Polen, som Trump besøger inden ankomsten til Danmark.

Polen har store ambitioner om at slå sig op som et europæisk gascenter. I øjeblikket bygges der en gasrørledning mellem Norge via Danmark til Polen med et EU-tilskud på 320 mio. EUR. Forretningen skal i første omgang bygge på norsk gas. Når den norske gas slipper op, regner man med flydende gas, LNG, fra USA, som kan videresælges til andre europæiske lande med fortjeneste.

EU kan ikke dække eget energiforbrug

EU er afhængig af importeret naturgas. EU’s samlede forbrug af naturgas er på vej mod 500 mia. kubikmeter og forventes at være stabil over de kommende 20 år.

I øjeblikket importeres 66 pct. af naturgassen, og Rusland er allerede den største naturgaseksportør til EU med en andel af EU’s samlede import på omkring 40 pct. efterfulgt af norsk naturgas.

Europa aftager dermed omkring en tredjedel af russiske Gazproms samlede naturgassalg, og som bekendt kommer knap halvdelen af Ruslands offentlige udgifter af provenu fra olie og gas.

EU får i øjeblikket russisk gas via Nord Stream 1 (kapacitet 55 mia. kubikmeter årlig), Jamal-ledningen gennem Polen (33 mia.) og flere ledninger samlet i Transgas gennem Ukraine (120 mia.).

Omstillingen i Tyskland fra atomkraft (i 2022), stenkul (i 2018) og brunkul (i 2038) indebærer fald i energiforsyningen, der ikke på kort sigt kan erstattes af vedvarende energi.

Nedgangen i Europas egenproduktion vil i 2035 svare til ca. 40 mia. kubikmeter gas i Holland, omkring 25 mia. kubikmeter gas i Storbritannien, omkring 24 mia. kubikmeter gas i Norge samt en mindre nedgang i den danske naturgasproduktion.

Samtidig vil gaseksporten fra Nordafrika i stigende grad blive begrænset af eget forbrug, mens ny gas fra den Kaspiske region kun vil blive leveret i små mængder til EU. Dette efterlader 120 mia. kubikmeter af den europæiske gasforsyning, som der fortsat skal kompenseres for – enten skal dette kompenseres ved LNG eller af russisk gas.

Nord Stream 2 skal derfor supplere eksisterende gastransportruter og med et europæisk importgab, der vokser til omkring 120 mia. kubikmeter gas i de næste to årtier, er der rum til import fra forskellige kilder.

Hvem kan blive ramt af amerikanske sanktioner?

Nord Stream2-konsortiet har hyret 3 hovedentreprenører til det praktiske arbejde med etableringen ag rørledningen. Det er det hollandske firma Allseas, det italienske Saipem og det tyske firma Wasco.

Nord Stream 2 er mere generelt en stor økonomisk drivkraft for mange dele af den europæiske økonomi: 200 firmaer fra 17 forskellige lande vil bidrage med stål, byggeri, anlæg, rørlægninger, logistik samt arbejde med miljøundersøgelser og overvågning. Hertil kommer europæiske ingeniørvirksomheder.

Den totale økonomiske værdi for Europa er 39 milliarder kr., hvilket skaber 31.000 jobs. Alene i Danmark er den økonomiske værdi af de allerede planlagte aktiviteter 525 millioner kr. Dette vil skabe 600 danske jobs.

Firmaerne i Danmark er blandt andre Blue Water Shipping, FOGA, Rambøll og GEO.

Blue Water Shipping i farezonen

Det er måske især Blue Water Shipping, der kan komme i farezonen i tilfælde af amerikanske sanktioner. Blue Water Shipping opnåede efter en international licitationsrunde, kontrakten til 40 millioner euro – 300 millioner danske kroner – med Wasco. Kontrakten dækker søtransport af rør fra Wascos coatingfabrikker i Mukran, Tyskland og Kotka, Finland til oplagringsfaciliteter i Karslhamn, Sverige og Hanko, Finland.

https://www.ft.com/content/9268b396-b3b7-11e9-bec9-fdcab53d6959