Kultur- og Kirkeminister Joy Mogensen og islam

Den nyudnævnte kultur- og kirkeminister, den hidtidige borgmester i domkirkebyen Roskilde, Joy Mogensen, der for tiden er single, har op til valget gjort sig bemærket ved at vente et barn med en anonym donor. Vi blev alle indviet i projektet, da den socialdemokratiske partifælle, Simon Simonsen, kritiserede hendes aktive fravalg af en fader til hendes ufødte der ville berøve barnet retten til at kende sin far.

Simon Simonsens opstillingskreds, Indre By og Christianshavn, prøvede at fyre ham som kandidat, men det var for sent at ændre i opstillingen. Simon Simonsens opnåede imidlertid ikke at blive valg til Folketinget.

Ayasofya-moské i Allehelgens gade i Roskilde

Det er imidlertid Joy Mogensens forhold til islam, der vil påkalde sig størst opmærksomhed i forbindelse med hendes varetagelse af hvervet som kirkeminister.

Byretten i Roskilde uddelte i begyndelsen af 2018 bøder for forstyrrelse af den offentlige ro og orden, da tre medlemmer af foreningen Stop Islamiseringen af Danmark (Siad) sidste år afspillede muslimske bønnekald under en gudstjeneste i Roskilde Domkirke.

To medlemmer af Siad blev dømt til at betale ti dagbøder på 200 kroner for deres afbrydelse af andagten under en gudstjeneste i august 2017. En tredje mand var også tiltalt i sagen, men blev frikendt. De tre demonstranter havde afspillet et muslimsk bønnekald gennem en megafon under gudstjenesten i Roskilde Domkirke, hvorefter biskop Peter Fischer-Møller, der holdt gudstjenesten, måtte afbryde den kirkelige handling for at tale til de demonstrerende.

De tre medlemmer afbrød andagten med muslimske bønnekald, da de var vrede over, at der fremover vil lyde bønnekald fra plexiglas-minareterne på den nye Ayasofya-moské i Allehelgens gade i Roskilde.

Det var som borgmester, at Joy Mogensen stod for den kontroversielle godkendelse af Erdogan-moskéen under navnet Ayasofya-Moskéen, der af alle steder er placeret i Allehelgensgade i domkirkebyen.

Indvielsen Kristi himmelfartsdag

Moskeen blev af alle dage indviet Kristi himmelfartsdag den 10. maj 2018. Roskilde Dagblad har berettet, hvordan solen stod ned på pladsen foran Ayasofya Moské, hvor den mere end halvanden time lange indvielse fandt sted.

Moskéens nytilkomne imam, Mehmet Hatip Ögütcü, indledte med koranoplæsning, før rækken af talere kom til.

Først formand Tuncay Yilmaz fra Roskilde Kulturforening, der udadtil står bag moskéen, som staten Tyrkiet ejer og driver.

Han talte både på tyrkisk og dansk, og derefter tog Roskildebispen, Peter Fischer-Møller, over med et forsvar for religionsfriheden.

Han blev fulgt af Roskildes borgmester, Joy Mogensen, der opfordrede til at fortsætte med at tage de svære diskussioner.

Efter hende talte lederen af Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, en repræsentant for det tyrkiske religionsministerium Diyanet og den tyrkiske ambassadør i Danmark, Ugur Kenan Ípek, der alle talte på tyrkisk. Ambassadøren sluttede dog på engelsk med at opfordre til fredelig sameksistens og samling mod terrorismen.

Til sidst kaldte hele to imamer til bøn, inden den røde snor blev klippet af hele raden af notabiliteter.

Moskeer i Danmark

Der var i 2017 omkring 170 moskeer i Danmark, hvor danske muslimer kan samles til fællesbøn og andre aktiviteter.

Der er 29 Erdogan-styrede moskeer i Danmark. Disse hører alle under Dansk-Tyrkisk Islamisk Stiftelse, som er en del af den statslige tyrkiske religiøse myndighed Diyanet. De fra Tyrkiet udsendte imamer aflønnes af den tyrkiske stat.

Det hævdes fra forskellig side, at lande som Iran og Tyrkiet benytter danske moskéer til at føre politik. For eksempel Erdogans opfordring til imamer i bl.a. Danmark og Tyskland med tilknytning til den tyrkiske statslige organisation Diyanet. Her var lederen af Diyanet i Danmark ansvarlig for at fremskaffe oplysninger om tilhængere af Gülen-bevægelsen blandt danske muslimer, da den tyrkiske regering mente, at Gülen-tilhængere stod bag kupforsøget i 2016.

Forbud mod udenlandsk finansiering af moskeer?

Den tidligere VKLA-regering og Dansk Folkeparti indgik i foråret 2019 en aftale om rammerne for en forbudsliste rettet mod økonomiske donationer fra personer og organisationer i udlandet. Forbud vil ske ud fra en vurdering af, om disse modarbejder og underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

I 2015 forbød Østrig al fremmed finansiering af moskéer og imamer i landet gennem en opdatering af den såkaldte Islamgesetz, en lov om islam, som blev gennemført i 1912, efter at det østrigsk-ungarske rige i 1908 havde annekteret Bosnien-Herzegovina.

Ifølge den nye lov er udenlandsk finansiering forbudt og imamer forpligtede til at tale tysk.

I modsætning til den politiske aftale mellem VKLA-regeringen og Dansk Folkeparti er forbuddet samtidig forbundet med en række rettigheder. Østrigske muslimer får adgang til imamer på hospitaler, plejehjem, fængsler og i militæret, halalmad skal serveres i offentlige institutioner, inklusive skoler, og muslimer får ret til at holde fri på muslimske helligdage. Derudover er der oprettet en imamuddannelse.

Det kan blive interessant at følge hvordan den socialdemokratiske regering og Joy Mogensen vil håndtere problemstillingen.