Det har vakt opmærksomhed, at partiet Venstre i Region Midtjylland ifølge Danmarks Radio i årene omkring det seneste folketingsvalg i 2015 modtog mindst 16 beløb over 20.000 kroner, som ikke blev indberettet til myndighederne.
Overtrædelsen af partistøtteloven ved at afgive urigtige eller mangelfulde oplysninger er af politiet takseret til en bøde på 10.000 kroner.
Venstre vil desuden tilbagebetale 214.000 partistøttekroner til Region Midtjylland.
Britt Bager
Det er samtidig kommet frem, at Venstres politiske ordfører, Britt Bager, har modtaget en donation på i alt 100.000 kr. fra den samme person. Donationen var imidlertid opdelt i mindre portioner, således at identiteten på donoren kunne holdes hemmelig.
Offentlig partistøtte har ført til krav om åbenhed om privat partistøtte
Mange er formentlig ikke engang klar over, at politiske partier i Danmark indkasserer millioner i offentlig partistøtte? Alligevel argumenteres der jævnligt for flere offentlige ressourcer til politikerne. Opinionsundersøgelser tyder imidlertid på, at en lang række konkrete sager har bekræftet befolkningen i den opfattelse, at folketings- og kommunalpolitikere, ministre og borgmestre allerede er ganske bjærgsomme, når det gælder dem selv.
Medlemmernes betydning for partiernes økonomi er faldet markant siden indførelsen af den direkte offentlige støtte til de politiske partiers landsorganisationer, og især siden de væsentlige seneste forhøjelser af tilskuddene til både landsorganisationerne og folketingsgrupperne
Oplysningspligt overholdes ikke
De gældende regler for partistøtte kræver, at der oplyses om donorer, der giver mere end 20.000 kroner, men ikke hvor meget de giver.
At det som oplyst af DR ikke altid indberettes burde ikke overraske. Allerede i 2016 blev det i bogen “Skjulte Penge”, skrevet af journalisterne Carl Emil Arnfred og Chris Kjær Jessen, oplyst at en række danske politikere ikke rettidigt havde oplyst om økonomisk støtte fra forskellige såkaldte erhvervsklubber.
”Skjulte Penge” udkom på forlaget People’sPress den 1. juni 2016.
Demokratiske kultur og støtte til politiske aktiviteter
Offentlig partistøtte er også en relativ ny foreteelse. Traditionelt har det i den danske demokratiske kultur været en given ting, at de politiske partier selv beslutter, hvordan de finansierer deres politiske aktiviteter, og hvilke aktiviteter de vil bruge deres ressourcer på. Danske partier var i folkestyrets klassiske tid private og økonomisk autonome organisationer – helt uafhængige af staten. Politiske partier er heller ikke nævnt overhovedet i Grundloven.
De ”gamle partier” – Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre og Det Konservative Folkeparti – var gennem det 20. århundrede statsuafhængige bevægelser, private og frivillige sammenslutninger, som mobiliserede store dele af befolkningen til at deltage i politik. Til eksempel var Socialdemokratiet i 1960 fuldt og helt finansieret af medlemmerne og af fagbevægelsen.
Hvis vi ser historisk på det, ville det tidligere have været utænkeligt at lade partierne finansiere af statskassen. Da partierne var private foreninger, var deres regnskaber helt frem til 1990 private på linje med andre private foreninger.
Det er stadig et grundvilkår for partiernes virke, at partierne er private foreninger, men i takt med den dalende medlemstilslutning har finansiering alene af en kombination af medlemskontingenter og private bidrag været et problem i visse partier.
Offentlig partistøtte
I december 1965 blev det vedtaget, at folketingsmedlemmerne skulle have en vis bistand ved ansættelse af medhjælpere, kontormedarbejdere osv., men direkte offentlig støtte til partierne blev først lovfæstet i 1986 med virkning fra den 1. januar 1987. Støttebeløbene var dengang uskyldigt små (5 kr. pr. stemme).
Vedtagelsen i Folketinget dengang skete uden nogen principiel debat, idet der på forhånd var enighed blandt partierne om at bevilge sig selv støtte. Partierne argumenterede for, at den skatteyderbetalte partistøtte skulle opfattes som borgernes investering i demokratiet!
Loven blev vedtaget, og kun VS, Fremskridtspartiet og Elsebeth Kock-Petersen fra Venstre stemte imod. Venstres ordfører, Svend Heiselberg, fremhævede under debatten, at statstilskuddet kun måtte blive et supplement og ikke erstatte medlemskontingenterne.
Siden loven trådte i kraft den 1. januar 1987, er tilskudsbeløbet steget betydeligt, og udover diverse ad hoc-puljer til oplysningsvirksomhed m.v. ydes en fast årlig støtte til partierne på 32,25 kr. pr. stemme, som partiet har opnået ved Folketingsvalgene. Hver stemme ved valgene til regionalrådene honoreres med 4,50 kr./år, og til hver stemme, partierne modtager ved kommunalvalgene, ydes årligt 7,25 kr.
Privat partistøtte især vigtig i valgår
Den private partistøtte til partierne finansierer i ”normalår” kun omkring en sjettedel af partiernes aktiviteter. Det er imidlertid især i forbindelse med valgkampe at private støtter de politiske partiers kampagner. Ved Folketingsvalget i 2011 modtog de Konservative 26 millioner kroner i privat partistøtte. De private bidrag til valgkampen i 2015 nåede kun op på godt 20 millioner kroner, og hvor meget partiet kan kradse ind i forbindelse med det kommende valg er ukendt.
Støtte til Folketingets partier
Ud over partistøtten ydes skatteyderbetalt støtte til faglig bistand til Folketingets partier. Støtten var oprindelig i 1965 tænkt som støtte til medlemssekretærer, rådgivere og pressemedarbejdere, kontorhold m.v. men det er i realiteten op til de enkelte partier, hvordan støtten anvendes.
Partierne har i slutningen af 2016 aftalt at hæve partistøtten – såvel grundbeløbet som beløbet pr. mandat. Stigningen er på 40 pct. svarende til 52.098.816 kr. og dermed bringes den samlede partistøtte op på 182.345.856 kr. Støtten til de 4 Nordatlantiske mandater stiger med 63 pct. svarende til 2.175.635 kr., der bringer partistøtten til de 2 færøske og 2 grønlandske mandater op på i alt 5.654.579 kr.
Indirekte støtte til små regeringspartier
Den 26. november 2016 kunne Ritzau oplyse, at Folketingets partier med undtagelse af Dansk Folkeparti og Enhedslisten har indgået en aftale, der betyder at mindre partier i Folketinget med en stemmeandel på under 10 procent kan indkalde suppleanter, hvis et af de valgte folketingsmedlemmer udnævnes som minister og herefter tager orlov fra Folketinget.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 