Internationaliseringen af danske virksomheder

OECD har netop i København præsenteret den nyeste rapport om dansk økonomi. I rapporten – Economic Surveys, Denmark, January 2019 – roses dansk økonomi generelt. Samtidig påpeges det, at Danmark er et af de lande, som har den højeste marginalskat for de højeste indkomster. Ifølge OECD får vi ikke ret meget ud af den høje marginalskat, fordi skatteprovenuet er begrænset, og der er omkostninger i form af et lavere arbejdsudbud. OECD anerkender, at Danmark fører en stram finanspolitik, men at finanspolitikken godt kan strammes yderligere, så landets økonomi bedre polstres til at kunne modstå dårligere tider.

I rapporten spår OECD en ganske pæn udvikling for den danske økonomi, men OECD understreger også, at der er problemer. Specielt mener OECD, at udviklingen i vores produktivitet er skuffende, ligesom OECD gerne ser en omlægning af skat fra arbejde og mindskede incitamenter til gældsætning. Derfor kommer OECD i rapporten med en række konkrete skatteforslag:

·         Skatten på den sidste tjente krone skal sænkes fra 56 pct. til 51 pct.

·         Aktieskatten skal sænkes fra 42 pct. til 37 pct.

·         Rentefradraget skal sænkes, så det kommer ned på 25,5 pct. for alle danske boligejere.

·         Arveskatten på familieejede virksomheder skal hæves til 15 pct.

·         En lavere selskabsskat via indførslen af et fradrag i selskabsskatten for normalforrentning af egenkapitalen – et såkaldt ACE-fradrag (Allowance for Corporate Equity). Det vil sige, at virksomhederne får et fradrag, hvis de finansierer deres investeringer via egenkapitalen.

Forslagene viser tydeligt, at OECD ikke først og fremmest er optaget af de fordelingsmæssige konsekvenser af globalisering og økonomisk vækst.

Internationale danske virksomheder

OECD noterer, at Danmark har fordele af integrationen med den internationale økonomi. Det er årsagen til det meget betydelige overskud på betalingsbalancen. Realiteten er at en stor og stigende del af den danske eksport aldrig har været i nærheden af Danmark. Det er varer og tjenester produceret eller købt i udlandet og afsat udenlands af danskejede virksomheder. I fagsproget benævnes det som “merchanting and processing”, og udgør en stigende del af betalingsbalanceoverskuddet. Danmark ligger helt i top blandt OECD-landene hvad angår betalingsbalancebidraget fra merchanting.

Udenlandsk produktion medregnes i dansk eksport

Den vedtagne klassificering i nationalregnskabet af sådanne indtægter som ”eksport” og ikke ”investeringsafkast fra udlandet” har umiddelbart indvirkning på opgørelsen af bruttonationalproduktet og for produktivitetsberegninger. En hurtig kalkulation viser, at hvis nettoeksporten fra ”merchanting and processing” blev optaget i nationalregnskabet som ”investeringsafkast fra udlandet” ville det reducere den gennemsnitlige årlige BNP-vækst med 12 pct. i perioden 2005 – 2017.

Nettoeksport af varer udgør med 5,7 pct. af BNP i 2017 en væsentlig del af betalingsbalanceoverskuddet. Hvor nettoeksporten af varer rubriceret under ”merchanting” heraf udgjorde omkring 0,5 pct. af BNP i 2005, var denne andel i 2017 steget til over 2 pct. og dermed over en tredjedel af vareeksportens andel af betalingsbalanceoverskuddet.

Konsekvenser for produktiviteten

Opgørelsen af produktiviteten i fremstillingserhvervene ville ligeledes blive påvirket. Det skønnes nemlig at omkring halvdelen af den registrerede produktivitetsstigning i samme periode kan henføres til produktion i udlandet af dansk-ejede virksomheder.

Opgørelsesmetoden kan betyde, at politikere uden særlig økonomisk indsigt overvurderer produktivitetsudviklingen og dermed får et sminket billede af de reelle rammevilkår for erhvervslivet i Danmark.

Hvis der ikke politisk er fuld bevidsthed om, at de fleste store danske virksomheder er ekstremt internationalt orienterede, kan det gå galt. Hvis vilkårene, og herunder arbejdsudbud, skatteregler og produktivitetsudvikling ikke er tilfredsstillende, kan produktionen flyttes andre steder hen.

Fordelingsmæssige konsekvenser

Et andet vigtigt spørgsmål er de fordelingspolitiske konsekvenser. Selvom OECD som nævnt skønner, at den gennemsnitlige årlige vækst i BNP fra 2005 til 2017 reduceres med 12 pct., ville bruttonationalindkomsten eller BNI ikke være påvirket. Danmark ville altså ikke blive fattigere af en ændret opgørelse af nationalregnskabet, men væksten i bruttonationalindkomsten vil i højere grad stamme fra afkast af danske investeringer i udlandet end fra dansk produktion.

Set fra en fordelingspolitisk synsvinkel er dette ikke ligegyldigt: Det er nemlig kun dansk produktion, der direkte kommer danske lønmodtagere til gode! Realiteten er da også, at en stigende del af den danske nationalindkomst tilfalder disse virksomheders ejere og ikke de ansatte. En stadig større del af den samlede indkomstdannelse i samfundet tilfalder derfor virksomhedsejere og aktionærer.

Da ejerskab til virksomheder og aktiebesiddelser langt fra er jævnt fordelt, afhænger den endelige fordeling af forbrugsmulighederne i Danmark derfor i meget høj grad af skattesystemets omfordelende effekt.

Modstanden mod globalisering

Det antages almindeligvis, at det danske skattesystem i kombination med diverse velfærdsforanstaltninger indebærer en omfordeling, der sikrer forbrugsmuligheder for alle. Sådan er det ikke i alle lande, og det kan ikke udelukkes, at den manglende tilstedeværelse af fordelingspolitiske mekanismer i visse lande er en væsentlig forklaring på en populistisk modstand mod globalisering, vi i Danmark stort set har været skånet for.

Fjernelse af den resterende topskat, ubetingede nedsættelser af selskabsskatten og lempelser i arveskatten på familieejede virksomheder og andre tiltag, der kan opfattes som ulighedsskabende, bør således kun gennemføres efter moden omtanke.