Hvorfor skal de stenrige færinger have eftergivet 500 millioner kr.?

Statsministeriet meddeler den 8. juni 2018, at der afholdes Rigsmøde på Færøerne.

Den 10. -12. juni 2018 mødes statsminister Lars Løkke Rasmussen, lagmand Aksel V. Johannesen og formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen til rigsmøde på Færøerne.

Rigsmødet holdes den 12. juni ved Leynavatn på Streymoy. På mødet drøftes aktuelle emner af fælles interesse i rigsfællesskabet.

Efter rigsmødet vil der være et kort pressemøde med statsministeren, lagmanden og formanden for Naalakkersuisut.

Måske vil Lars Løkke Rasmussen inden mødet bidrage til den gode stemning og måske høste noget good will fra hans kones familie, ihvertfald er finansminister Kristian Jensen fra Venstre pludselig indstillet på at eftergive et lån til Færøerne på 500 millioner kr.

Da lånet blev ydet i 1998 blev det aftalt, at lånet kunne eftergives, såfremt det færøske landsstyre efter 20 år ikke ”har startet udvinding af råstoffer”. Meningen med denne formulering var, at lånet skulle tilbagebetales efter evne.

Højkonjunktur på Færøerne

Ganske vist har Færøerne endnu ikke udviklet en råstofsektor og derfor heller ikke har oppebåret indtægter fra olie- og gasindvinding. Ikke desto mindre er Færøsk økonomi inde i en højkonjunktur, der især drives af den positive udvikling i den altdominerende fiskesektor. Eksportindtægterne fra opdrættet laks, der i øjeblikket afregnes til høje priser, er meget betydelige, og samtidig er fangsterne gode i fiskeriet.

Samtidig er ledigheden på Færøerne lav, og især byggeriet mangler arbejdskraft.

Der er derfor ingen tvivl om at Færøerne i høj grad har evnen til at tilbagebetale det danske statslån.

Finanspolitikken på Færøerne bør efter Nationalbankens opfattelse strammes. Tidligere tiders kroniske underskud på de offentlige budgetter er ganske vist vendt til overskud i Landskassen, men forbruget og investeringerne i kommunerne er fortsat for høje.

Beskæftigelsen er høj og der er overhængende risiko for overophedning af økonomien. Nationalbanken mener derfor, at Landsstyret og kommunerne bør overveje at udskyde dele af de offentlige investeringer.

Højere økonomisk vækst på Færøerne

Den økonomiske vækst på Færøerne er væsentlig højere end i Danmark. Búskaparráðið – Fær­øernes Økonomiske Råd har vurderet at væksten i BNP i 2016 var på 6,8 pct. og 6 pct. i 2017.

Væksten i produktionen på Færøerne har siden finanskrisen været højere end i Danmark, og produktionen pr. indbygger på Færøerne nåede i 2015 næsten op ved siden af den danske. Dertil kommer et positivt bidrag fra lønindkomster fra personer, der bor på Færøerne, men arbejder i udlandet (inkl. Danmark) på 700-800 mio. kr. Endelig er der overførsler på ca. 800 mio. kr., der især stammer fra tilskuddet på 642 mio. kr. fra den danske stat.

Større indkomster på Færøerne

Den enkelte af de 49.864 indbyggere på Færøerne har derfor rådighed over en bruttonationalindkomst, der ligger væsentligt over den danske disponible BNI i 2015 på omkring 364.000 kr.

På Færøerne var den disponible BNI allerede i 2015 på godt 370.000 kr. og må i 2017 vurderes at ligge på omkring 425.000 kr., mens den disponible bruttonationalindkomst i Danmark stagnerer.

Ifølge OECD afspejler BNI i højere grad end BNP den indkomst, der er til rådighed i et land. BNI tager eksempelvis højde for pengestrømme ind og ud af landet i modsætning til BNP.

Årsagen er som nævnt den stærke økonomiske vækst på Færøerne som følge af de gode tider for fiskeri og fiskeopdræt. Hertil kommer tilskuddet fra den danske stat og nettolønindkomst fra personer, der arbejder i udlandet, men bor på Færøerne.

http://www.stm.dk/_p_14693.html