Korsika, Catalonien og et 20 år gammelt mord

Den 6. februar 1998 skulle Claude Erignac, præfekt og den franske stats øverste embedsmand på den franske middelhavsø, Korsika, til koncert i Ajaccio samme med sin hustru Dominique.

Claude Erignac satte sin hustru af og ville slutte sig til hende, når han havde parkeret sin bil. Præfekten havde ingen livvagt, fordi han, som han sagde, ville vise, at på Korsika gælder de samme regler som alle andre steder i den franske republik.

Men Korsika var i 1998 – og er stadig ikke – som resten af Frankrig, og Madame Erignac kom til at vente forgæves på sin mand.

En flok korsikanske nationalister passede Claude Erignac op og likviderede ham med 3 skud i hovedet fra en revolver af mærket Beretta.

Det første år efter mordet forløb, uden at efterforskningen gav resultater. Omertà eller ”tavshedens lov” gælder ikke kun på Sicilien, men er udbredt også på Korsika.

Politiet var længe på bar bund, men i maj 1999 kom man på sporet af den gruppe af korsikanske nationalister, der stod bag mordet. Flere mænd blev anholdt, men den hovedmistænkte, Yvan Colonna, gik under jorden. I de næste fire år var Yvan Colonna Frankrigs mest eftersøgte mand, inden han blev anholdt den 4. juli 2003.

En domstol i Paris idømte i juli 2003 otte korsikanere lange fængselsstraffe for deres medvirken i drabet på Frankrigs øverste embedsmand på Korsika i 1998. De otte fik fra 15 til livsvarigt fængsel for medvirken til mordet på Claude Erignac. Yves Colonna blev efterfølgende idømt livsvarigt fængsel for drabet.

Præsident Emmanuel Macron besøger Korsika

Præsident Emmanuel Macron kommer tirsdag den 6. februar 2018 til Korsika – officielt for at markere 20-års-dagen for drabet på præfekt Claude Erignac.

I den anledning var tusindvis af demonstranter lørdag samlet i Ajaccio, regionshovedstaden på Korsika, for at kræve mere selvstændighed fra Frankrig.

Nationalisterne på Korsika kræver ikke løsrivelse fra Frankrig, men beder om, at øen får status som selvstyrende region, og at korsikansk bliver anerkendt som et officielt sprog.

Skuffede nationalister på Korsika

Ved det seneste lokalvalg på Korsika i december 2017 opnåede Gilles Simeoni og den regerende koalition af nationalister på Korsika, Pè a Corsica (For Korsika!), Nationalalliancen mellem autonomipartiet Femu a Corsica og separatistpartiet Corsica Libera, fik 56.5 pct. af stemmerne ved den 2. runde den 10. december 2017.

Jean-Charles Orsucci i spidsen for præsident Macrons parti, “REM – La République En Marche!” fik 12,7 pct. af stemmerne.

Front National, FN, har kun begrænset opbakning på Korsika. Partiet opstillede ved lokalvalget under en liste med navnet “Rassemblement pour une Corse républicaine”, men måtte nøjes med 11,26 procent af stemmerne og gik dermed ikke videre til 2. runde.

Valgresultatet betød, at Pè a Corsica erobrede et klart flertal af lokalparlamentets 63 pladser, og Gilles Simeoni kunne fortsætte som Nationalrådsformand (Président du Conseil exécutif de Corse).

Selvom med en relativ beskeden valgdeltagelse på omkring 53 pct. er det tydeligt, at der i den korsikanske befolkning på godt 320.000 er betydelig opbakning til de korsikanske separatistbevægelser, og tendensen fra det sidste ordinære valg i 2015 blev dermed bekræftet.

Valget blev afholdt kun 2 år efter sidste lokalvalg som følge af den planlagte sammenlægning af Korsikas hidtidige 2 departementer: Haute-Corse og Corse-du-Sud til én administrativ enhed. Sammenlægningen er nu en realitet.

De genvalgte korsikanske nationalister blev skuffede over de efterfølgende forhandlinger med den franske regering. Der var ikke umiddelbart imødekommelse af kravene om øget selvstyre, amnesti for de fængslede ”terrorister” fra FNLC, Den Nationale Befrielsesfront Korsika, eller kravet om ligestilling af fransk og korsikansk, og en præferencestilling for ”korsikanske fastboende”, der sigter på at korsikansk ejendom opkøbes af udenøs investorer.

Arrangørerne håber, at de folkelige manifestationer forud for præsidentens besøg kan bane vejen for nye forhandlinger med regeringen i Paris. Lederen af Korsikas regionalråd, Gilles Simeoni, håber således, at præsidentens besøg vil give nye muligheder for “frugtbar dialog”.

Gilles Simeoni, der ellers betragtes som ”moderat”, har dog også fundet anledning til i et interview med Reuters at advare om, at ”Paris legede med ilden, hvis de korsikanske krav ikke blev taget alvorligt”.

Nationalismen på Korsika

Korsika, der er den fattigste region i Frankrig og helt afhængig af overførsler fra Frankrig og af turisme, er ikke og har aldrig været som resten af Frankrig.

Efter 700 år under først Pisa og siden Genova har Korsika udviklet sin egen kultur og sit eget sprog, som Frankrigs overherredømme – efter en kort periode som selvstændig republik – siden 1769 ikke har formået at udviske. Korsika minder i den henseende en del om de italienske øer Sardinien og Sicilien. Selv Napoleon Bonaparte, der stammede fra Ajaccio, kunne ikke sikre den fulde franske integration af Korsika.

Alle steder på Korsika ser man stadig skilte og tags med FNLC, Den Nationale Befrielsesfront Korsika (på korsikansk: Fronte di Liberazione Naziunale Corsu), der siden 1970’erne har stået bag et væbnet og ganske blodigt oprør. Mange steder ser man stadig vejskilte, hvor den franske del er overmalet og gennemhullet af skud med våben i alle kalibre.

FNLC går fortsat ind for uafhængighed for øen, men bortset fra skiltelikvideringer er man ophørt med de bombninger, bankrøverier og andre voldelige metoder, som de tidligere brugte til at nå deres mål. De er blevet forbundet med mindst 40 mord, og ikke mindst blev udlændinge, der ejede ejendom på Korsika, ofte angrebet. Bevægelsen nedlagde våbnene i 2014, og en nationalistisk regionalregering blev fredeligt valgt i 2015.

Retsopgøret efter oprøret er ikke slut, og en række personer er fængslet for forbrydelser i forbindelse med oprøret, ligesom et antal mistænkte stadig er eftersøgte over hele Frankrig.

Fransk politik på Korsika

Franske politikere er ikke populære på Korsika, og især Marine Le Pens far har pådraget sig nationalisternes vrede, bl.a. fordi Jean-Marie Le Pen i perioden, hvor det gik hårdt til med drab og røverier, krævede, at der skulle slås hårdt ned på FNLC og idømmes dødsstraffe.

Politisk er korsikanerne først og fremmest nationalister, men på den sydlige del af Korsika er befolkningen gennemgående mere konservative og liberale, og tilsvarende er socialisterne i flertal på den nordlige del af Korsika.

I dag er Trikoloren og EU-flaget bestemt synlige på Korsika, men ikke i helt samme grad som andre steder i Frankrig. Til gengæld ses den korsikanske selvstændighedsfane med den halshuggede sorte maurer med hvidt bind for øjnene overalt.

Korsikansk mafia?

Efter sigende har nogle af de tidligere frihedskæmpere fra FNLC kastet sig over andre aktiviteter, og den organiserede kriminalitet, der rækker ind i Frankrig og andre lande, skulle være ganske omfattende. Marseille er således den ”største Korsikanske by” med over 150.000 korsikanere.

For almindelige mennesker og turister er Korsika i dag dog absolut et sikkert sted.

Kan Catalonien påvirke situationen på Korsika?

Der har været spekuleret på om de catalanske krav om uafhængighed ville inspirere løsrivelsesbeægelser på Korsika og andre steder i Europa.

Der er imidlertid forskel på Gilles Simeoni og Carles Puigdemont. ”Korsika er ikke Catalonien”, skrev lederen af Pè a Corsica i Le Monde i november.

Det er imidlertid vanskeligt præcist at pege på forskellene mellem Korsika og den spanske region, og på Korsika er grænsen mellem separatister og hjemmestyre-tilhængere hårfin. Der skal således ikke meget til at centralregeringen i Paris mister kontrollen, og det er formentlig især på den baggrund, at Emmanuel Macrons besøg på Korsika skal vurderes.