Beskatningen af udenlandske nøglemedarbejdere

Hvorfor skal danske og udenlandske højtlønnede nøglemedarbejdere slippe billigere i skat bare fordi, de tidligere har været skattepligtige i udlandet? Er vi ikke alle sammen nøglemedarbejdere, der har krav på skattemæssig ligebehandling?

Baggrunden for, at disse spørgsmål overhovedet kan stilles, er at Danmark på godt og ondt er helt afhængig af udenlandsk arbejdskraft, der næppe ville finde sig i den skattemæssige behandling, danske lønmodtagere udsættes for.

Mange udenfor arbejdsstyrken

I 2016 arbejdede ca. 340.000 udlændinge i Danmark i kortere eller længere tid – en stigning på 40 pct. siden 2011.

Samtidig har Danmarks Statistik offentliggjort tal for antallet af offentligt forsørgede i den erhvervsaktive alder i Danmark: Inklusive personer på arbejdsløshedsdagpenge og folk i forskellige former for støttet beskæftigelse var der i Danmark i 2016 omregnet til fuldtidsmodtagere i gennemsnit 747.000 på overførselsindkomst.

Medregner man 323.000 SU-modtagerne, var der i alt 1.070.700 offentligt forsørgede i den erhvervsaktive alder fra 16 til 64 år i 2016. Tallene i denne offentliggørelse er omregnet til fuldtidsmodtagere.

Med 1.070.000 folkepensionister og de 830.000 personer, der er ansat i det offentlige, kommer vi op på knap 3 millioner personer i den erhvervsaktive alder, der ikke er til rådighed for det private arbejdsmarked.

Produktionen har brug for arbejdskraft

Situationen fører til opfordringer fra erhvervsliv og universiteter om at der bør gøres mere for at tiltrække og fastholde udenlandske talenter i Danmark. Berlingske Tidende har i flere gange – f.eks. i en artikel den 21. august 2016 – kommet med sådanne opfordringer.

Ifølge samme avis vil regeringen nu udvide den såkaldte forskerskatteordning, så den gælder syv år frem for fem år som i dag.

Ordningen er et eksempel på, at i virkelighedens verden strækker danske myndigheder sig langt for at imødekomme specifikke ønsker fra virksomheder og forskningsverdenen, men hovedproblemet er det kvælende skattetryk i Danmark, der ikke er fremmende for arbejdslysten for hverken dansk eller udenlandsk arbejdskraft.

Mens danske skatteborgere lider, gøres der faktisk noget i forhold til udenlandske medarbejdere i danske selskaber: Kandidater til nøglestillinger fra udlandet har således mulighed for at opnå en gevaldig skatterabat. Det er ikke overraskende, at ordningen med den lukrative skatterabat er i voldsom vækst i danske virksomheder.

Baggrunden for rabatordningen er, at et flertal af Folketingets partier – inklusive Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti – for længst har erkendt, at skattesystemet og ikke mindst topskatten og den høje marginalskat er en reel hindring for vækst og beskæftigelse i Danmark. Med en gennemsnitlig marginal skatteprocent på 56,5 pct. og de vilkår arbejdsmarkedet tilbyder, vil mange danskere betakke sig og afslå ellers vellønnede stillinger. Det ville samtidig under normale skatteforhold være helt umuligt at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

Forskerordningen

Folketinget har derfor i bred enighed indført undtagelser fra principperne om solidaritet og ”de bredeste skuldre” og besluttet at ”bestikke” den velkvalificerede udenlandske arbejdskraft, for at tiltrække den til Danmark. Derfor er der med den såkaldte forskerordning etableret en særlig skatteordning for udenlandske ”forskere” og nøglemedarbejdere (højtlønnede medarbejdere), som rekrutteres i udlandet og ansættes i en dansk virksomhed eller forskningsinstitution. Ordningen gælder for alle brancher og for såvel danskere som udlændinge – forudsat, at de inden ansættelsen på forskerordningen har været skattepligtige i udlandet.

”Forskerfintens” betydning for den egentlige forskning er vist nok begrænset, men for såkaldte nøglemedarbejdere er ordningen uundværlig, så længe vi opretholder det urimeligt høje skatteniveau.

Nøglemedarbejdere – dvs. medarbejdere, der opfylder et minimumslønkrav på 63.700 kr. i 2017 (62.300 kr. i 2016) pr. måned efter fradrag af ATP – kan i op til 5 år nøjes med at blive beskattet med 26 procent + arbejdsmarkedsbidrag, i alt 31,92 procent af lønindkomst, andre kontante udbetalinger, værdi af fri bil, fri telefon og sundhedsforsikringer. Som nævnt er regeringen nu indstillet på at forlænge ordningen til 7 år og samtidig hæve skatteprocenten fra 26 til 27 pct. Det er forventningen, at ændringerne vil betyde at yderligere 2.000 personer vil blive omfattet af ordningen.

Voldsom stigning i anvendelsen af ”forskerfinten”

De seneste officielle tal for anvendelsen af ordningen er fra 2015, hvor godt 5.794 personer var omfattet. Siden er ordningen blevet voldsomt udbredt – ikke mindst efter sænkningen af lønkravet med omkring 10.000 kr. om måneden fra 70.600 kr. til de nuværende 63.700 kr.

Jyllands Posten foretog sidste år en rundspørge blandt 12 virksomheder i C20-indekset, der viste, at antallet af udlændinge på forskerordningen i de 12 virksomheder siden er steget med 70 procent.

En række danske selskaber herunder Carlsberg og A.P. Møller-Mærsk ønsker ikke at oplyse om deres brug af ordningen, men kilder i erhvervstoppen peger på global konkurrence som forklaringen på den markante stigning i anvendelsen af ”forskerfinten”.

I Novo Nordisk er antallet af medarbejdere, der benytter sig af forskerordningen, steget med næsten 50 pct. og omkring 10 pct. af medarbejderne i NOVO’s forsknings- og udviklingsafdeling er fra udlandet.

Forsker-ordningens lempelige skattemæssige behandling af forskere og nøglemedarbejdere, er tydeligvis ikke tilstrækkelig. Novo Nordisk har længe agiteret for en forlængelse af ordningen – f.eks. dagbladet Børsen den 21. april 2016 – og nu hilser man regeringens forslag velkomment.

Forskerordningen er en lappeløsning

Den tidligere Novo Nordisk-topchef, Lars Rebien Sørensen, har i Berlingske Tidende den 26. april 2016 betegnet forskerordningen som en lappeløsning. Den tidligere topchef for A.P. Møller – Mærsk, Nils Smedegaard Andersen, bekræftede over for Berlingske Tidende den 20. september 2015, at det helt store problem er at tiltrække talenter fra udlande, der ikke bare vil være her i 3, 5 eller syv år, men brænder for en karriere i A.P. Møller – Mærsk hele vejen op gennem systemet. ”Vi vil gerne have flere udenlandske talenter, der kommer til Danmark på permanent ophold. Løsningen på det er ikke en forskerordning, men en beskatning, der flugter med beskatningsniveauet i andre lande”.

Urimelig forskelsbehandling

For skatteplagede danskere ville en skatteprocent på 26 eller 27 pct. være forjættende, og særbehandlingen af udlændinge giver anledning til misundelse. Hvorfor ikke bringe beskatningsniveauet i Danmark på linje med andre lande?

Det skal bemærkes, at også søfolk, der arbejder på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, ligeledes under særlige omstændigheder fritages for beskatning af lønindkomst. Det internationale skibsregister, tillader rederierne at betale nettoløn, uden skattetræk, til deres ansatte.

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2016 blev mobile borerigge ligeledes omfattet af den lempelige tonnageskatteordning. Konsekvensen er, at også ansatte på borerigge vil blive omfattet af den lempelige sømandsbeskatning.