Den internationale handel går tilbage, og i EU står økonomien i stampe

Den internationale handel i G20-landene fortsatte med at falde i 3. kvartal af 2015. Industrilandenes økonomiske samarbejdsorganisation OECD, har netop offentliggjort G20 International Merchandise Trade Statistics, hvor man kan læse, at eksporten fra og importen til EU faldt for femte kvartal i træk, målt i dollars og korrigeret for sæsonmæssige udsving.

Tyskland oplevede ganske vist den første vækst i såvel import som eksport siden 2. kvartal 2015, hvorimod eksporten fra Storbritannien dykkede 5,0 pct. efter at være steget ganske stærkt i de foregående kvartaler. OECD-tallene, der dækker omkring 85 pct. af verdensøkonomien, bekræfter, at den samlede verdenshandel målt på mængde fortsat er i svag vækst, men at vækstraten er langt lavere end før Finanskrisen fra slutningen af 2007.

Danskerne bliver fattigere

Mens sammenlignelige lande trods alt oplever en vis økonomisk vækst og velstandsstigning er danskerne siden krisen blevet fattigere. Velstandsudviklingen i dansk økonomi kan udtrykkes ved den disponible bruttonationalindkomst (BNI). Denne indeholder også indtægter og udgifter ift. udlandet. Den disponible BNI kom allerede i andet kvartal 2014 over niveauet før krisen. Dette skyldes, at dansk økonomi har modtaget flere indtægter fra udlandet (netto) og har haft en højere prisudvikling for eksporten end for importen. Velstanden pr. indbygger har dog ikke udviklet sig lige så positivt. Befolkningen i Danmark har været stigende og den disponible BNI pr. indbygger er derfor faldet. Danmarks Statistik har opgjort, at den disponible indkomst i tredje kvartal 2015 ligger 1,8 pct. under niveauet før krisen i fjerde kvartal 2007.

Den Europæiske Centralbank

Bekræftelsen torsdag af, at eksporten fra og importen til EU var faldet for femte kvartal i træk, førte staks til en reaktion fra Den Europæiske Centralbank, ECB. På et pressemøde torsdag eftermiddag sagde ECB-præsident Mario Draghi, at centralbanken er klar til at forlænge sit storstilede opkøbsprogram af statsobligationer (”bazookaen”) marts 2017 og længere om nødvendigt. Før var planen, at det skulle slutte i september 2016.

Økonomien i stampe

Mario Draghi prøvede at opmuntre markedet, og påstod at ECB ser lidt lysere på økonomien i eurozonen. For 2015 venter ECB en BNP-vækst på 1,5 pct. mod tidligere 1,4 pct. Prognosen for 2016 holdes uændret, mens væksten i BNP ventes at blive 1,9 pct. i 2017 mod tidligere 1,8 pct. For inflationen ser det værre ud. Priserne vil stige med 0,1 pct. i år og 1,0 pct. i 2016. Det er lavere end hidtil antaget. For 2017 sænker ECB sin forventning til inflationen fra 1,7 pct. til 1,6 pct. Formålet med den ekspansive pengepolitik er at få mere fart i eurozonens økonomi. Samtidig vil ECB presse euroen ned i værdi over for bl.a. den amerikanske dollar og dermed gøre det lettere for europæiske virksomheder at eksportere deres varer.