Venstre og Konservative bør ikke gå i regering med Socialdemokratiet

Læren af valget er, at hvis borgerlige partier skal undgå den totale udslettelse, er det ikke nok at tale om valgfrihed og påstå, at borgerlige værdier bedst beskyttes ved at insistere på at afskaffe topskat og arveafgift.

Der skal mere til.

Partierne skal holde fast i at beskytte borgernes frihedsrettigheder i en liberal samfundsorden, men de skal være oprigtige, de skal mene hvad de siger – de skal walk the talk og på en række områder er der brug for konkret politikudvikling.

Det er ikke muligt at fastholde en ægte liberal profil i et samarbejde med socialdemokratiet i en regering, der på væsentlige områder vil være afhængige af støtte fra de radikale og venstrefløjen.

Lars Løkke Rasmussen og Demokraterne kan muligvis hævde, at tilslutningen ved valget var udtryk for opbakning til ideen om en bred regering hen over midte. Partier, der er gået markant tilbage ved valget, går ikke i regering. Vælgerne har ikke peget på, at hverken Venstre eller de konservative skulle gå i regering.

Jakob Ellemann-Jensen og Søren Pape Poulsen bør fortsat stile mod en fremtidig ægte borgerlig regering, der kan gennemføre den politik, der er nødvendig for at fremtidssikre det danske samfund.

Hvis Venstre ikke havde deltaget i SV-regeringen 1978-79, kunne Danmark have fået det påtrængende paradigmeskifte i den økonomiske politik længe før september 1982, hvor Anker Jørgensen måtte give op. Det skete med samlingen af de borgerlige partier i Firkløverregeringen, der med støtte fra de Radikale kunne genoprette dansk økonomi på en måde, som Socialdemokratiet og fagbevægelsen aldrig ville have været i stand til.

Venstre og Konservative bør derfor i den aktuelle situation påtage sig rollen som konstruktiv opposition og overlade det til Mette Frederiksen og Socialdemokratiet, at fremlægge forslag til at håndtere inflationen, ECB’s rentestigninger og de 100.000 ledige de økonomiske vismænd siger, vi får til næste år. Overlad det til en socialdemokratisk regering at håndtere energikrisen i alle dens afskygninger, herunder den uundgåelige svækkelse af købekraften for almindelige lønmodtagere. Lad Mette Frederiksen håndtere den ustabile kronekurs, når gældskrisen i Sydeuropa får jorden til at vakle under euroen. Lad blot socialdemokratiet tage ansvaret for at fremlægge forslag til konkrete CO2-afgifter på landbruget og andre klimatiltag, og overlad det til Socialdemokratiet at spille ud med oplæg til et nyt forsvarsforlig, en sundhedsreform og de nødvendige ændringer i pensionssystemet og løbende justeringer af udlændingepolitikken.