Er dramaet om Nord Stream 2 nu slut?‎

Den tyske kansler Angela Merkel glædede sig torsdag den 20. maj 2021 over den amerikanske præsident Joe Bidens beslutning om at droppe sanktionerne mod den omstridte ‎‎North Stream 2‎‎ gasledning.‎

‎Biden-administrationen sagde onsdag, at selvom Nord Stream 2 udgør ”sanktionerbare aktiviteter” i henhold til amerikansk lovgivning, vil USA afstå fra sanktioner. Begrundelsen er angiveligt, at sanktioner ville skade forholdet til Tyskland og USA ville alligevel ikke være i stand til at forhindre projektet.

‎”Selvfølgelig har præsident Biden bevæget sig i vores retning i forbindelse med Nord Stream 2-konflikten, men der er stadig udestående spørgsmål, der kræver nærmere drøftelser” udtalte Merkel til den tyske TV-station WDR.

Gasforbindelsen kan være afsluttet i år, sagde Ruslands energiminister Nikolay Shulginov i sidste uge. Ifølge en talskvinde for Nord Stream 2, var 95 pct. af rørledningen fra Vyborg i Rusland til Lubmin nær Greifswald faktisk allerede i slutningen af marts færdig, og gassen vil måske begynde at flyde allerede i slutningen af dette år.

Rusland har været i stand til at erstatte de skibe, logistikvirksomheder og andre leverandører, der tidligere var ramt af de sanktioner Trump-administrationen havde indført. Det er dog stadig uklart hvordan de verifikations- og certificeringsprocedurer, der kræves før rørledningen kan tages i brug, skal foregå.

Konstruktionen af den 1230 km lange pipeline, der vil fordoble transportkapaciteten af de russiske naturgasforsyninger gennem Østersøen til 110 milliarder kubikmeter om året, blev påbegyndt i 2018, men allerede inden gav rørledningen anledning til ballade med modstandere som USA, Ukraine, Polen og andre overfor Tyskland, Frankrig, Østrig, Holland og UK.

Baggrunden for Nord Stream 2 er EU-behovet for naturgas

EU er afhængig af importeret naturgas. EU’s samlede forbrug af naturgas er på vej mod 500 mia. kubikmeter og forventes at stige yderligere i de kommende år. I øjeblikket importeres 66 pct. af naturgassen, og da den europæiske gasproduktion i Holland, Norge (og Danmark) ventes at falde, vil importbehovet stige.

Omstillingen i Tyskland fra atomkraft, stenkul og brunkul indebærer fald i energiforsyningen, der ikke på kort sigt kan erstattes af vedvarende energi.

Rusland er allerede den største naturgaseksportør til EU med en andel af EU’s samlede import på omkring 40 pct. efterfulgt af norsk naturgas.

Europa aftager dermed omkring en tredjedel af russiske Gazproms samlede naturgassalg, og som bekendt kommer over halvdelen af Ruslands offentlige provenu fra olie og gas.

EU får i øjeblikket russisk gas via Nord Stream 1 (kapacitet 55 mia. kubikmeter årlig), Jamal-ledningen gennem Polen (33 mia.) og flere ledninger – samlet i Transgas – gennem Ukraine (120 mia.).

Nord Stream 2

Omkostningerne for Nord Stream 2-projektet, løber op i næsten ti milliarder euro – heraf betaler ejeren – Gazprom – halvdelen, mens resten betales i lige store andele på 920 millioner euro af virksomhederne Wintershall og Uniper/E.NO (begge Tyskland), OMV (Østrig), Royal Dutch Shell (Holland og Storbritannien) og Engie – som tidligere hed GdF Suez – (Frankrig).

Modstanden

En række lande i Central- og Østeuropa har med alle midler forsøgt at forhindre Nord Stream 2. Ukraine har været lodret imod, dels fordi landet risikerer at miste transitafgifter på årligt 2 mia. dollars fra det nuværende Transgas-transmissionssystem. Man har endvidere argumenteret med, at hvis Transgas-systemet blev overflødigt, ville intet bremse Ruslands aggressioner overfor Ukraine.

Ukraine engagerede ”Rasmussen Global” til at bistå med at organisere modstanden i Danmark og EU mod Nord Stream 2. ”Rasmussen Global” er som bekendt den konsulentvirksomhed, Anders Fogh Rasmussen etablerede umiddelbart efter hans sidste arbejdsdag som generalsekretær i NATO.

Rørledningsprojektet har også mødt voldsom modstand fra 9 EU-lande (Tjekkiet, Ungarn, Polen, Slovakiet, Rumænien, Estland, Letland, Litauen, Kroatien). Landene har hævdet, at Nord Stream 2 udgør “risici for energisikkerheden i Central og Østeuropa, som stadig er meget afhængige af en enkelt energikilde”.

Polen har selv ambitioner om at slå sig op som et europæisk gascenter. I øjeblikket bygges der en gasrørledning mellem Danmark og Polen med et EU-tilskud på 320 mio. EUR. Forretningen skal i første omgang bygge på norsk gas. Når den norske gas slipper op, regner man med flydende gas, LPG, fra USA, som kan videresælges med fortjeneste.

Fra USA truede Trump-administrationen de virksomheder, der var involveret i Nord Stream 2 med sanktioner og “strategiske konsekvenser”. Donald Trump havde måske også en interesse i at tvinge Rusland ud af markedet som leverandør af naturgas. Det ville skabe plads for afsætning af amerikansk LPG, der godt nok er 20 procent dyrere end naturgas.

Afhængigheden af Rusland

I diskussionen om Nord Stream 2 har det været hævdet, at gasledningen ville gøre EU afhængig af Rusland. Modargumentet har været, at Ruslands afhængighed af valutaindtægter er større end den europæiske afhængighed af russisk naturgas. Derfor har Rusland været en pålidelig energileverandør i mange årtier. Selv på højden af den kolde krig var der ikke tvivl om leveringspålideligheden, fordi Rusland havde desperat brug for gas- og olievalutaindtægter.

Det er ikke anderledes i dag.

Ruslands gassalg til Kina er voksende, men kineserne betaler kun i yuan. I øvrigt påpeges det, at den eventuelle afhængighed af Rusland ikke bliver hverken større eller mindre og ikke påvirkes af, om den russiske gas kommer gennem Ukraine eller gennem Østersøen.